Statens regreskrav blev nedsat, selv om kravet vedrørte forsætlig vold
AI summary 2026-10-23 22:18 · llama3.1
Sagen
Facts:
A blev idømt 3 måneders betinget fængsel for vold efter straffelovens § 244, ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, og vidnetrusler efter straffelovens § 123. Disse forhold blev begået den 10. februar 2007 og bestod i bl.a., at A tildelte B flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, rev hende i håret, så hun faldt ned på jorden, og efterfølgende tildelte hende et spark på kroppen.
Legal question:
Er der grundlag for at lade Civilstyrelsens regreskrav mod A bortfalde eller nedsætte efter erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1?
Outcome and reasoning:
Højesteret finder efter en samlet vurdering af de momenter, der er nævnt i erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, at det vil virke urimeligt tyngende at lade A bære det fulde erstatningsansvar, og at hendes ansvar derfor skal lempes. Højesteret har herved lagt vægt på navnlig, at der er tale om et enkeltstående tilfælde af spontan skadevoldende adfærd begået i 2007, da hun var 19 år.
Significance:
Højesteret nedsætter derfor i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, erstatningsansvaret, således at A skal betale 250.000 kr.
Summary from the source
I 2007 blev A idømt 3 måneders betinget fængsel for vold, ulovlig tvang og vidnetrusler begået over for B. Forholdene bestod i bl.a., at A havde tildelt B flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, revet hende i håret, så hun faldt ned på jorden, hvor A tildelte B et spark på kroppen. B fik en flænge over højre øje og et bøjet ribben. B gennemgik herefter et flerårigt forløb i kommunalt regi med henblik på udredning af sin arbejdsevne. Som følge af overfaldet fik B udbetalt en erstatning fra staten på ca. 4 mio. kr. for navnlig et erhvervsevnetab på 85 %, der i det væsentlige kunne henføres til, at hun var blevet diagnosticeret med PTSD. Staten rettede et regreskrav mod A for den erstatning, der var blevet udbetalt til B.
For Højesteret angik sagen, om der var grundlag for at nedsætte regreskravet eller at lade det bortfalde efter erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan erstatningsansvar nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt.
Højesteret udtalte, at det indgår i vurderingen af om et erstatningsansvar vil virke urimeligt tyngende, om skaden er forvoldt ved et forsætligt strafbart forhold, f.eks. vold, men at dette ikke i alle tilfælde udelukker, at erstatningsansvaret kan lempes.
Det måtte efter oplysningerne om A’s økonomiske forhold antages, at hun ikke havde udsigt til at kunne betale regreskravet på ca. 4 mio. kr.
Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at det ville virke urimeligt tyngende at lade A bære det fulde erstatningsansvar, og at A’s ansvar derfor skulle lempes. Højesteret lagde vægt på omstændighederne ved det strafbare forhold, som var begået i 2007, da A var 19 år, og på at de umiddelbare følgeskader for B var begrænsede, at det endelige erhvervsevnetab på 85 % var betydeligt større end normalt i forhold til karakteren af den skadevoldende adfærd, og at der ikke var grundlag for at antage, at skaderne, der lå til grund for regreskravet, var tilsigtet.
Højesteret nedsatte herefter regreskravet til 250.000 kr.
Landsretten var nået til et andet resultat