Højesteret – sag 15876/2026
AI summary 2026-10-22 10:01 · llama3.1
Sag 15876/2026
Facts:
A (advokat Karsten Thomas Henriksen) har anmodet Højesteret om at bestemme, at B (advokat C) ikke kan lade sig repræsentere af advokatfirmaet D på grund af en interessekonflikt. A har også anmodet om, at Højesteret giver tilsagn om, at A kan indhente et responsum om spørgsmålet fra Advokatrådets Responsumudvalg.
B (advokat C) har været repræsenteret af advokatfirmaet D i en retssag mod A, hvor A har anlagt en sag mod B om ekspropriation. Det er blevet oplyst, at advokat E, der tidligere har været advokat for X-koncernen, nu er indehaverpartner i advokatfirmaet D.
Legal question:
Spørgsmålet er, om advokatfirmaet D befinder sig i en interessekonflikt og derfor ikke må repræsentere B i sagen.
Outcome og reasoning:
Højesteret finder, at spørgsmålet om, hvorvidt advokat C handler i strid med god advokatskik ved at repræsentere B, er et spørgsmål, der i første række skal afgøres af Advokatnævnet. A har ikke klaget til Advokatnævnet, og nævnet har dermed ikke taget stilling til spørgsmålet. Derfor kan spørgsmålet ikke indbringes for domstolene.
Significans:
Dette afgørelse betyder, at Højesteret ikke har taget stilling til spørgsmålet om interessekonflikt og advokatrepræsentation. Spørgsmålet skal i stedet afgøres af Advokatnævnet. Dette kan have betydning for fremtidige sager om interessekonflikter og advokatrepræsentation.
Lovgrundlag:
Afgørelsen bygger på retsplejeloven, særligt §§ 147 b og 147 d-g, som regulerer Advokatnævnet og domstolenes rolle i sager om interessekonflikter og advokatrepræsentation.
Summary from the source
Spørgsmål om advokatrepræsentation skulle i første række afgøres af Advokatnævnet
Selskabet A anfægtede, at B’s advokat kunne repræsentere B i sagen mod A, idet en anden advokat, som nu var partnerindehaver i samme advokatfirma som B’s advokat, tidligere bl.a. havde været advokat for den koncern, som A indgik i, og der dermed forelå en interessekonflikt.
A’s advokat havde i eget navn indgivet en klage til Advokatnævnet over B’s advokats adfærd. Nævnet afviste klagen, da A’s advokat ikke fandtes at have retlig interesse i det forhold, klagen angik.
A’s advokat anmodede herefter Advokatrådets Responsumudvalg om at afgive et responsum om spørgsmålet om en mulig interessekonflikt. Udvalget afviste at afgive et responsum, da spørgsmålene vedrørte aktuelle retssager og kunne have en direkte betydning herfor. Efter udvalgets opfattelse forudsatte anmodningen om responsum i denne situation, at enten begge parter var enige om at anmode om et responsum, eller at retten anmodede om responsummet.
A anmodede herefter Højesteret om enten at bestemme, at B som følge af en interessekonflikt ikke kunne lade sig repræsentere af sin nuværende advokat eller at give tilsagn om, at A kunne indhente et responsum fra Advokatrådets Responsumudvalg.
Højesteret fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt B’s advokat handlede i strid med god advokatskik ved at repræsentere B var et spørgsmål, der i første række skulle afgøres af Advokatnævnet. A havde ikke klaget til Advokatnævnet, og nævnet havde dermed ikke taget stilling til spørgsmålet. Om der forelå en interessekonflikt, og om den var til hinder for, at B blev repræsenteret af sin nuværende advokat under sagen kunne derfor ikke indbringes for domstolene. Allerede som følge heraf var der ikke anledning til at anmode Advokatrådets Responsumudvalg om at afgive en udtalelse.
Højesteret tog herefter ikke A’s anmodninger til følge.