Det var godtgjort, at betingelserne for tvangsindlæggelse var opfyldt, selv om lægeerklæringen fra den indlæggende læge ikke kunne fremlægges i læsbar form
AI summary 2026-10-22 09:39 · llama3.1
Højesteret har behandlet en sag om lovligheden af en tvangsindlæggelse af en patient. Patienten var blevet tvangsindlagt efter en lægeerklæring, der ikke længere kunne fremlægges i læsbar form. Højesteret har vurderet, at det er sandsynligt, at lægeerklæringen på indlæggelsestidspunktet indeholdt de oplysninger, som loven kræver, og at betingelserne for tvangsindlæggelse var opfyldt.
Højesteret har også vurderet, at den indlæggende læges erklæring var udfærdiget af en tilkaldt medicinsk læge, der ikke var ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor patienten blev tvangsindlagt. Dette er en betingelse for tvangsindlæggelse, ifølge psykiatriloven.
Højesteret har også vurderet, at politiet og overlægen på den modtagende afdeling påsagde, at den indlæggende læges erklæring indeholdt de oplysninger, som loven kræver. Dette er en del af den foreskrevne fremgangsmåde ved tvangsindlæggelse.
På baggrund af disse vurderinger har Højesteret besluttet, at betingelserne for tvangsindlæggelse var opfyldt, og at landsrettens dom om lovligheden af tvangsindlæggelsen skal stadfæstes.
Der er også en påstand om godtgørelse, men Højesteret har besluttet, at denne påstand ikke skal behandles.
Ingen part skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.
Summary from the source
A blev i maj 2013 tvangsindlagt på ”farlighedsindikation” på psykiatrisk afdeling på et hospital i Region Sjælland. Han blev efterfølgende tilbageholdt indtil juli 2013.
I marts 2023 klagede A til Det Psykiatriske Patientklagenævn over tvangsindlæggelsen og den efterfølgende tvangstilbageholdelse. Under klagesagen fremlagde Region Sjælland indlæggelsespapirer, herunder lægeerklæringen fra den indlæggende læge, samt journal og tvangsprotokoller.
Lægeerklæringen fra den indlæggende læge, der var fremlagt for Det Psykiatriske Patientklagenævn og domstolene, er ulæselig. Dette skyldes en fejl ved indscanningen i forbindelse med digitalisering af sagens akter. Lægeerklæringen var læsbar på indlæggelsestidspunktet.
For Højesteret angik sagen i første række, om psykiatrilovens betingelser for tvangsindlæggelsen i maj 2013 var opfyldt. Spørgsmålet var, hvilken betydning det havde, at der ved den efterfølgende prøvelse af tvangsindlæggelsens lovlighed ikke kunne ske fremlæggelse af den indlæggende læges erklæring i en læsbar form, herunder om det kunne lægges til grund, at erklæringen indeholdt de oplysninger, der kræves efter psykiatriloven.
Højesteret udtalte, at fremgangsmåden ved tvangsindlæggelser indebærer, at både politiet og overlægen på den modtagende afdeling skal påse, at den indlæggende læges erklæring indeholder de oplysninger, som kræves efter psykiatriloven. Hvis denne fremgangsmåde er fulgt, er der en stærk formodning for, at erklæringen på indlæggelsestidspunktet indeholdt de oplysninger, som loven kræver. Det forhold, at den indlæggende læges erklæring ikke længere kunne fremlægges i en læsbar form, kunne derfor ikke i sig selv begrunde, at betingelserne for tvangsindlæggelsen ikke var opfyldt på indlæggelsestidspunktet.
På baggrund af sagens oplysninger fandt Højesteret, at den indlæggende læges erklæring på indlæggelsestidspunktet indeholdt de oplysninger, som psykiatriloven kræver, og at betingelserne for at tvangsindlægge A i maj 2013 var opfyldt.
Landsretten var nået til samme resultat.