EU EU-Domstolen 2026-10-22 C-552/25

Forslag til afgørelse fra generaladvokat R. Norkus fremsat den 22. oktober 2026 (C-552/25)

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT

R. NORKUS

fremsat den 22. oktober 2026 (1)

Sag C-552/25

Balmung Medical Handel GmbH

mod

Region Nordjylland,

Region Midtjylland,

Region Syddanmark,

Region Sjælland,

procesdeltager:

Becton Dickinson Denmark A/S

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Klagenævnet for Udbud)

» Præjudiciel forelæggelse – tildeling af offentlige kontrakter – direktiv 2014/24/EU – artikel 67 – kriterier for tildeling af en kontrakt om levering af produkter – kriterium til evaluering af produkters bæredygtighed afhængigt af, om producenten deltager i et miljøledelsessystem, der er omfattet af ISO 14001-standarden, EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) eller tilsvarende – kriterium til evaluering af produkters bæredygtighed afhængigt af, om der forfølges en Science Based Target initiative (SBTi)-godkendt klimamålsætning – en »forbindelse med kontraktens genstand« – »en virksomheds generelle politik« «

1. Er en kontrakttildeling, som bl.a. er begrundet på, at der anvendes en positiv vægtning, som følge af at producenten af de indkøbte produkter er certificeret i henhold til ISO 14001-standarden (2) eller EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (3), eller som følge af at der forfølges en Science Based Target initiative (4)-godkendt klimamålsætning, i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU (5)? Skal dette direktivs artikel 67, stk. 2 og 3, nærmere bestemt fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for, at der med henblik på tildelingen anvendes kriterier om bæredygtighed, der beror på en certificering i henhold til de nævnte miljøledelsesværktøjer, for så vidt angår betingelsen med hensyn til, at der skal foreligge en forbindelse mellem kriterierne og kontraktens genstand? Denne problemstilling behandles i dette forslag til afgørelse, som er afgrænset i overensstemmelse med Domstolens anmodning.

I. Retsforskrifter

A. EU-retten

2. Med henblik på dette forslag til afgørelse er følgende bestemmelser relevante: artikel 3, stk. 3, første afsnit, TEU, artikel 11 TEUF og artikel 191, stk. 2, TEUF, 1., 2., 37., 40., 41., 90.-92. og 97. betragtning til direktiv 2014/24 samt artikel 1, artikel 2, stk. 1, nr. 5), 11) og 20), artikel 56, stk. 1, litra a) og b), artikel 58, stk. 1-4, artikel 62, stk. 2, og artikel 67, stk. 1, 2 og 3, heri.

B. Dansk ret

3. Udbudslovens § 2, stk. 1, fastsætter:

»En ordregiver skal [...] overholde principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.«

4. Udbudslovens § 158 bestemmer:

»En ordregiver kan kræve, at en ansøger eller en tilbudsgiver fremlægger certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder. Kræver ordregiveren opfyldelse af bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder, skal ordregiveren henvise til EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), jf. [EMAS-forordningen], eller til andre anerkendte miljøledelsessystemer i henhold til [EMAS-forordningens] artikel 45 [...] eller andre miljøledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske eller internationale standarder udstedt af godkendte organer.«

5. I den nævnte lovs § 161 foreskrives:

»En ordregiver skal tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.«

6. I henhold til samme lovs § 162 gælder følgende:

»1. En ordregiver skal identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af et af følgende tildelingskriterier:

1) [p]ris,

2) omkostninger eller

3) bedste forhold mellem pris og kvalitet.

[...]

[3]. Ved tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. stk. 1, nr. 3, vurderes tilbuddet på grundlag af underkriterier som [f.eks.] kvalitative, miljømæssige og sociale aspekter. Underkriterier kan omfatte:

1) kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, design for samtlige brugere, sociale, miljømæssige og innovative karakteristika og handel og betingelserne herfor[...]

[...]«

7. Udbudslovens § 163 er affattet således:

»1. Anvender en ordregiver underkriterier, skal disse være forbundet med kontraktens genstand.

2. Underkriterier er forbundet med kontraktens genstand, når de relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten, for så vidt angår ethvert aspekt og ethvert trin i deres livscyklus, herunder faktorer, der indgår i

1) den specifikke proces med fremstilling eller levering af eller handel med de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller

2) en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus.

3. Stk. 2 gælder, selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af indkøbets materielle indhold.«

8. Denne lovs § 176, stk. 1, har følgende ordlyd:

»En ordregiver kan fastsætte særlige betingelser for gennemførelsen af en kontrakt. Betingelserne skal være forbundet med kontraktens genstand, jf. § 163, og skal anføres i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale. Betingelserne kan omfatte økonomiske, innovationsrelaterede, miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede hensyn.«

II. Sagens faktiske omstændigheder, retsforhandlingerne i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

9. Den 7. august 2024 iværksatte de danske regioner, som er sagsøgte i hovedsagen, en offentlig udbudsprocedure med henblik på indgåelse af en rammeaftale vedrørende levering af sprøjter og kanyler til brug på hospitaler. Kontrakten omhandlede levering af disse produkter i en periode på fire år og var opdelt i 41 delaftaler.

10. Tildelingskriteriet som omhandlet i udbudslovens § 162 var bedste forhold mellem pris og kvalitet med følgende underkriterier som omhandlet i udbudslovens § 163: »Økonomi«, »Kvalitet« og »Bæredygtighed«. Vægtningen af disse underkriterier var henholdsvis 40%, 50% og 10%.

11. Som en del af tilbudsafgivelsen skulle tilbudsgiverne for hver delkontrakt og for hvert tilbudte produkt svare »ja« eller »nej« til, om den virksomhed, der fremstillede det pågældende produkt, var certificeret i henhold til ISO 14001, EMAS eller tilsvarende, og om virksomheden havde en SBTi-godkendt klimamålsætning eller tilsvarende værktøj. Af udbudsbetingelserne fremgik det, at disse svar ville indgå i evalueringen af bæredygtigheden.

12. Endvidere fremgik det tillige af udbudsbetingelserne, at den valgte tilbudsgiver ville være forpligtet til at overholde national og international ret vedrørende miljøbeskyttelse samt de nedenfor angivne kontraktbestemmelser:

»Hensynet til miljøet og bestræbelserne på fortsat at forbedre Kundens [dvs. Regionernes] miljøindsats vægtes højt. Leverandøren skal i forbindelse med gennemførelsen af Kontrakten arbejde målrettet med et effektivt miljøstyringssystem, f.eks. ISO 14001 eller tilsvarende, og Leverandøren skal til stadighed udbygge virksomhedens miljøindsats.

Leverandøren skal aktivt medvirke til fortsatte forbedringer af miljø, teknologi og økonomi i forbindelse med Kontrakten, herunder ved at mindske energi- og materialeforbrug mest muligt.

Leverandøren skal sørge for at afhjælpe såvel miljø- som arbejdsmiljøproblemer i Produktets livscyklus, f.eks. ved Produktets, og dets emballages, udformning, materiale og vægt.«

13. Disse betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse indgik i den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler, hvor der særligt er fokus på CO2-reduktion og inddragelse af klima- og miljøhensyn i forbindelse med regionernes indkøb.

14. Blandt de øvrige kontraktbestemmelser var den nedenfor angivne:

»Ansvaret for korrekt opfyldelse af Kontrakten påhviler Leverandøren, således at Leverandøren hæfter for Produkter fra underleverandører på ganske samme måde som for sine egne forhold. Leverandøren er til opfyldelsen af Kontrakten berettiget til at anvende underleverandører, som er oplyst ved indgåelsen af Kontrakten, men ansvaret for korrekt opfyldelse af Leverancen påhviler Leverandøren fuldt ud. Hvis Leverandøren i kontraktperioden ønsker at anvende underleverandører eller udskifte underleverandører, skal Kunden give skriftligt samtykke hertil. Kunden kan ikke nægte at give samtykke uden saglig grund.«

15. Balmung Medical Handel GmbH, der er sagsøger i hovedsagen, afgav tilbud på 11 delaftaler under det pågældende udbud og opnåede ved evalueringen af tilbuddene højest mulige pointscore for underkriteriet »Bæredygtighed«.

16. Den 7. februar 2025 meddelte regionerne med angivelse af en begrundelse, at Balmung Medical Handel ikke var blevet tildelt 7 af disse 11 delaftaler.

17. Den 24. februar 2025 har Balmung Medical Handel indgivet klage til Klagenævnet for Udbud, som er den forelæggende ret, med påstand om, at beslutningerne om tildeling af 7 af de 11 delaftaler annulleres.

18. Den forelæggende ret har henledt opmærksomheden på 97. betragtning til direktiv 2014/24. Ifølge den nævnte ret kan det forhold, at producenten deltager i et miljøledelsessystem, der er omfattet af ISO 14001, EMAS eller tilsvarende, og desuden forfølger en SBTi-godkendt klimamålsætning eller tilsvarende, henhøre under den pågældende virksomheds generelle politik og følgelig ikke have en tilstrækkelig forbindelse med kontraktens genstand.

19. Den forelæggende ret har imidlertid ikke udelukket, at artikel 67 i direktiv 2014/24 skal fortolkes under hensyntagen til udviklingen i EU-lovgivningen efter vedtagelsen af dette direktiv. Ifølge den nævnte ret bør der navnlig tages hensyn til artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1760 af 13. juni 2024 om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og forordning (EU) 2023/2859 (EUT 2024, L 176, s. 1), som har til virkning, at indholdet af 97. betragtning til direktiv 2014/24 modereres.

20. Under disse omstændigheder har Klagenævnet for Udbud besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) a) Skal [...] artikel 67, stk. 2 og 3, [i direktiv 2014/24] fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for anvendelsen af et kriterium om bæredygtighed for tildeling af kontrakter, hvorefter det tillægges positiv vægt, at producenten af de varer, der tilbydes, er certificeret i henhold til ISO 14001, EMAS eller tilsvarende?

1) b) Skal [...] artikel 67, stk. 2 og 3, [i direktiv 2014/24] fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for anvendelsen af et kriterium om bæredygtighed for tildeling af kontrakter, hvorefter det tillægges positiv vægt, at producenten af de varer, der tilbydes, har en officielt [SBTi]-godkendt klimamålsætning eller tilsvarende?

2) a) Skal [...] artikel 70 [i direktiv 2014/24] fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for fastsættelsen som kontraktkrav, at leverandøren i forbindelse med gennemførelsen af kontrakten skal arbejde målrettet med et effektivt miljøstyringssystem, f.eks. ISO 14001 eller tilsvarende?

2) b) Skal [...] artikel 70 [i direktiv 2014/24] fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for fastsættelsen som kontraktkrav, at leverandøren til stadighed skal udbygge virksomhedens miljøindsats?

2) c) Skal [...] artikel 70 [i direktiv 2014/24] fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for fastsættelsen som kontraktkrav, at leverandøren aktivt skal medvirke til fortsatte forbedringer af miljø, teknologi og økonomi i forbindelse med kontrakten, herunder ved at mindske energi- og materialeforbrug mest muligt?

2) d) Skal [...] artikel 70 [i direktiv 2014/24] fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for fastsættelsen som kontraktkrav, at leverandøren skal sørge for at afhjælpe såvel miljø- som arbejdsmiljøproblemer i produktets livscyklus, f.eks. ved produktets, og dets emballages, udformning, materiale og vægt?«

21. Europa-Kommissionen og de danske regioner har indgivet skriftlige indlæg. Kommissionen, den tyske regering og de danske regioner har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet, som er blevet afholdt den 9. juli 2026.

III. Bedømmelse

22. Med det første præjudicielle spørgsmål, litra a) og litra b), som er genstand for dette nærmere afgrænsede forslag til afgørelse, har den forelæggende ret udtrykt tvivl om fortolkningen af artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24 med henblik på at få oplyst, om bestemmelserne er til hinder for anvendelsen af kriterier om bæredygtighed med henblik på tildeling af en offentlig kontrakt, hvorefter det tillægges positiv vægt, at producenten af varerne er certificeret i henhold til ISO 14001, EMAS eller tilsvarende eller forfølger en officielt SBTi-godkendt klimamålsætning eller tilsvarende.

23. De danske regioner, Kommissionen og den tyske regering har forskellige opfattelser med hensyn til, hvilket svar der bør gives i denne sag.

A. Indledende bemærkninger

24. Indledningsvis minder jeg om, at »offentlige kontrakter« er gensidigt bebyrdende kontrakter, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser (6). I den ordning for offentlige udbud, der indførtes ved direktiv 2014/24, lægger de ordregivende myndigheder det økonomisk mest fordelagtige tilbud til grund med henblik på tildelingen (7). Et sådant tilbud udvælges på grundlag af pris eller omkostninger og kan omfatte det bedste forhold mellem pris og kvalitet, idet dette skal vurderes på grundlag af kriterier, herunder kvalitative, miljømæssige og/eller sociale aspekter i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt (8). På denne måde gør kriterierne for tildeling af offentlige kontrakter sig gældende ved udvælgelsen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kriteriernes opgave er nemlig netop at muliggøre udvælgelsen af et sådant tilbud, hvilket giver dem en central rolle i offentlige udbudsprocedurer (9). Det er på grundlag af disse kriterier, at tilbudsgiverne således konkurrerer om at blive udvalgt i forbindelse med tildelingen af en kontrakt.

25. Det står i dag fast, at tildelingskriterier ikke nødvendigvis skal være af økonomisk karakter (10). Domstolen har fastslået, at de ordregivende myndigheder kan vælge tildelingskriterier, som er baseret på miljøhensyn (11) og sociale hensyn (12), dog forudsat at de har forbindelse med kontraktens genstand. Idet et bud nødvendigvis knytter sig til kontraktens genstand, følger det navnlig heraf, at de kriterier for tildeling, der kan vælges, nødvendigvis også skal være forbundet med kontraktens genstand (13). Ved vurderingen af, om der foreligger en forbindelse mellem det pågældende tildelingskriterium og kontraktens genstand, skal der tages hensyn til de særlige karakteristika ved det produkt eller den tjenesteydelse, der er genstand for kontrakten (14).

26. Desuden har de ordregivende myndigheder skønsbeføjelse til at beslutte og fastlægge, hvad de ønsker at indkøbe gennem den offentlige udbudsprocedure (15). De offentlige myndigheder har nemlig specifikke indkøbsbehov, som kun de kan træffe bestemmelse om. Ud over deres konkrete behov søger de ordregivende myndigheder i deres egenskab af offentlige myndigheder ligeledes at sikre, at behov af almen interesse tilgodeses. De er således indstillet på at udnytte de offentlige kontrakter, som de indgår i dette øjemed, til at skabe en løftestangseffekt på bl.a. miljøpolitikker (16).

27. Ud over betingelsen med hensyn til, at der skal foreligge en forbindelse med kontraktens genstand, må kriterierne for tildeling ikke tillægge den ordregivende myndighed et ubetinget frit valg. De skal være udtrykkeligt nævnt i udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgørelsen og navnlig overholde de grundlæggende principper om ligebehandling, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om gennemsigtighed (17). Der skal med andre ord være tale om objektive kriterier, der sikrer, at tilbuddene vurderes under forhold med effektiv konkurrence (18).

28. Kravet om, at der skal foreligge en forbindelse mellem tildelingskriterierne og kontraktens genstand, er således et udtryk for målet om at give den ordregivende myndighed mulighed for at fastsætte kriterier, der sikrer opfyldelsen af dens konkrete behov, samtidig med at det vide skøn, som den ordregivende myndighed råder over, afgrænses, for derved at sikre, at de gældende principper for offentlige kontrakter, som der mindes om i punkt 27 i dette forslag til afgørelse, kan overholdes. Dette krav indebærer, at der skal være en form for sammenhæng mellem indholdet af tildelingskriterierne og indholdet af kontrakten (19).

29. Når dette er præciseret, og selv om det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om der foreligger en forbindelse mellem de tildelingskriterier, der er baseret på ISO 14001-, EMAS- og SBTi- miljøledelsesværktøjerne, og kontraktens genstand, vil jeg i det følgende i lyset af de nævnte værktøjer fortolke betingelsen for en forbindelse med kontraktens genstand som omhandlet i artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24.

B. Fortolkning af betingelsen for en forbindelse med kontraktens genstand som omhandlet i artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med ISO 14001-, EMAS- og SBTi- miljøledelsesværktøjerne

1. Ordlydsfortolkning af artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning hertil

30. Som led i fortolkningen af artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning til dette direktiv, er der grund til at beskæftige sig mere indgående med to begreber, som den forelæggende ret stiltiende har rejst spørgsmålet om i det præjudicielle spørgsmål, der undersøges i dette afgrænsede forslag til afgørelse, nemlig begrebet »forbindelse med kontraktens genstand« og begrebet »virksomhedens generelle politik«. Det skal erindres, at tildelingskriterier skal være forbundet med kontraktens genstand i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning hertil. Tildelingskriterier, der vedrører en virksomheds generelle politik, anses derimod for ikke at kunne karakterisere en sådan forbindelse. Med andre ord anses alene kriterier, der har en forbindelse med kontraktens genstand, for gyldige i den nævnte artikels forstand.

31. Begrebet »forbindelse med kontraktens genstand« defineres ikke i artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning hertil (20). Denne artikel giver imidlertid oplysninger, der gør det muligt at fastslå en sammenhæng mellem kriterierne for tildeling og genstanden for kontrakten med henblik på at opfylde kravet om, at der skal være en forbindelse herimellem. Det fremgår af ordlyden af den pågældende artikel, at når det økonomisk mest fordelagtige tilbud set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt udvælges på grundlag af kriterier, herunder miljømæssige aspekter, anses disse kriterier for værende forbundet med kontraktens genstand, såfremt de relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten, for så vidt angår ethvert aspekt og ethvert trin i deres livscyklus (21), herunder faktorer, der indgår i den specifikke proces med fremstilling eller levering af eller handel med de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, eller i en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus, og det præciseres i artiklen, at dette er tilfældet, også selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle indhold.

32. Det følger af ordlyden af artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning hertil, at begrebet »forbindelse med kontraktens genstand« er bredt, i den forstand at et tildelingskriterium anses for at være forbundet med kontraktens genstand, såfremt det er relateret til selve varens eller tjenesteydelsens karakter og alle trin i dens eksistens eller de processer, der er knyttet til denne eksistens. Det er således ikke nødvendigt, at kriteriet vedrører en særlig egenskab ved produktet (22).

33. Det erindres desuden, at det fremgår af artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med stk. 1 heri, at betingelsen om, at tildelingskriterierne skal være forbundet med kontraktens genstand, har til formål at gøre det muligt at udvælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt. Denne betingelse gør det således i den nævnte artikels forstand muligt at anvende disse kriterier som redskaber til at evaluere tilbuddenes værdi med hensyn til pris, omkostninger eller forhold mellem pris og kvalitet i forbindelse med tildelingen af kontrakten. Af denne grund skal der være en nærhed, endog en logisk sammenhæng, mellem indholdet af de valgte tildelingskriterier og det indkøbsbehov, som den ordregivende myndighed har givet udtryk for.

34. For at undersøge, om der foreligger en forbindelse mellem kontraktens genstand og tildelingskriterierne, er det således efter min opfattelse muligt indledningsvis at interessere sig for, i hvilket omfang tildelingskriterierne – som i det foreliggende tilfælde er forbundet med bæredygtighed – for så vidt som de tillægger en producent af sprøjter og kanyler, der er certificeret i henhold til ISO 14001, EMAS (eller tilsvarende), eller som forfølger en klimamålsætning, der er officielt godkendt i henhold til SBTi (eller tilsvarende), positiv vægt, giver den ordregivende myndighed adgang til oplysninger om disse produkters værdi eller kvalitet, herunder deres livscyklus, og i sidste ende muliggør en sammenligning af de tilbud, der er forelagt den.

35. Det er i denne sammenhæng, at 97. betragtning til direktiv 2014/24, sammenholdt med artikel 67, stk. 2 og 3, heri, får sin fulde betydning, idet det heraf fremgår, at betingelsen for en forbindelse med kontraktens genstand udelukker kriterier vedrørende en virksomheds generelle politik, da disse ikke kan karakterisere den specifikke proces med fremstilling eller levering af indkøbte bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser. Den forelæggende ret ønsker bl.a. oplyst, om »en virksomheds generelle politik« omfatter miljøstyringssystemer eller det forhold, at en virksomhed har en officielt godkendt klimamålsætning.

36. En virksomheds generelle politik, som ikke defineres i artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning hertil (23), kan sædvanligvis forstås som de samlede vejledende principper og retningslinjer for handling, der tjener som referenceramme for udøvelsen af virksomhedens aktiviteter og gennemførelsen af dens forretningsformål. En sådan politik kan naturligvis omfatte en tilgang, hvorved en virksomhed frivilligt inddrager hensyn af forskellig karakter, herunder miljømæssige hensyn, i udøvelsen af sine aktiviteter.

37. Når dette er præciseret, og selv om artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning hertil, ikke indeholder en definition af begrebet »forbindelse med kontraktens genstand« eller af begrebet »virksomhedens generelle politik«, kan det efter min opfattelse heraf udledes, at en vigtig sondring mellem et tildelingskriterium, der vedrører kontraktens genstand, og et tildelingskriterium, der vedrører virksomhedens generelle politik, beror på målet med det pågældende kriterium. For at afgøre, om et tildelingskriterium har en forbindelse med kontraktens genstand eller derimod henhører under en virksomheds generelle politik, kan det med andre ord vise sig relevant at undersøge, om anvendelsen af kriteriet kan have indvirkning på de pågældende produkter og/eller tjenesteydelser eller på ethvert trin, der er forbundet med disses livscyklus, eller derimod kan have indvirkning på selve virksomheden, dens aktiviteter eller dens drift uden tæt forbindelse med kontraktens genstand (24).

38. Ordlyden af artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning hertil, er imidlertid ikke afgørende med henblik på besvarelsen af det spørgsmål, der behandles inden for rammerne af dette nærmere afgrænsede forslag til afgørelse. Jeg vil derfor gå videre med min bedømmelse, idet jeg undersøger bestemmelserne i ISO 14001-, EMAS- og SBTi- miljøledelsesværktøjerne.

2. Fortolkning af ISO 14001-, EMAS- og SBTi- miljøledelsesværktøjerne

a) Om ISO 14001

39. Det fremgår af ISO 14001, at en virksomhed, der er certificeret i henhold til denne standard, skal udarbejde en miljøpolitik (25) og fastlægge ansvarsområder (26), navnlig med henblik på at sikre, at miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med kravene i ISO 14001 (27). Denne standards regler foreskriver tillige, at virksomheden skal planlægge miljøhandlinger for at nå de miljømålsætninger, som den har sat sig (28). Navnlig skal en virksomhed, der er certificeret i henhold til ISO 14001, fastlægge de miljømæssige aspekter af sine aktiviteter, produkter og tjenesteydelser samt de dermed forbundne miljøpåvirkninger ud fra et livscyklusperspektiv (29). Den skal ligeledes planlægge handlinger, der sigter mod at håndtere de væsentlige miljøforhold samt risici og muligheder (30). Endvidere skal den planlægge de nærmere betingelser for evaluering af de pågældende handlingers effektivitet og i denne forbindelse tage sine teknologiske valgmuligheder såvel som sine økonomiske, driftsmæssige og forretningsmæssige muligheder i betragtning (31).

40. Med andre ord pålægger ISO 14001 en virksomhed, der er certificeret, i første række at identificere de miljømæssige virkninger af sine aktiviteter ud fra et livscyklusperspektiv, idet virksomheden følgelig udvider identifikationen til at omfatte fremstillingsprocesser, leverandører, anvendelse og levetid. Den pågældende virksomhed skal i anden række fastlægge, hvordan den kan kontrollere, at de handlinger, som den iværksætter for at håndtere navnlig disse miljømæssige virkninger, skaber de forventede resultater, under hensyntagen til virksomhedens teknologiske, økonomiske, driftsmæssige og forretningsmæssige muligheder.

41. ISO 14001 har således til formål at tilvejebringe en ramme for virksomhederne med henblik på at beskytte miljøet og imødekomme skiftende miljømæssige forhold under hensyntagen til socioøkonomiske behov. Standarden specificerer således krav, der gør det muligt for en virksomhed at nå de tilsigtede resultater, som den har fastsat for sit miljøledelsessystem. Ifølge denne standard kan en systematisk tilgang nemlig give ledelsen oplysninger, der gør det muligt at opnå langsigtet succes og skabe muligheder for at bidrage til bæredygtig udvikling ved bl.a. at beskytte miljøet gennem fjernelse eller mindskelse af negative miljøpåvirkninger (32).

b) Om EMAS

42. For så vidt angår EMAS-forordningen skal det præciseres, at denne indarbejder kravene i ISO 14001 og samtidig føjer supplerende krav hertil, hvorved den til en vis grad gør ISO 14001 til en obligatorisk bestanddel (33). Forordningen indfører et miljøledelsessystem med det formål at optimere produktionsprocesserne for dens deltagere, hvorved miljøvirkningerne mindskes og ressourcerne udnyttes mere effektivt (34). Dette instrument, som udgør en handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik, har navnlig til formål løbende at fremme forbedringer af organisationers miljøpræstationer ved hjælp af organisationernes indførelse og gennemførelse af miljøledelsessystemer og systematisk, objektiv og regelmæssig bedømmelse af disse systemers resultater samt oplysning om miljøpræstationer (35). Organisationens løbende forbedring af miljøpræstationerne kontrolleres af miljøverifikatorer (36).

43. Desuden skal en virksomhed, der ønsker at blive EMAS-certificeret, gennemføre en miljøkortlægning af sine aktiviteter (37) ved at udpege alle direkte og indirekte miljøforhold, der har væsentlig indvirkning på miljøet, kvalificeret og kvantificeret på passende måde, og desuden udarbejde et register over dem, der anses for væsentlige (38). Når organisationen udpeger direkte og indirekte miljøforhold knyttet til dens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser, skal den anlægge et livscyklusperspektiv ved at tage hensyn til de livscyklusstadier, som den kan kontrollere eller påvirke. Miljøpåvirkninger i forbindelse med livscyklussen er således en del af de miljøforhold, der skal tages hensyn til i EMAS-ledelsessystemet, idet den miljømæssige betydning vurderes på baggrund af produktets samlede livscyklus. En virksomhed, der er EMAS-certificeret, skal tillige godtgøre, at systemet til placering af ansvaret for miljøforholdene er effektivt og hensigtsmæssigt (39).

c) Om SBTi

44. SBTi omfatter værktøjer og vejledninger, der sætter virksomheder og finansielle institutioner i stand til at opstille videnskabsbaserede mål i overensstemmelse med, hvad der kræves for at nå målet om nettonuludledning senest i 2050 (40). Særligt lægger SBTi sig tæt op ad drivhusgasprotokollen (Greenhouse Gas Protocol) (41), som udgør en standardiseret ramme for emissionsregnskaber, støtter SBTi’s tilgang til fastsættelse og validering af videnskabeligt baserede mål og sikrer, at virksomheder anvender en ensartet metode til måling og håndtering af drivhusgasudledninger (42). Protokollen indeholder standarder og retningslinjer for måling og håndtering af drivhusgasudledninger, herunder de regnskabsstandarder og retningslinjer, der er nødvendige for, at organisationer kan kvantificere og håndtere deres drivhusgasudledninger. Virksomhedernes klimamål valideres af SBTi som uafhængig tredjepart. Denne validering er en forudsætning for, at en virksomhed kan kommunikere sine mål offentligt som godkendt af SBTi (43).

45. Gennem SBTi fastlægges klimamål vedrørende direkte drivhusgasudledninger (»scope 1«) (44), indirekte drivhusgasudledninger i forbindelse med den energi, som en virksomhed køber og forbruger (»scope 2«) (45) og andre indirekte drivhusgasudledninger (»scope 3«) (46). Navnlig tillader SBTi at fastsætte to former for mål: »near-term« (5-10 år) og »long-term« eller »net-zero« (frem til 2050) (47). Hvis f.eks. en virksomheds udledninger i henhold til »scope 3« udgør mindst 40% af dens samlede udledninger (scope 1, 2 og 3), er den forpligtet til at inddrage »scope 3« i sine klimamål og fastsætte mål, der omfatter mindst 67% af dens samlede udledninger i henhold til samme »scope 3« (48). »Scope 3« får på denne måde virksomheden til at rette blikket ud over sit produktionssted og tage højde for de miljøpåvirkninger, der er forbundet med indirekte CO2-udledninger som følge af indkøb af råvarer, transport, anvendelse af et produkt og afslutning på dets levetid.

46. Selv om der kan drages en vis analogi mellem de tilgange, der anbefales i henhold til SBTi på den ene side og ISO 14001 og EMAS på den anden side, synes disse tilgange endelig at være forskellige med hensyn til de miljøvirkninger, som de er rettet mod, nemlig for førstnævnte tilgangs vedkommende CO2-udledningernes påvirkning og for sidstnævnte tilgangs vedkommende de samlede miljøpåvirkninger (energi, vand, affald, forurening, biodiversitet, ressourcer, klima osv.).

3. Foreløbig konklusion med hensyn til rækkevidden af ISO 14001-, EMAS- og SBTi-miljøledelsesværktøjerne og deres anvendelse som tildelingskriterier som omhandlet i artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 97. betragtning hertil

47. Det følger af de ovenfor beskrevne forhold, at ISO 14001, EMAS og SBTi er miljøledelsesværktøjer med frivillig deltagelse, der giver virksomheder mulighed for at evaluere, bekendtgøre og forbedre deres miljøpræstationer ved at fastsætte en generel ramme for adfærd internt i en virksomhed, der er certificeret i henhold hertil. Disse miljøledelsesværktøjer er således af generel karakter og vedrører samtlige af virksomhedernes aktivitetsområder, der kan have en indvirkning på miljøet, og hverken specifikke produkter eller tjenesteydelser eller specifikke trin i disses livscyklus.

48. Imidlertid er de særlige egenskaber, der vedrører den frivillige deltagelse i ovennævnte miljøledelsesværktøjer eller disse værktøjers generelle karakter, efter min opfattelse ikke afgørende med hensyn til spørgsmålet om en manglende forbindelse mellem de tildelingskriterier, der er baseret på ISO 14001, EMAS og SBTi, og genstanden for den omhandlede kontrakt om levering af sprøjter og kanyler. Det kan nemlig vise sig at være ikke alene overfladisk, men også unøjagtigt, ved vurderingen af, om der foreligger en sådan forbindelse, (praktisk talt) automatisk at begrænse sig til disse særlige egenskaber (49). Jeg finder, at den tilgang, der stemmer bedst overens med udbudslovgivningens væsen og med den metode, som Domstolen har anbefalet på dette område – og som jeg har mindet om i mine indledende bemærkninger – består i at undersøge, om de tildelingskriterier, der vedrører ISO 14001-, EMAS- og SBTi- miljøledelsesværktøjerne, under hensyntagen til det specifikke område, herunder for produktion (50) af sprøjter og kanyler (51), og under hensyntagen til den dokumentation, der ledsager udbuddet, kan være forbundet med kontraktens genstand og kan have en indvirkning på de særlige egenskaber ved de pågældende produkter eller på disses livscyklus. I lyset af det, som jeg har beskrevet i punkt 37 i dette forslag til afgørelse, bør det fastslås, om disse kriterier gør det muligt at vurdere pris, omkostninger eller forhold mellem pris og kvalitet vedrørende det pågældende tilbud og at sammenligne alle afgivne tilbud med henblik på tildelingen af kontrakten, for at identificere det tilbud, som er det økonomisk mest fordelagtige, eller om kriterierne derimod begrænser sig til kun at omfatte en vurdering af virksomhedens generelle adfærd, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge (52).

49. Jeg vil for fuldstændighedens skyld tilføje, at det efter min opfattelse er vanskeligt at udelukke, at disse miljøledelsesværktøjer kan have en positiv indvirkning på klima- og miljøaftrykket bl.a. hvad angår et trin i livscyklussen for de produkter og/eller tjenesteydelser, som en ordregivende myndighed indkøber (53). Det kan således principielt ikke udelukkes, at ISO 14001-, EMAS- og SBTi- miljøledelsesværktøjerne kan tjene som grundlag for tildelingskriterierne, dog forudsat at disse kriterier har en forbindelse med kontraktens genstand og gør det muligt at udvælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vurderingen af, om der foreligger en forbindelse mellem sådanne tildelingskriterier og genstanden for den pågældende kontrakt, skal baseres på en konkret undersøgelse af det område, som udbuddet er rettet mod – i det foreliggende tilfælde området for sprøjter og kanyler – og på en undersøgelse af de særlige karakteristika ved dette område samt af leveringen af produkterne eller af disses livscyklus, sammenholdt med den udbudsdokumentation, hvori den ordregivende myndigheds indkøbsbehov og dennes hensigt kommer til udtryk (54).

50. Ovenstående konklusion understøttes af den sammenhæng, hvori artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24 indgår.

C. Kontekstuel fortolkning af artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24

51. Det skal erindres, at Unionen generelt er engageret i at styrke sin miljøbeskyttelsesindsats, som dækker en bred vifte af beslægtede områder fra luftkvalitet til klimaforandringer. Navnlig tager Unionens politik på miljøområdet sigte på et højt beskyttelsesniveau (55). Der er blevet iværksat flere miljøhandlingsprogrammer. Det seneste, som er støttet på den europæiske grønne pagt (56), er fra 2022 og indbefatter prioriteter såsom en væsentlig reduktion af drivhusgasemissionerne frem til 2030 og klimaneutralitet inden 2050, udvikling i retning af en økonomisk vækstmodel, der er centreret om regeneration og bæredygtighed, og mindskelse af de skadelige virkninger af produktion og forbrug på miljøet og klimaet (57).

52. Da miljøbeskyttelse går på tværs af alle kompetenceområder inden for Unionens politik, viser det sig således at være helt naturligt, at miljøhensyn dermed tillægges større betydning i forbindelse med offentlige udbudspolitikker. Eksempelvis fremgår det af forordning (EU) 2024/1735 (58), at Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge vejledende principper for ordregivende myndigheder med henblik på at fastsætte tekniske specifikationer, krav og kontraktgennemførelsesvilkår forbundet med miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med offentlige kontrakter (59).

53. I en anden nyere forordning, nemlig forordning (EU) 2024/1781 (60), tilskyndes de ordregivende myndigheder desuden fremover på det kraftigste til at tilpasse deres udbud til specifikke krav om grønne offentlige udbud, ikke alene for at bidrage til målet om at opnå klimaneutralitet, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten og omstillingen til en cirkulær økonomi, der beskytter folkesundheden og biodiversiteten, men også for at tilskynde til, at der er tilstrækkelig efterspørgsel (61) efter mere miljømæssigt bæredygtige produkter. Det fremgår ligeledes af denne forordning, at Kommissionen kan fastsætte obligatoriske minimumskriterier for kontrakttildeling for at sikre, at de i væsentlig grad kan påvirke valget af produkter til fordel for dem, der er mest miljømæssigt bæredygtige, idet målet er, at tildelingskriterierne bør gå forud for tekniske specifikationer, når der er usikkerhed om tilgængeligheden af eller omkostningerne ved de bedst ydende produkter på EU-markedet (62).

54. Når dette er sagt, fremgår det af selve direktiv 2014/24, at offentlige indkøb, som spiller en central rolle i en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, bør moderniseres bl.a. for at gøre det muligt for indkøbere at udnytte offentlige udbud bedre til støtte for fælles samfundsmål (63). Særligt anerkender direktivet behovet for en hensigtsmæssig integration i de offentlige udbudsprocedurer af de navnlig miljømæssige krav, der gælder de steder, hvor bygge- og anlægsarbejderne udføres eller tjenesteydelserne leveres, og som er resultatet af love, bestemmelser, bekendtgørelser og afgørelser både nationalt og på EU-plan (64).

55. Det fremgår endvidere af direktiv 2014/24, at dette direktiv ikke er til hinder for, at der indføres eller anvendes miljøforanstaltninger, navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med TEUF (65). Direktivet foreskriver, at kontrol med overholdelsen af de miljøretlige bestemmelser bør foregå i de relevante faser af udbudsproceduren, i forbindelse med anvendelsen af de generelle principper for valg af deltagere og tildeling af kontrakter, idet den nødvendige verifikation i denne henseende bør foregå i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i det nævnte direktiv (66).

56. Dog har Kommissionen i forbindelse med vurderingen af virkningerne af navnlig direktiv 2014/24 anerkendt, at selv om dette direktiv udtrykkeligt giver de ordregivende myndigheder mulighed for at inddrage miljøhensyn i de forskellige faser af de offentlige indkøb, indeholder det ikke lovmæssige definitioner eller en harmonisering i så henseende (67).

57. Desuden konkluderes i samme dokument fra Kommissionen, at der er et behov – som er endnu større i dag end i 2014 – for at forenkle de offentlige indkøb, og at udbredelsen af bæredygtige bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser er mere presserende i dag end i 2014 som følge af de accelererende klimaforandringer og de voksende miljømæssige udfordringer (68).

58. Den sammenhæng, som artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24 indgår i, og som på én gang er stærkt fremmende for miljøbeskyttelsen og for en større fleksibilitet til de ordregivende myndigheder, således at disse kan prioritere mål af almen interesse, synes på denne måde ikke at tale for, at tildelingskriterier, der er baseret på miljøledelsesværktøjer såsom ISO 14001, EMAS og SBTi, på grund af disse ordningers særlige egenskaber, som er beskrevet i punkt 47 i dette forslag til afgørelse, automatisk anses for ugyldige, eller for, at de automatisk kvalificeres som kriterier, der vedrører »en virksomheds generelle politik«, uden at det konkret undersøges, om kriterierne kan forbindes med kontraktens genstand. Hvis derimod de ordregivende myndigheder alene søger at vurdere tilbudsgivernes generelle adfærd og at få oplyst, om alle de produkter, som de forhandler og/eller fremstiller – uafhængigt af deres forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt – er i overensstemmelse med en miljøpolitik, som tilbudsgiverne har forpligtet sig til ved at tilslutte sig ovennævnte værktøjer, henhører sådanne overvejelser i så fald i højere grad under hensyn vedrørende udvælgelsen af deltagere end under hensyn vedrørende tildelingen af kontrakter.

59. Hvad angår hensyn vedrørende udvælgelsen af deltagere er den forelæggende ret i tvivl om, hvilken konklusion der ud fra sammenhængen bør drages vedrørende den mulighed, som de ordregivende myndigheder i henhold til de udvælgelseskriterier, der er fastsat i artikel 58, stk. 1, i direktiv 2014/24, har for at kræve, at aktørerne efterkommer miljøledelsesværktøjer, og at de fremlægger certifikater herfor i overensstemmelse med dette direktivs artikel 62, stk. 2. Den forelæggende ret har fremhævet, at betingelserne for udvælgelse i henhold til dette krav skal være forbundet med kontraktens genstand og stå i forhold til denne, men har samtidig udtrykt tvivl med hensyn til den tilsvarende fortolkning af sidstnævnte krav i forbindelse med på den ene side udvælgelseskriterierne og på den anden side tildelingskriterierne. Kommissionen, de danske regioner og den tyske regering har ligeledes drøftet dette spørgsmål i retsmødet.

60. I denne henseende vedrører udvælgelseskriterier og tildelingskriterier i Unionens ordning for offentlige udbud forskellige trin i udbudsproceduren og er underlagt regler, der ligeledes er forskellige (69). Sondringen mellem dem kan i det væsentlige forklares som en sondring mellem to forskellige aspekter af proceduren, nemlig på den ene side vurdering af ansøgningerne (og dermed identificering af de tilbudsgivere, der vil være i stand til at imødekomme udbuddet) og på den anden side tildeling af kontrakten (og dermed sammenligning af de afgivne tilbud med henblik på at identificere det tilbud, som økonomisk er det mest fordelagtige).

61. Selv om udvælgelseskriterierne navnlig skal give den ordregivende myndighed sikkerhed for, at den bydende virkelig råder over de ressourcer af enhver art, som han påberåber sig, i den af kontrakten omfattede periode (70), skal tildelingskriterierne nemlig gøre det muligt for den ordregivende myndighed at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, idet opfyldelsen af disse kriterier netop gør det muligt for den pågældende ordregivende myndighed at vælge det mest fordelagtige tilbud i forhold til dennes specifikke behov (71).

62. I betragtning af udvælgelseskriteriernes og tildelingskriteriernes forskellige formål kan der ikke drages nogen automatisk konklusion af anvendelsen af kravet om, at der skal foreligge en forbindelse med kontraktens genstand, hverken i henseende til vurderingen af udvælgelseskriteriernes gyldighed eller i henseende til vurderingen af tildelingskriterierne. Ligeledes kan der ikke drages nogen automatisk konklusion med hensyn til gyldigheden af de tildelingskriterier, der er baseret på ISO 14001-, EMAS- og SBTi-miljøledelsesværktøjerne, som følge af at direktiv 2014/24 i artikel 62, stk. 2, tillægger de ordregivende myndigheder beføjelse til at kræve, at de økonomiske aktører i udvælgelsesfasen overholder bestemte miljøledelsesværktøjer, og at de fremlægger certifikater herfor, for så vidt som de udvælgelseskriterier, som de ordregivende myndigheder opstiller, i denne forbindelse stadig skal opfylde kravet om, at der skal foreligge en forbindelse mellem disse kriterier og kontraktens genstand, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve, såfremt kriterierne anfægtes.

63. Desuden er det efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt at konkludere, at denne beføjelse, som de ordregivende myndigheder er tillagt, samt udvælgelseskriteriernes og tildelingskriteriernes forskellige formål kan have nogen som helst indvirkning på, hvorvidt visse krav – såsom miljøkrav – kan henhøre under såvel udvælgelseskriterierne som tildelingskriterierne, for så vidt som betingelserne for deres gyldighed i henhold til de dermed forbundne artikler er opfyldt. Derimod er det efter min opfattelse vigtigt at give de ordregivende myndigheder frihed til at vælge, på hvilket stadium de inddrager miljøhensyn i forbindelse med tildelingen af den offentlige kontrakt, for bedst muligt at imødekomme deres specifikke behov (72) og varetagelsen af den almene interesse.

64. Endvidere er der angiveligt en række praktiske fordele, der kan sikre den fulde virkning af de pågældende miljøledelsesværktøjer, ved at konkludere, at gyldigheden af tildelingskriterier, der vedrører ISO 14001- og EMAS-certificeringer og SBTi-godkendelser, principielt ikke bør udelukkes, forudsat at kriterierne har en forbindelse med kontraktens genstand, i overensstemmelse med den konkrete vurdering, som jeg har anbefalet i punkt 48 og 49 i dette forslag til afgørelse. Det er nemlig indlysende, at økonomiske aktører, der beslutter at lade sig certificere, ikke stiller sig tilfredse med miljøbeskyttelse alene, men også søger at drage en konkret fordel af deres certificering, som sætter dem i stand til at kompensere for de forpligtelser, endog forskriftsmæssige krav, der følger heraf. Ganske vist er fremragende miljøpræstationer vedrørende en certificeret organisations aktiviteter allerede en klar fordel, som organisationen opnår gennem sin frivillige deltagelse i de pågældende certificerings- og godkendelsesordninger (73), ligesom den drager fordel af sit styrkede varemærkeomdømme og den øgede gennemsigtighed over for de forbrugere, der er optaget af miljøbeskyttelse (74). I en forretningsmæssig sammenhæng opfattes disse værktøjer imidlertid som en strategisk løftestang, der gør det muligt at vinde kontrakter hos kunderne (75). Denne opfattelse gør sig desto mere gældende i forbindelse med offentlige udbud, som tilbyder tilbudsgiverne kontrakter, der er sikre, og en garanteret omsætning (76). I denne henseende findes der konkrete eksempler såvel på EU-plan som på nationalt plan (77).

65. Det fremgår desuden af selve EMAS-forordningen, at medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at gøre ordningen mere attraktiv for organisationer bør tage hensyn til EMAS i forbindelse med deres offentlige indkøbspolitikker, og, hvor det er hensigtsmæssigt, henvise til EMAS eller miljøledelsessystemer (78). I forordningen tilskyndes medlemsstaterne ligeledes til at overveje, hvordan en EMAS-registrering kan tages i betragtning ved offentlige indkøb (79).

66. I denne forbindelse kan det i det mindste synes modstridende, at medlemsstaterne i det væsentlige tilskyndes til i højere grad at inddrage bl.a. miljøcertificeringsværktøjer på stadiet for tildeling af kontrakten, samtidig med at anvendelsen af disse værktøjer anfægtes i hovedsagen på baggrund af de særlige egenskaber ved ISO 14001-, EMAS- og SBTi-miljøledelsesværktøjerne, som beskrevet i punkt 47 i dette forslag til afgørelse, uden at det konkret undersøges, om der foreligger en forbindelse med kontraktens genstand.

67. Når navnlig henses til den ovenfor beskrevne sammenhæng, som vidner om, at offentlige udbud undergår en egentlig funktionsmæssig forandring, som i nær ved to årtier har bestået i at udnytte offentlige udbudskontrakter til at nå bl.a. miljømæssige mål (80), kan en sådan anfægtelse kun være i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, hvis der efter den forelæggende rets prøvelse ikke kan fastslås nogen som helst forbindelse mellem de tildelingskriterier, der er baseret på miljøledelsesværktøjerne, og kontraktens genstand, under hensyntagen til de særlige egenskaber ved de omhandlede produkter og den omhandlede kontrakt.

68. Endelig forekommer samtlige ovenstående betragtninger mig ligeledes at være i overensstemmelse med målene i direktiv 2014/24.

D. Teleologisk fortolkning af artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24

69. Formålene med direktiv 2014/24 gør det heller ikke muligt at afkræfte den konklusion, ifølge hvilken miljøledelsesrelaterede tildelingskriterier, hvorefter det tillægges positiv vægt, at producenten af sprøjter og kanyler er certificeret i henhold til ISO 14001- og EMAS eller er SBTi-godkendt eller tilsvarende, vil kunne anses for at være i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24, forudsat at kriterierne har en forbindelse med kontraktens genstand.

70. Ganske vist er formålet med dette direktiv i høj grad præget af målet om gennemførelse af det indre marked gennem fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser (81) og går således ud på at sikre forhold med effektiv konkurrence ved en objektiv sammenligning af tilbuddenes relative værdi for at fastslå, hvilket der er det økonomisk mest fordelagtige tilbud (82), uden af den grund at give den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed (83).

71. Det står ikke desto mindre fast, at direktiv 2014/24 ligeledes indeholder en vigtig strategisk del, for så vidt som det heri anerkendes, at offentlige indkøb »[udgør] et af de markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler [[...],] for [herved] at gøre det muligt for indkøbere at udnytte offentlige udbud bedre til støtte for fælles samfundsmål« (84).

72. Det kunne se ud til, at EU-lovgiver med vedtagelsen af direktiv 2014/24 i en vis udstrækning allerede havde til hensigt at forene direktivets stærkt økonomiske formål med sine voksende bekymringer på miljøbeskyttelsesområdet (85) taget under ét (86). Denne tilgang vil nemlig kunne gavne både miljøet og økonomien som helhed, da en mere bæredygtig anvendelse af ressourcerne vil kunne øge europæisk industris konkurrenceevne ved at fremme innovation inden for miljøvenlig teknologi (87).

IV. Forslag til besvarelse

73. Jeg er følgelig af den opfattelse, at det første præjudicielle spørgsmål, litra a) og b), skal besvares benægtende, i den forstand, at artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24 ikke er til hinder for anvendelsen af kriterier om bæredygtighed for tildeling af kontrakter, hvorefter det tillægges positiv vægt, at de varer, der tilbydes, er fremstillet af producenter, der er certificeret eller godkendt i henhold til ISO 14001-, EMAS- og SBTi-miljøledelsesværktøjerne eller tilsvarende, forudsat at der kan fastslås en forbindelse mellem kontraktens genstand og de pågældende kriterier, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at tage stilling til. Vurderingen af, om der foreligger en sådan forbindelse, skal baseres på en konkret undersøgelse, således som jeg har beskrevet det i punkt 48 og 49 i dette forslag til afgørelse.

V. Forslag til afgørelse

74. Henset til ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det første præjudicielle spørgsmål forelagt af Klagenævnet for Udbud således:

»Artikel 67, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF skal fortolkes således, at

bestemmelserne ikke er til hinder for anvendelsen af kriterier om bæredygtighed for tildeling af kontrakter, hvorefter det tillægges positiv vægt, at producenten af de varer, der tilbydes, er certificeret i henhold til ISO 14001-standarden, EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision eller en tilsvarende ordning, og at den pågældende producent forfølger en Science Based Target initiative-godkendt klimamålsætning eller en tilsvarende målsætning, forudsat at der kan fastslås en forbindelse mellem kontraktens genstand og de pågældende kriterier, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at tage stilling til. Vurderingen af, om der foreligger en sådan forbindelse, skal baseres på en konkret undersøgelse af det område, som udbuddet er rettet mod, af de særlige karakteristika ved dette område og ved det produkt eller den tjenesteydelse, der er genstand for kontrakten, eller af disses livscyklus, sammenholdt med den udbudsdokumentation, hvori den ordregivende myndigheds indkøbsbehov kommer til udtryk.«

1 – Originalsprog: fransk.

2 – Den internationale standardiseringsorganisation (ISO). ISO 14001:2015: Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning (3. udg.), Genève, 2015 (herefter »ISO 14001«).

3 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25.11.2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT 2009, L 342, s. 1, herefter »EMAS-forordningen«).

4 – Science Based Targets initiative (SBTi). SBTi Corporate Near-Term Criteria version 5.2, marts 2024 og Science Based Targets initiative (SBTi), SBTi Corporate Net-Zero Standard version1.2, marts 2024 (herefter »SBTi«).

5 – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

6 – Artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24.

7 – Artikel 67, stk. 1, i direktiv 2014/24.

8 – Artikel 67, stk. 2, i direktiv 2014/24. Det er imidlertid uomtvisteligt, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud ikke nødvendigvis er det laveste tilbud.

9 – Det forlyder i 89. betragtning til direktiv 2014/24, at begrebet tildelingskriterier er centralt i dette direktiv.

10 – Navnlig har Domstolen allerede i det væsentlige bemærket, at ethvert af de kriterier, den ordregivende myndighed udvælger med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud, ikke nødvendigvis skal være af rent økonomisk karakter, da det ikke kan udelukkes, at forhold, der ikke er rent økonomiske, kan have indflydelse på værdien af et bud set ud fra den nævnte ordregivende myndigheds side (dom af 17.9.2002, Concordia Bus Finland, C-513/99, herefter »dommen i sagen Concordia Bus Finland«, EU:C:2002:495, præmis 55).

11 – Dommen i sagen Concordia Bus Finland, præmis 57.

12 – Dom af 10.5.2012, Kommissionen mod Nederlandene (C-368/10, EU:C:2012:284, præmis 85), og af 5.3.2026, AESTE (C-210/24, EU:C:2026:145, præmis 39-41).

13 – Dommen i sagen Concordia Bus Finland, præmis 59, og nærmere bestemt artikel 67, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/24.

14 – Dom af 5.3.2026, AESTE (C-210/24, EU:C:2026:145, præmis 46).

15 – C. Weller og J. Meissner Pritchard, Evolving CJUE Jurisprudence: Balancing Sustainability Considerations with the Requirements of the Internal Market, EPPL, bind 1, 2013, s. 56.

16 – S. De La Rosa, Droit européen de la commande publique, 3. udg., i serien »Droit de l’Union européenne«, Bruxelles, Bruylant, 2025, s. 517.

I denne henseende noteres, at området for offentlige udbud, der altid er blevet betragtet ud fra et økonomisk perspektiv som led i gennemførelsen af det indre marked, har gennemgået en markant udvikling i de seneste år. Det har nemlig gradvist tilpasset sig for at imødekomme en udvikling i de reelle forhold inden for Unionen, som kræver, at de ordregivende myndigheder får mulighed for at tage hensyn til tildelingskriterier, der er egnede til at afspejle behov af almen interesse, således som det fremgår af ovennævnte retspraksis vedrørende inddragelse af sociale og miljømæssige hensyn.

17 – Dom af 24.11.2005, ATI EAC e Viaggi di Maio m.fl. (C-331/04, EU:C:2005:718, præmis 21), af 24.5.2016, MT Højgaard og Züblin (C-396/14, EU:C:2016:347, præmis 37), og af 20.9.2018, Montte (C-546/16, EU:C:2018:752, præmis 31).

18 – 90. betragtning til direktiv 2014/24.

19 – S. De La Rosa, Droit européen de la commande publique, 3. udg., i serien »Droit de l’Union européenne«, Bruxelles, Bruylant, 2025, s. 507.

20 – Dette begreb defineres heller ikke generelt i direktiv 2014/24

21 – Livscyklus defineres i artikel 2, stk. 1, nr. 20), i direktiv 2014/24 som »alle fortløbende og/eller sammenhængende faser, herunder forskning og udvikling, der skal udføres, produktion, handel og betingelserne herfor, transport, anvendelse og vedligeholdelse, i hele eksistensen af varen eller bygge- og anlægsarbejdet eller leveringen af tjenesteydelsen, fra erhvervelse af råvaren eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, godkendelse og afslutning af leveringen eller anvendelsen«.

22 – Den omstændighed, at det ikke er nødvendigt at fastslå en forbindelse med en særlig egenskab ved det produkt og/eller den tjenesteydelse, der indkøbes, blev illustreret ved dom af 10.5.2012 (Kommissionen mod Nederlandene, C-368/10, EU:C:2012:284). I den pågældende dom bemærkede Domstolen, at det ikke kræves, at et tildelingskriterium vedrører en særlig egenskab ved et produkt, dvs. et element, som materielt indgår heri. Den konkluderede, at der således i princippet intet er til hinder for, at et sådant kriterium omhandler det forhold, at et produkt er et fair trade-produkt (den nævnte doms præmis 91).

23 – Direktiv 2014/24 indeholder heller ingen generel definition af dette begreb.

24 – I denne henseende er det korrekt, at det forhold, at en virksomhed internt anvender en generel miljø- eller socialpolitik, ikke nødvendigvis giver den ordregivende myndighed oplysninger om værdien eller kvaliteten af de produkter og/eller tjenesteydelser, som den søger at indkøbe. Ville denne konklusion imidlertid kunne være en anden, hvis en bestemt adfærd fra virksomhedens side kunne have indvirkning på de særlige egenskaber ved de produkter og/eller tjenesteydelser, der indkøbes, eller endog på disses livscyklus? Jeg finder det af denne grund vigtigt at undersøge, om en sådan indvirkning er mulig, under hensyntagen til de særlige karakteristika ved de produkter og/eller tjenesteydelser, der er genstand for den offentlige kontrakt (jf. punkt 25 i dette forslag til afgørelse).

25 – ISO 14001, klausul 5.2 »Miljøpolitik«.

26 – ISO 14001, klausul 5.3 »Roller, ansvar og beføjelser i organisationen«.

27 – ISO 14001, klausul 5.3, litra a).

28 – ISO 14001, klausul 6.2 »Miljømålsætninger og planlægning af handlinger til opfyldelse heraf«.

29 – ISO 14001, klausul 6.1.2, første afsnit.

30 – ISO 14001, klausul 6.1.4, litra a), punkt 1 og 3.

31 – ISO 14001, klausul 6.1.4, litra b).

32 – ISO 14001, klausul 0.2 »Formålet med et ledelsessystem«.

33 – Jf. bilag II til EMAS-forordningen.

34 – Anden og fjerde betragtning til EMAS-forordningen.

35 – EMAS-forordningens artikel 1.

36 – EMAS-forordningens artikel 18, stk. 2, litra c), sammenholdt med artikel 1 heri.

37 – EMAS-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a).

38 – Bilag I, punkt 2, til EMAS-forordningen.

39 – Bilag III, del B, til EMAS-forordningen.

40 – https://sciencebasedtargets.org/standards-and-guidance.

41 – Jf. bl.a. https://ghgprotocol.org/sites/default/files/standards/ghg-protocol-revised.pdf.

42 – Jf. f.eks. https://sciencebasedtargets.org/faqs#3351919.

43 – Jf. f.eks. https://sciencebasedtargets.org/blog/whats-in-a-commitment.

44 – »Scope 1« i drivhusgasprotokollen vedrører direkte udledninger, dvs. udledninger fra kilder, som virksomheden ejer eller kontrollerer, f.eks. forbrænding i virksomhedens kedler, ovne eller køretøjer, industrielle processer og lækager af kølemidler.

45 – »Scope 2« i drivhusgasprotokollen vedrører indirekte udledninger i forbindelse med indkøbt energi, f.eks. udledninger, der hidrører fra produktion af elektricitet eller fra virksomhedens indkøb af varme eller damp.

46 – »Scope 3« i drivhusgasprotokollen omfatter alle indirekte drivhusgasudledninger, der opstår i virksomhedens værdikæde upstream og downstream i forhold til dens aktiviteter, men som hverken hidrører fra dens egne anlæg (scope 1) eller fra den energi, som den indkøber (scope 2).

47 – Jf. SBTi Corporate Near-Term Criteria V5.2, marts 2024, kriterium C13-C18 vedrørende de tidsrammer og forpligtelser, der er påkrævet med hensyn til dekarbonisering, for at sikre, at den globale temperaturstigning ikke overstiger 1,5°C for scope 1 og 2 og 2°C for scope 3.

48 – Jf. SBTi Corporate Near-Term, Criteria V5.2, marts 2024, kriterium C4 og C6.

49 – Som det erindres i punkt 25 i dette forslag til afgørelse, skal der i hvert konkret tilfælde foretages en vurdering under hensyntagen til de særlige karakteristika ved de pågældende produkter og tjenesteydelser.

50 – I denne henseende noterer jeg, at sagsakterne for Domstolen hverken indeholder oplysninger om det pågældende områdes særlige beskaffenhed eller andre oplysninger, der er nødvendige for den konkrete vurdering. De følgende oplysninger er baseret på min egen søgning og fremlægges for fuldstændighedens skyld.

Det er almindelig praksis, at en sprøjte består af polypropylen og brombutyl (plastic i cylinderen og stemplet), rustfrit stål (kanylen) og undertiden silikone eller elastomerer til tætningerne. Den bearbejdning, der gør det muligt at holde sprøjten steril, er sædvanligvis fremstillet ved et laminat af to plasticmaterialer, nemlig polyamid 6 (PA 6) og polyætylen lav densitet (LDPE), som er vanskelige at adskille ved bortskaffelse (med henblik på genanvendelse) (jf. M. Honkoop, A. Albayrak, R. Balkenende, N. Hunfeld og J.C. Diehl, Reducing the Environmental Impact of Syringes at the Intensive Care Unit, Springer Series in Design and Innovation, bd. 30, 2024, s. 225-234, https://doi.org/10.1007/978-3-031-32198-6_21).

Det er i retslitteraturen blevet påpeget, at en faktor, der adskiller en type sprøjte fra en anden, er den anvendte mængde plastic (B. Cheetham og A. Johnson, Syringes and Sustainability: Planet, People, Profit, Royal Liverpool and Broadgreen University Hospitals NHS Trust, Purchasing and Supply Department, 24.9.2013).

51 – Det er i dag ubestridt, at det pågældende marked har en betydelig miljøpåvirkning. Særligt fremstillingen af sprøjter har blandt andre trin i deres livscyklus miljøpåvirkninger, der især er forbundet med drivhusgasudledninger og det store forbrug af elektricitet og energi i almindelighed som følge af brugen af energikrævende industrimaskiner (bl.a. til forarbejdning af plastic og stål, som er hovedbestanddelene i disse produkter) (jf. i denne retning B. Cheetham og A. Johnson, Syringes and Sustainability: Planet, People, Profit, Royal Liverpool and Broadgreen University Hospitals NHS Trust, Purchasing and Supply Department, 24.9.2013, og M. Honkoop, A. Albayrak, R. Balkenende, N. Hunfeld og J.C. Diehl, Reducing the Environmental Impact of Syringes at the Intensive Care Unit, Springer Series in Design and Innovation, bd. 30, 2024, s. 225-234, https://doi.org/10.1007/978-3-031-32198-6_21.).

52 – Kommissionen har i retsmødet givet udtryk for den opfattelse, at det angiveligt er tænkeligt, at et tildelingskriterium, der vedrører en specifik proces i et bestemt trin i et produkts livscyklus (indkøb, fremstilling, transport, distribution), og som er dokumenteret ved ISO 14001-, EMAS- eller SBTi-certificeringer, kan anses for at opfylde betingelsen med hensyn til, at der skal foreligge en forbindelse mellem kontraktens genstand og tildelingskriterierne. Derudover rejser jeg spørgsmålet, om den omstændighed, at et produkt eller dets livscyklus overholder en bestemt metodologi, der ligger til grund for disse miljøledelsesværktøjer, vil kunne anses for at opfylde denne betingelse. Når dette er sagt, er det korrekt, at det kan vise sig at være lige så vigtigt at se nærmere på formuleringen af de tildelingskriterier, der er baseret på miljøcertificerings- eller godkendelsesværktøjerne, herunder på, om de er tilstrækkeligt specifikke til at kunne henvise til de særlige egenskaber ved de produkter og/eller tjenesteydelser, der indkøbes, eller til et (af flere) trin i disses livscyklus.

53 – Vil det mere specifikt være muligt at forestille sig en situation, hvor en virksomhed, der er certificeret eller godkendt i henhold til de pågældende værktøjer, f.eks. har sat sig et mål om at optimere energiforbruget ved at få sit forbrug af drivhusgasser, elektricitet og vand under kontrol, hvilket også indebærer en forbedring af maskinernes ydeevne med henblik på behandling af de vigtigste bestanddele i de pågældende produkter? Virksomheder, der ønsker at tilslutte sig certificeringerne, skal nemlig fastlægge en miljøpolitik og en række miljømål, endog en driftsmæssig kontrol og en handlingsplan for at nå disse mål for så vidt angår deres aktiviteter, til stadighed med sigte på en forbedring af deres udgangssituation eller med andre ord en fornuftig håndtering af de miljømæssige risici, der er forbundet med deres industrielle aktivitet, endog opnåelse af konkrete resultater med hensyn til drivhusgasemissioner.

54 – Den omstændighed, at den ordregivende myndighed ikke har ønsket at tillægge hele produktionsaktiviteten hos en tilbudsgiver (eller hos producenten, som er en fysisk eller juridisk person, der er adskilt fra tilbudsgiveren) betydning, men kun den aktivitet, der vedrører produktionen af sprøjter og kanyler, vil i denne henseende kunne udgøre et vigtigt vurderingselement.

For så vidt som den forelæggende ret er i tvivl om, hvilken betydning det har, at tildelingskriteriet vedrører betingelser, der pålægges producenten af de tilbudte produkter, og ikke nødvendigvis leverandøren/tilbudsgiveren selv, skal det påpeges, atet tildelingskriteriums gyldighed ikke kan vurderes under hensyntagen til den fysiske eller juridiske person (tilbudsgiver/leverandør eller producent), som det er rettet mod, men alene under hensyntagen til den forbindelse, som det pågældende kriterium har med det indkøbsbehov, som den ordregivende myndighed har givet udtryk for. I henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2014/24, sammenholdt med denne bestemmelses nr. 10), er en tilbudsgiver nemlig en økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud, hvorved den pågældende tilbyder udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder og levering af varer eller tjenesteydelser på markedet. Logisk set påhviler ansvaret for tilbuddets gennemførelse den pågældende økonomiske aktør – ja endog i givet fald ansvaret for de miljømæssige virkninger relateret til den pågældende aktørs værdikæde – eftersom den ordregivende myndighed har skrevet kontrakt med den pågældende aktør og ikke med dennes producent [jf. artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24].

55 – Artikel 191, stk. 2, TEUF.

56 – Den europæiske grønne pagt – Europa-Kommissionen

57 – Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6.4.2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT 2022, L 114, s. 22).

58 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 13.6.2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (EUT L, 2024/1735).

59 – Jeg vil for fuldstændighedens skyld tilføje, at flere tekster inden for soft law på EU-plan har anskueliggjort behovet for en mere omfattende inddragelse af miljøbeskyttelse i forbindelse med offentlige indkøb. Kommissionen fremhævede allerede i 2008 i en meddelelse relevansen af en betydelig efterspørgsel fra de offentlige myndigheder efter »grønne« produkter, hvilket gennem anerkendelse af produktions- og forbrugsmønstret, som de offentlige indkøb kan påvirke, vil føre til en udvikling af markederne for miljøvenlige varer og tjenester og herved skabe incitamenter for virksomhederne til at udvikle miljøvenlige teknologier (meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Offentlige indkøb for et bedre miljø, Bruxelles, den 16.7.2008, KOM(2008) 400 endelig, punkt 1.1).

På samme måde har Europa-Parlamentet fremhævet betydningen af, at de nationale markeder for offentlige indkøb er åbne for konkurrence i hele EU, hvilket gør det muligt for de offentlige myndigheder at sikre mere valuta for pengene og samtidig støtte EU-virksomhedernes konkurrenceevne og fremme gennemsigtige og effektive tildelingsprocedurer (jf. faktablad om offentlige udbud https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/34/marches-publics).

60 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 13.6.2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (EUT L, 2024/1781).

61 – For så vidt angår efterspørgslen er denne efter min opfattelse direkte forbundet med kontraktens genstand og således med de kriterier, på grundlag af hvilke den pågældende kontrakt tildeles, i det omfang efterspørgslen afspejler de ordregivende myndigheders behov, som disse giver udtryk for i udbudsbekendtgørelsen.

62 – 100. betragtning til forordning 2024/1781.

63 – Anden betragtning til direktiv 2014/24.

64 – 37. betragtning til direktiv 2014/24.

65 – 41. betragtning til direktiv 2014/24.

66 – 40. betragtning til direktiv 2014/24.

67 – For at lette inddragelsen af sådanne hensyn i de offentlige udbudsprocedurer har Kommissionen udviklet en række retlige instrumenter og yderligere tiltag til fremme af grønne offentlige indkøb/grønne offentlige kontrakter (Hjælpetjenesten til grønne offentlige indkøb, Frivillige kriterier til grønne offentlige indkøb og vejledninger om EU-miljømærket, [Unionens] urbane dagsorden for offentlige indkøb og projekt Fællesskabet af offentlige indkøbere – Store indkøbere, der samarbejder (Commission Staff Working Document: Evaluation of Directive 2014/23/EU on Concessions, Directive 2014/24/EU on Public Procurement and Directive 2014/25/EU on Utilities, s. 40)).

68 – Commission Staff Working Document: Evaluation of Directive 2014/23/EU on Concessions, Directive 2014/24/EU on Public Procurement and Directive 2014/25/EU on Utilities, s. 64 og 65.

69 – Jf. i denne retning dom af 20.9.1988, Beentjes (31/87, EU:C:1988:422, præmis 15 og 16).

70 – Jf. i denne retning dom af 2.12.1999, Holst Italia (C-176/98, EU:C:1999:593, præmis 28).

71 – Jf. generaladvokat Wathelets forslag til afgørelse Ambisig (C-601/13, EU:C:2014:2474, punkt 81).

72 – De danske regioner har i retsmødet gjort gældende, at i forbindelse med den kontrakt, der er omhandlet i hovedsagen, indebar beslutningen om at lægge miljøcertificeringsværktøjerne til grund på stadiet for tildeling af kontrakten frem for på stadiet for udvælgelse af tilbudsgiverne ligeledes, at det blev muligt at sikre en bedre konkurrence mellem tilbudsgiverne.

Det skal i denne henseende tilføjes, at det er almindelig kendt, at tilslutning til miljøcertificeringsværktøjerne kan være forholdsvis omkostningskrævende. Det forstår sig derfor, at nogle virksomheder kan have lettere ved at få adgang hertil end andre. I en sådan sammenhæng kan spørgsmålet om, på hvilket stadium miljøcertificeringshensyn inddrages, vise sig at være af særlig stor betydning med henblik på at give flest mulige virksomheder adgang til at deltage i offentlige udbud.

73 – https://green-forum.ec.europa.eu/system/files/2023-11/Brochure_EMAS_3x3_Francais.pdf, s. 4.

74 – I alt 77% af de EU-borgere, der deltog i Eurobarometer-undersøgelsen, angav, at de var villige til at betale mere for miljøvenlige produkter, hvis de følte, at de kunne have tillid til anprisningerne (jf. arbejdsdokument udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene. Sammendrag af den kvalitetskontrol, der ledsager dokumentet rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om revisionen af EMAS-forordningen, s. 6.)

75 – https://www.iso.org/en/2015/11/Ref2013.html, jf. afsnittet »Benefits from using ISO 14001«.

76 – Når dette er sagt, forekommer det mig, at denne strategiske løftestang, som tilbudsgiverne har adgang til (med andre ord en rent forretningsmæssig løftestang), også kommer de ordregivende myndigheder (og dermed den almene interesse) til gode: Hvis tilbudsgiverne søger at opnå fordelen ved en gunstigere vægtning i udbudsprocedurer, hvor certificering i henhold til miljøledelsesværktøjerne giver mulighed herfor, vil de ordregivende myndigheder også opnå en fordel, hvorved de ved at knytte certificeringsordningerne til bæredygtige tildelingskriterier kan gøre de offentlige indkøb »grønnere«.

77 – Siden januar 2010 har Kommissionen offentliggjort god praksis inden for grønne offentlige indkøb (GPP) for at illustrere, hvordan offentlige myndigheder i Europa har formået at gøre et udbud eller en indkøbsproces »grønnere«. Den har således udbredt god praksis indeholdende eksempler på nogle »lektioner«, som har været rettet mod dem, der har ønsket at gentage de pågældende erfaringer. Blandt disse eksempler på god praksis vil jeg nævne det såkaldte »Oxygen«-projekt, som omhandlede plantning af 6 mio. træer. I forbindelse med det offentlige udbud for dette projekt var et af tildelingskriterierne formuleret således: »[i]ndehavelse af certificeringer i henhold til miljøledelsessystemer (ISO 14001, EMAS)« (»Oxygen« project: planting 6 million trees, one tree for each inhabitant – Green Forum).

I sin meddelelse »Greening the Commission« [»Grøn omstilling i Kommissionen«] bekendtgjorde Kommissionen selv, at den »vil[le] [...] inkludere yderligere krav i sine udbudsprocedurer såsom [...] registrering af leverandører i henhold til et anerkendt miljøledelsessystem som f.eks. EMAS eller ISO 14001« (Communication to the Commission – Greening the Commission [»Meddelelse til Kommissionen – Grøn omstilling i Kommissionen«], Strasbourg, 5.4.2022, C(2022) 2230 final).

78 – Femte betragtning til EMAS-forordningen.

79 – EMAS-forordningens artikel 38, stk. 1, litra c).

80 – Jf. i denne retning S. De La Rosa, Droit européen de la commande publique, op.cit., s. 517.

81 – Første betragtning til direktiv 2014/24.

82 – 90. betragtning til direktiv 2014/24.

83 – 92. betragtning, andet afsnit, til direktiv 2014/24.

84 – Anden betragtning til direktiv 2014/24.

85 – Eksempelvis fastsætter artikel 18, stk. 2, i direktiv 2014/24, at medlemsstaterne træffer passende forholdsregler for at sikre, at økonomiske aktører i forbindelse med gennemførelsen af offentlige kontrakter overholder gældende forpligtelser inden for bl.a. miljølovgivning i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller i henhold til de internationale miljølovbestemmelser. Endvidere indeholder direktivets artikel 57, stk. 4, litra a), bestemmelse om, at de ordregivende myndigheder har mulighed for – endog, såfremt dette er fastsat i national ret, en forpligtelse til – at udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis den pågældende har tilsidesat gældende forpligtelser med hensyn til miljø som omhandlet i direktivets artikel 18, stk. 2.

86 – Det er fuldstændig logisk, at miljøbeskyttelsen ikke kan opnå sin fulde virkning, hvis de politikker, der vedrører den, behandles isoleret. Som jeg allerede har påpeget i dette forslag til afgørelse, omfatter den betydning, der tillægges miljøhensyn, alle områder af EU-retten, hvilket gør det muligt at opfylde de tilsigtede mål.

87 – Jf. meddelelse fra Kommissionen, KOM(2008) 400 endelig, punkt 1.1, nævnt i fodnote 61 i dette forslag til afgørelse.

Text extracted from the official HTML version. Reload from source