Landsretten stadfæster kredsrettens beslutning
Anklagemyndigheden
UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
GRØNLANDS LANDSRET
B E S L U T N I N G
afsagt af Grønlands Landsret den 15. april 2026 i kæresag
Sagl.nr. 26/07686
Anklagemyndigheden
mod
Domfældte
Født den Dato 1970
Advokat Naja Joelsen
Qeqqa Kredsret afsagde beslutning i 1. instans den 11. marts 2026 (kredsrettens sagl.nr. KS-QEQ-233/2026).
Domsmænd
Sagen har været behandlet med domsmænd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af kredsrettens beslutning.
Domfældte har nedlagt påstand om ophævelse af foranstaltningen i medfør af krimi-nallovens § 159, stk. 2.
Foranstaltning
Domfældte blev ved Qeqqa Kredsrets dom af 20. april 2023 idømt behandling på psykiatrisk hospital i Grønland eller under tilsyn deraf, samt under udskrivning tillige under tilsyn af Kriminalforsorgen, der i samråd med den behandlende læge skal være bemyndiget til at træffe bestemmelse om genindlæggelse på hospital.
Ved dommen blev endvidere fastsat vilkår om misbrugsbehandling og om økonomi under udskrivning.
2
Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen, jf. kriminallovens § 158, stk. 2.
Supplerende oplysninger
Der er ikke fremkommet supplerende oplysninger under kæresagen.
Forklaringer
Domfældte har ikke givet møde for landsretten.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Som anført i kredsrettens beslutning anbefales det samstemmende i retspsykiatrisk lægelig udtalelse af 16. januar 2026 og i Kriminalforsorgens udtalelse af 6. februar 2026, at den idømte foranstaltning opretholdes uændret. Af den retspsykiatriske lægelige udtalelse fremgår endvidere, at Domfældte vurderes uden sygdomsindsigt, og at risikoen for medi-cinsvigt, social deroute og tilbagefald til ny og ligeartet kriminalitet vurderes høj, såfremt foranstaltningen ophæves.
Domfældte har ikke selv givet møde for landsretten og forklaret om sin aktuelle psy-kiske tilstand. Herefter og efter en samlet vurdering, herunder særligt henset til udtalelserne i sagen samt oplysningerne om nylige indlæggelser og medicinsvigt, finder landsretten, at det fortsat er nødvendigt, at den idømte foranstaltning opretholdes. Landsretten bemærker herun-der, at den idømte foranstaltning ikke herved er opretholdt i længere tid og i videre omfang end nødvendigt.
Landsretten stadfæster derfor kredsrettens beslutning.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Kredsrettens beslutning stadfæstes.
Statskassen betaler sagens omkostninger.
Dommer
Text extracted from the official HTML version. Reload from source