⚖️ RKLAW
Log in

← Decisions

DDB Højesteret 2026-04-08

Højesteret stadfæstede landsrettens dom

AI summary 2026-10-22 16:33 · llama3.1

Facts

Appellant og Appelindstævnte blev gift i 1994 og blev senere skilt ved dom. Parterne havde indgået to utinglyste aftaler, en ægtepagt og en begunstigelseserklæring, der skulle træde i kraft ved bodelingen.

Legal question

Spørgsmålet er, om aftalerne er gyldige mellem parterne, således at de skal lægges til grund ved bodelingen i medfør af lov om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefælleloven) § 32.

Outcome og reasoning

Højesteret finder, at aftalerne er ugyldige, da de ikke er indgået i forbindelse med en aktuel skilsmisse. Aftalerne er indgået ca. 4 ½ måneder før anmodning om skilsmisse blev indgivet, og der er ikke anført noget i aftalerne, der viser, at skilsmissen var aktuel på aftaletidspunktet.

Signifikance

Dommen betyder, at aftalerne ikke kan lægges til grund ved bodelingen, og at parterne skal følge lovens regler om formuedeling. Dommen stadfæster landsrettens dom.

Summary from the source

Om to aftaler var indgået i forbindelse
med skilsmisse

To aftaler, som var indgået ca. 4½ måned før anmodning om skilsmisse, var ikke indgået ”i forbindelse med” skilsmisse

Sag BS-29807/2025-HJR

Dom afsagt den 8. april 2026

Appellant
mod
Appelindstævnte

To aftaler, som var indgået ca. 4½ måned før anmodning om skilsmisse, var ikke indgået ”i forbindelse med” skilsmisse

Sagen for Højesteret angik, om to utinglyste aftaler, der var indgået i slutningen af marts 2019, og som vedrørte formuedeling mv., var gyldige mellem ægtefællerne Appellant og Appelindstævnte i medfør af ægtefællelovens § 32, således at aftalerne skulle lægges til grund ved bodelingen. Appelindstævnte forlod det fælles hjem den 11. august 2019 og indgav den 14. august 2019 anmodning om skilsmisse.

Efter ægtefælleloven kan ægtefæller, som er enige om at ønske en anden indbyrdes formuedeling end den, som følger af lovens regler, med visse begrænsninger indgå en forhåndsaftale herom. En sådan aftale skal indgås ved ægtepagt, der efter lovens § 20 skal tinglyses for at være gyldig mellem ægtefællerne. Efter lovens § 32 kan ægtefæller dog ”i forbindelse med” separation eller skilsmisse gyldigt indgå aftale om deling af deres formue uden tinglysning.

Højesteret udtalte med henvisning til lovens forarbejder, at der ved vurderingen af, om en aftale vedrørende formuedelingen er indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse, i første række må lægges vægt på, om aftalen er indgået efter eller umiddelbart før, der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse.

Er aftalen indgået tidligere, kan den kun i særlige tilfælde anses for indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse. Der må her lægges vægt på, om den ægtefælle, der vil påberåbe sig aftalen, kan påvise, at separation eller skilsmisse allerede på aftaletidspunktet var aktuel. Sådanne særlige tilfælde kan f.eks. foreligge, hvor det af aftalen klart fremgår, at separation eller skilsmisse er endeligt besluttet, og sagens omstændigheder i øvrigt understøtter dette. Omstændighederne kan navnlig være, at parterne samtidig har ophævet samlivet, eller at der har foreligget et væsentligt behov for, at den fælles bopæl i en begrænset periode opretholdes.

Herefter udtalte Højesteret, at de to aftaler var indgået ca. 4½ måned før – og dermed ikke umiddelbart før – der blev indgivet anmodning om skilsmisse. Appellant havde heller ikke på anden måde påvist, at skilsmissen var aktuel på aftaletidspunktet i marts 2019.

Højesteret fastslog, at aftalerne var ugyldige.

Landsretten var nået til samme resultat.