EU EU-Domstolen 2026-10-22 C-633/25

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 22. oktober 2026 (C-633/25)

Foreløbig udgave

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT

J. KOKOTT

fremsat den 22. oktober 2026 (1)

Sag C-633/25

Caixa Geral de Depósitos, SA

mod

Autoridade Tributária e Aduaneira

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Portugal))

» Præjudiciel forelæggelse – direkte skatter – direktiv 90/435/EØF (»moder-datterselskabsdirektivet«) – anvendelse på rent interne forhold – overimplementering af et direktiv – udlodning af udbytte fra et datterselskab til et moderselskab – skattefritagelse på moderselskabets niveau – forebyggelse af økonomisk dobbeltbeskatning – minimumsperiode for moderselskabets besiddelse af andelene i datterselskabet «

I. Indledning

1. Den foreliggende sag omhandler Den Europæiske Unions mekanisme til undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte i forholdet mellem moderselskaber og deres datterselskaber. Dermed får Domstolen endnu en gang (2) lejlighed til at fortolke det vigtige direktiv 90/435/EØF (3) (herefter »moder-datterselskabsdirektivet«).

2. Baggrunden er en tvist mellem en portugisisk bank, Caixa Geral de Depósitos, S.A. (herefter »CGD«) og den portugisiske skatte- og afgiftsmyndighed om størrelsen af fradraget af visse udbytter fra bankens skattepligtige overskud; disse udbytter havde forskellige selskaber, ligeledes hjemmehørende i Portugal, udloddet til banken som »datterselskaber«.

3. Det omtvistede spørgsmål i denne forbindelse er rækkevidden af bestemmelsen om minimumsperioden for et moderselskabs besiddelse af kapitalandele i de udbytteudloddende datterselskaber som omhandlet i moder-datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 2, andet led. Det er fastslået, at denne minimumsperiode for besiddelsen er relevant for bestemmelsen af CGD’s egenskab af moderselskab. Det skal afklares, om denne minimumsperiode for besiddelsen desuden også er konkret afgørende for den enkelte selskabsandel, som CGD har modtaget udbytte for, for at disse udbytter kan reducere CGD’s beskatningsgrundlag.

4. Domstolens præjudicielle afgørelse vedrørende det konkrete tilfælde er relevant af to grunde. For det første har moder-datterselskabsdirektivet enorm betydning i praksis for virksomheders aktiviteter på det indre marked (4). I denne forbindelse er det vigtigt at undgå økonomisk negative incitamenter på grund af dobbeltbeskatning.

5. For det andet giver sagen Domstolen mulighed for at finpudse den allerede 36 år gamle faste retspraksis vedrørende Domstolens egen kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser vedrørende rent nationale faktiske omstændigheder (den såkaldte Dzodzi-retspraksis (5)). Den konkrete anledning er den portugisiske lovgivers »overdrevne gennemførelse« (6) af moder-datterselskabsdirektivet, hvorved denne lovgiver udvidede direktivets bestemmelser til også at omfatte visse nationale faktiske omstændigheder, som egentlig ikke er omfattet af bestemmelserne.

II. Retsforskrifter

A. EU-retten

6. Anvendelsesområdet for moder-datterselskabsdirektivet er i artikel 1, stk. 1, i direktivets oprindelige affattelse, som finder anvendelse i den foreliggende sag, defineret således:

»Hver medlemsstat anvender dette direktiv:

– på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater,

– på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af.«

7. Begreberne »moderselskab« og »datterselskab« defineres i moder-datterselskabsdirektivets artikel 3 således:

»1. I dette direktiv:

a) betegnes som moderselskab mindst ethvert selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og hvis andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, er på mindst 25%

b) forstås ved ’datterselskab’ et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den i litra a) omhandlede andel.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne:

– ved bilateral aftale erstatte kapitalandelskriteriet med stemmerettighedskriteriet

– undlade at anvende dette direktiv på selskaber i denne medlemsstat, der ikke i en sammenhængende periode på mindst to år har besiddet en kapitalandel, der giver ret til betegnelsen moderselskab, eller på selskaber, i hvilke et selskab i en anden medlemsstat ikke i en sammenhængende periode på mindst to år har besiddet sådan kapitalandel.«

8. Følgende følger af direktivets artikel 4, stk. 1:

»Hvis et moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, kan den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende,

– enten undlade at beskatte dette overskud

– eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeløbet at trække den del af datterselskabets skat, der vedrører dette udbytte, og i givet fald det kildeskattebeløb, der i medfør af undtagelsesbestemmelserne i artikel 5 er opkrævet af den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, dog højst den tilsvarende nationale skat.«

9. Supplerende hertil fastsætter moder-datterselskabsdirektivets artikel 5, stk. 1:

»Det udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat, i det mindste når moderselskabet har en kapitalandel i datterselskabet på mindst 25%.«

B. Portugisisk ret

10. Ifølge overskriften regulerede artikel 46 i Código do Imposto sobre o Rendimento das Pessoas Coletivas (lov om selskabsbeskatning, herefter » selskabsskatteloven«) i den affattelse, der er relevant for hovedsagen, »Ophævelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udloddet udbytte« og var affattet således (uddrag):

»1. I forbindelse med beregningen af det skattepligtige overskud for handelsselskaber eller almindelige borgerlige selskaber med handelsmålsætning, kooperativer og offentlige virksomheder med hjemsted eller med faktisk ledelse i Portugal fradrages indtægter indeholdt i beskatningsgrundlaget svarende til udloddet udbytte, såfremt følgende krav er overholdt:

[...]

c) Det udbyttemodtagende selskab har en direkte kapitalandel i det udbytteudloddende selskab på mindst 10% eller på en anskaffelsesværdi på mindst 20 mio. EUR, som har været i dennes besiddelse uafbrudt i mindst ét år inden udlodningen, eller, hvis besiddelsen er kortere, såfremt kapitalandelen fastholdes i et yderligere tidsrum, således at den etårige periode opnås.

[...]

5. Bestemmelserne i stk. 1 finder ligeledes anvendelse, hvis en i Portugal hjemmehørende virksomhed ejer en kapitalandel, i henhold til betingelserne og vilkårene i det nævnte stykke, i et selskab hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, såfremt begge selskaber opfylder kravene i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF [...].

[...]

7. Det i stk. 1 nævnte fradrag udgør kun 50% af indtægterne indeholdt i beskatningsgrundlaget i form af udloddet udbytte, såfremt ingen af de i samme stykkes litra b) eller c) nævnte krav er opfyldt, samt for så vidt angår de indtægter, den associerede part modtager fra kapitalandelen i det udbytte, dennes partner har modtaget, såfremt det i stk. 1, litra a), nævnte krav er opfyldt i begge tilfælde.

[...]«

III. Faktiske omstændigheder og hovedsagen

11. CGD er en bank med hjemsted i Portugal i form af et aktieselskab med udelukkende offentlig kapital.

12. I 2005 indgav CGD en berigtigende selvangivelse for regnskabsåret 2003 til den portugisiske skatte- og afgiftsmyndighed. Heri anmodede CGD om tilladelse til fra sit skattepligtige overskud at måtte fradrage samtlige de udbytter, som var blevet udloddet til banken af fire forskellige portugisiske selskaber, hvori den ejede selskabsandele med en anskaffelsesværdi på hver mere end 30 mio. EUR (7).

13. I 2009 afgjorde den portugisiske skatte- og afgiftsmyndighed efter at have hørt CGD, at CGD kun kunne fradrage 50% af disse udbytter fra sit beskatningsgrundlag. Dette begrundede skatte- og afgiftsmyndigheden med, at CGD ikke havde besiddet de relevante selskabsandele i deres helhed i mindst et år, således som det kræves i selskabsskattelovens artikel 46, stk. 1, litra c). Derfor finder selskabsskattelovens artikel 46, stk. 7, anvendelse, som kun tillader fradrag af 50%.

14. Denne afgørelse har CGD – hidtil forgæves – indbragt for de portugisiske forvaltningsdomstole, først ved et anfægtelsessøgsmål i første instans for Tribunal Tributário de Lisboa (domstol i skatteretlige sager i Lissabon, Portugal), og derefter ved appel indbragt for Tribunal Central Administrativo Sul (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Portugal). Sagen verserer nu i revisionsappelinstansen for Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Portugal), den forelæggende ret.

IV. Anmodningen om præjudiciel forelæggelse og retsforhandlingerne for Domstolen

15. Ved dom af 9. juli 2025 har Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 46, stk. 1, litra c), i lov om selskabsbeskatning, i ovennævnte affattelse, fortolkes i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 90/435/EØF? Er denne EU-retlige bestemmelse i bekræftende fald forenelig med en fortolkning af den nævnte artikel i lov om selskabsbeskatning, hvorefter ordningen om ophævelse af den økonomiske dobbeltbeskatning ikke finder anvendelse på udbytte, der hidrører fra aktier, som ikke har været i den pågældendes besiddelse i mindst et år, selv om modtageren af dette udbytte kan betegnes som »moderselskab« til det selskab, der har udloddet udbytte, som følge af den omstændighed, at førstnævnte selskab sideløbende i mindst et år inden udlodningen af udbyttet har været indehaver af en kapitalandel på en anskaffelsesværdi på mindst 20 mio. EUR i det selskab, som har udloddet det nævnte udbytte?«

16. I sagen for Domstolen har CGD, den portugisiske og den belgiske regering samt Europa-Kommissionen afgivet skriftlige indlæg.

V. Retlig bedømmelse

17. Før jeg behandler realiteten vedrørende det præjudicielle spørgsmål (under B), er det nødvendigt med et par bemærkninger om Domstolens kompetence (under A).

A. Domstolens kompetence

18. Det står fast, at den foreliggende sag omhandler rent nationale faktiske omstændigheder, som i sig selv ikke er omfattet af moder-datterselskabsdirektivets anvendelsesområde, da det udelukkende er portugisiske selskaber, der er berørt. Direktivet derimod gælder i henhold til dets artikel 1, stk. 1, kun for udbytteudlodninger mellem moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater.

19. Portugal har imidlertid foretaget en »overdreven gennemførelse« af moder-datterselskabsdirektivets bestemmelser, idet landet udvidede direktivets mekanisme til at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af udbytteudlodninger mellem moder- og datterselskaber til også at omfatte rent nationale faktiske omstændigheder.

20. Efter min opfattelse har Domstolen derfor i overensstemmelse med dens faste praksis – den såkaldte Dzodzi-retspraksis (8) – kompetence til at besvare det præjudicielle spørgsmål. Dette følger af hensigten og formålet med den præjudicielle anmodning i henhold til artikel 267 TEUF, som er at sikre en ensartet fortolkning af EU-retten i alle medlemsstater (9).

21. Også i forbindelse med rent nationale faktiske omstændigheder kan der nemlig være en åbenbar interesse i, at senere fortolkningsuoverensstemmelser undgås (10), som kan være forbundet med konkurrenceforvridninger, diskriminering af statens egne statsborgere eller uensartet behandling af sammenlignelige situationer (11).

22. I henhold til Dzodzi-retspraksissen foreligger der en sådan interesse for Unionens retsorden, hvis en medlemsstats nationale retsforskrifter henviser til indholdet af en EU-retlig bestemmelse for at fastlægge bestemmelser, som finder anvendelse på rent nationale faktiske omstændigheder (12).

23. En sådan henvisning behøver ikke være eksplicit. Det afgørende er i stedet lovgivers vilje f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af direktivet, hvor denne har fastsat, at forhold, som egentlig ikke er er omfattet af direktivet – rent interne forhold – skal behandles på samme måde som forhold, der er omfattet af direktivet, og derfor har tilpasset den nationale lovgivning til EU-retten (13). I denne forbindelse er det også relevant, om Domstolens besvarelse er bindende for den forelæggende ret (14), da Domstolens svar ikke kun bør være vejledende og helt uden bindende virkning (15).

24. Uafhængigt af den konkrete ordlyd af henvisningen til EU-retten er det altså ud fra en samlet vurdering afgørende, om de EU-retlige bestemmelser i henhold til lovgivers vilje er gjort direkte og ubetinget anvendelige i medfør af national ret. I denne forbindelse påhviler det den nationale domstol at oplyse om, på hvilken måde »de EU-retlige bestemmelser er gjort direkte og ubetinget anvendelige i medfør af national ret« (16).

25. Dette er efter min opfattelse sket i tilstrækkeligt omfang i den foreliggende sag. Selv om det er formuleret kortfattet, har den forelæggende ret nemlig etableret en entydig reference til EU-retten i anmodningen om præjudiciel afgørelse. For det første henviser den forelæggende ret udtrykkeligt til Leur-Bloem-dommen (17) – et af de bedst kendte tilfælde af anvendelse af Dzodzi-retspraksissen – og tilkendegiver dermed, at den også ud over direktivets egentlige anvendelsesområde føler sig bundet af den fortolkning af moder-datterselskabsdirektivet, som Domstolen anmodes om. For det andet kan det af den forelæggende rets oplysninger udledes, at den portugisiske lovgiver faktisk ønskede at sidestille bestemte nationale forhold med de forhold, som reguleres ved EU-retten, selv om ordlyden af selskabsskattelovens artikel 46, stk. 1, litra c), ikke indeholder en udtrykkelig henvisning til direktivet. Endelig anser den forelæggende ret udtrykkeligt CGD for at være »moderselskab« i forhold til de fire portugisiske selskaber, som det modtog de i hovedsagen omhandlede udbytter fra; den anser altså principielt CGD for kvalificeret til at gøre brug af skattelempelsen efter forbilledet i moder-datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, første led.

26. Den portugisiske regering har i sine erklæringer over for Domstolen udtrykkeligt bekræftet, at det med selskabsskattelovens artikel 46, stk. 1, litra c), (til forskel fra selskabsskattelovens artikel 46, stk. 7) ikke kun var hensigten blot at gennemføre moder-datterselskabsdirektivet, men også at udvide de EU-retlige regler til rent nationale forhold.

27. Domstolen trækker på det seneste grænsen for sin kompetence i forbindelse med Dzodzi-retspraksissen (18) således, at det afgørende er, om disse EU-retlige bestemmelser, »uden at deres genstand og rækkevidde er blevet ændret, er blevet gjort anvendelige som følge af en direkte og ubetinget henvisning i national ret« (19). Denne grænse er efter min opfattelse ikke overskredet i den foreliggende sag.

28. Det skal medgives, at selskabsskattelovens artikel 46, stk. 1, litra c), ikke udvider skattelempelsen i henhold til moder-datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, første led, til generelt at omfatte alle nationale forhold, men kun til modtagerselskaber, hvis andel af kapitalen i et udbytteudloddende selskab udgør mindst 10% eller – alternativt – har en mindsteanskaffelsesværdi på 20 mio. EUR. Desuden foreskrives der en besiddelsesperiode for andelene på mindst et år.

29. Heri ligger der imidlertid – i modsætning til det umiddelbare indtryk – ikke på nogen måde en »ændring af genstanden« for moder-datterselskabsdirektivet eller en kun »betinget« henvisning til dette (20). Tværtimod fastlægger den nationale lovgiver på denne måde blot de situationer, hvor moder-datterselskabsdirektivets skattelempelser skal finde anvendelse i Portugal ud over dette direktivs egentlige anvendelsesområde. Sagt på en anden måde definerer lovgiver, hvilke selskaber i Portugal der i rent nationale konstellationer skal anses for moderselskaber, som kan benytte den EU-retlige skattelempelse.

30. En sådan fremgangsmåde er allerede indbygget i moder-datterselskabsdirektivets artikel 3 (21). Direktivets artikel 3, stk. 1, litra a), fastsætter en minimumsharmonisering og tillader med hensyn til omfanget af moderselskabets andel af datterselskabet udtrykkeligt visse fravigelser »nedad«, nemlig en lavere værdi for den kapitalandel i datterselskabet, som moderselskabet mindst skal besidde. Desuden giver direktivets artikel 3, stk. 2, andet led, medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en kortere minimumsperiode på op til to år for denne besiddelse.

31. Selskabsskattelovens artikel 46, stk. 1, litra c), ændrer heller ikke genstanden for eller rækkevidden af den skattelempelse, der er fastsat i moder-datterselskabsdirektivet, for de således omfattede nationale forhold. Den portugisiske lovgiver har valgt en af de to udformninger, der er tilladt i henhold til moder-datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1 – nemlig den i denne bestemmelses første led fastsatte skattefritagelse for det overskud, som datterselskabet udlodder til sit moderselskab – og ønsker at se denne fritagelse anvendt på præcis samme måde på såvel EU-retlige som nationale forhold.

32. Den omstændighed, at den portugisiske skatte- og afgiftsmyndighed i den praktiske anvendelse af de relevante bestemmelser muligvis lægger en forkert fortolkning – nærmere bestemt en for restriktiv opfattelse af den minimumsperiode for besiddelsen, der er fastsat i bestemmelserne – til grund, ændrer i sidste ende ikke ved skattelempelsens genstand eller rækkevidde. Det er tilstrækkeligt for Domstolens kompetence, at den gældende retsstilling for nationale og for EU-retlige forhold ikke er forskellig. Spørgsmålet om, hvilken fortolkning af de EU-retlige bestemmelser, der i sidste ende er den rigtige, er ikke et spørgsmål om Domstolens kompetence, men et spørgsmål om bedømmelsen af det præjudicielle spørgsmåls realitet.

33. På denne baggrund har Domstolen i henhold til artikel 267 TEUF i overensstemmelse med Dzodzi-retspraksissen (22) kompetence til at besvare det præjudicielle spørgsmål.

B. Besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål

34. Den forelæggende ret ønsker med sit spørgsmål oplysning om rækkevidden af minimumsperioden for moderselskabets besiddelse af kapitalandelene i dets datterselskaber som omhandlet i moder-datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 2, andet led, som en betingelse for at anvende mekanismen til undgåelse af dobbeltbeskatning i henhold til dette direktivs artikel 4, stk. 1, første led.

35. Konkret skal det afklares, om moder-datterselskabsdirektivet er til hinder for en national bestemmelse som den omhandlede portugisiske bestemmelse, hvorefter udbytte udloddet af et datterselskab kun kan fradrages fra moderselskabets beskatningsgrundlag med henblik på at opnå en skattelempelse efter forbilledet i dette direktivs artikel 4, stk. 1, første led, hvis moderselskabet for de konkrete selskabsandele i datterselskabet, som de respektive udbytter udbetales på grundlag af, har opfyldt den nødvendige minimumsperiode for besiddelsen.

36. I henhold til den omtvistede nationale bestemmelse er det nemlig ikke tilstrækkeligt, at modtageren af udbyttet i minimumsperioden for besiddelsen besad tilstrækkeligt mange selskabsandele i det selskab, som udbetalte udbyttet, for at blive kvalificeret som dette selskabs moderselskab. I stedet opstiller den nationale bestemmelse den yderligere betingelse for at benytte moder-datterselskabsdirektivets skattelempelse, at også den respektive selskabsandel, som udbyttet udloddes af, var ejet i netop denne minimumsperiode.

37. Efter min opfattelse er moder-datterselskabsdirektivet til hinder for en sådan ekstra betingelse, som ikke findes i denne form i direktivet, for at kunne benytte mekanismen til undgåelse af dobbeltbeskatning i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, første led. Hvis et selskab, som modtager udbytte, opfylder betingelserne for at være moderselskab i henhold til moder-datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 2, kan det nemlig under benyttelse af skattelempelsen i henhold til dette direktivs artikel 4, stk. 1, første led, fradrage hele det modtagne udbytte fra sit eget beskatningsgrundlag, selv om ikke enhver af de selskabsandele i det udloddende selskab, som honoreres med udbytte, opnår minimumsperioden for besiddelse.

38. Dette resultat følger indledningsvis af de relevante bestemmelsers ordlyd (23). Således tillader moder-datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 2, andet led, at selskaber undtages fra direktivet, ikke blot bestemte andele i disse selskaber (24) Desuden gælder skattelempelsen i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, første led, for udbytte uden yderligere differentiering (25). Ifølge almindelig sprogforståelse betragtes de berørte udbytter altså som en helhed. Hvis EU-lovgiver kun havde ønske at medtage de dele af udbyttet, som stammer fra andele med en bestemt minimumsperiode for besiddelsen, ville lovgiver udtrykkeligt have medtaget dette i direktivets bestemmelser.

39. I systematisk henseende bekræftes dette ved moder-datterselskabsdirektivets totrinsmodel. På det første trin skal egenskaben som moder- henholdsvis datterselskab bestemmes i henhold til dette direktivs artikel 3, stk. 1, og herfor kan der i national ret i henhold til samme direktivs artikel 3, stk. 2, være fastsat en minimumsperiode for besiddelse (26). Såfremt der er tale om et moder- eller datterselskab i henhold til direktivets artikel 3, gælder mekanismen til undgåelse af dobbeltbeskatning i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, imidlertid på næste trin altid for det pågældende selskab, uden at dette afhænger af yderligere betingelser. Dermed er minimumsperioden for besiddelse udelukkende relevant for et selskabs egenskab af moderselskab – som et indledende spørgsmål – men netop ikke for det konkrete omfang, hvori udbyttet kan fradrages fra beskatningsgrundlaget. De relevante kriterier på det første trin, som bestemmer anvendelsesområdet for skattelempelsen, herunder minimumsperioden for besiddelse, må kun anvendes på dette trin og netop ikke også på det andet trin, hvor det drejer sig om retsvirkningen eller – sagt på en anden måde – om den konkrete virkning og omfanget af den skattelempelse, som skal indrømmes.

40. Også i teleologisk henseende ville enhver anden forståelse være i strid med målet om at undgå dobbeltbeskatning (27). Kun en fuldstændig skattemæssig neutralitet for overskud (28) udgør et tilstrækkeligt incitament til det samarbejde mellem selskaber i form af grænseoverskridende investeringer i andre selskaber eller dannelse af koncerner, som moder-datterselskabsdirektivets tilsigter (29). Hvis udbyttet kun kunne fradrages delvis fra moderselskabets beskatningsgrundlag, ville det være langt mindre i overensstemmelse med dette mål.

41. Desuden ville det administrative arbejde for at benytte skattelempelsen i henhold til moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, være ulige større, hvis et moderselskab for hver enkelt af sine andele i et datterselskab skulle dokumentere og godtgøre særskilt, hvor længe det havde besiddet denne konkrete andel på tidspunktet for udlodningen af udbyttet. Dette ville ligeledes være i strid med målet om effektiv undgåelse af dobbeltbeskatning.

42. I modsætning til den belgiske regerings opfattelse er en strengere fortolkning heller ikke nødvendig for at bekæmpe misbrug (30). Det afgørende for at forhindre misbrug er, at et selskab hindres i gennem blot kortvarige og punktuelle køb af selskabsandele at opnå status af moderselskab og derved så at sige i forbifarten at profitere af moder-datterselskabsdirektivets skattelempelse. Denne form for muligt misbrug forhindres nemlig allerede ved, at navnlig den kapitalandel i datterselskabet (10% henholdsvis 25%), som er nødvendigt for at kvalificere som moderselskab, skal besiddes i en minimumsperiode og ikke kun i en kort periode. For at undgå et sådant misbrug er det ikke nødvendigt, at også hver enkelt selskabsandel, for hvilken der udloddes udbytte, i sig selv besiddes i hele den i loven fastsatte minimumsperiode.

Foreløbigt resultat

43. På denne baggrund er en national bestemmelse som selskabsskattelovens artikel 46, stk. 1, litra c), hvorefter udbytte, som udloddes af et datterselskab til dets moderselskab, ikke kan fradrages fuldt ud som omhandlet i moder-datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, første led, fra moderselskabets beskatningsgrundlag, men kun i det omfang, moderselskabet har besiddet de konkrete selskabsandele, som dette udbytte forholdsmæssigt vedrører, i minimumsperioden for besiddelse som omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 2, andet led, uforenelig med EU-retten.

VI. Forslag til afgørelse

44. På denne baggrund foreslår jeg Domstolen at besvare den præjudicielle anmodning fra Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Portugal) som følger:

»Artikel 3, stk. 2, andet led, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, første led, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter udbytte, som udloddes af et datterselskab til dets moderselskab, ikke kan fradrages fuldt ud som omhandlet i moder-datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, første led, fra moderselskabets beskatningsgrundlag, men kun i det omfang, moderselskabet har besiddet de konkrete selskabsandele, som dette udbytte forholdsmæssigt vedrører, i minimumsperioden for besiddelse som omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 2, andet led.«

1 – Originalsprog: tysk.

2 – Jf. hidtil allerede dom af 12.5.2022, Schneider Electric m.fl. (C-556/20, EU:C:2022:378), af 12.2.2009, Cobelfret (C-138/07, EU:C:2009:82), af 22.12.2008, Les Vergers du Vieux Tauves (C-48/07, EU:C:2008:758), og af 4.10.2001, Athinaïki Zythopoiïa (C-294/99, EU:C:2001:505).

3 – Rådets direktiv af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT 1990, L 225, s. 6), som affattet ved Akt vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT 1995, L 1, s. 1), senere omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.11.2011 (EUT 2011, L 345, s. 8). Den foreliggende sag er imidlertid fortsat omfattet af det tidsmæssige anvendelsesområde for direktiv 90/435/EØF.

4 – Jf. første betragtning til moder-datterselskabsdirektivet, vedrørende den omarbejdede version af moder-datterselskabsdirektivet, som indholdsmæssigt – for så vidt som det er relevant for den foreliggende sag – i vidt omfang er identisk jf. også mit forslag til afgørelse Neo Group (C-203/25, EU:C:2026:423, punkt 45).

5 – Opkaldt efter dom af 18.10.1990, Dzodzi (C-297/88 og C-197/89, EU:C:1990:360); udførligt herom f.eks. mit forslag til afgørelse ETI m.fl. (C-280/06, EU:C:2007:404, punkt 21-63).

6 – Jf. herom bl.a. dom af 30.1.2020, I.G.I. (C-394/18, EU:C:2020:56, præmis 45-54), af 18.10.2012, Nolan (C-583/10, EU:C:2012:638, præmis 45-57), og af 16.3.2006, Poseidon Chartering (C-3/04, EU:C:2006:176, præmis 17).

7 – 2003: Banco Comercial Português (6,03%), Eletricidade de Portugal (4,84%), Portugal Telecom (4,17%) og Brisa Auto-Estradas de Portugal (5,10%).

8 – Grundlæggende dom af 18.10.1990, Dzodzi (C-297/88 og C-197/89, EU:C:1990:360). Denne dom er efterfølgende blevet bekræftet gentagne gange, senest f.eks. ved dom af 22.10.2024, Kolin Inşaat Turizm Sanayi ve Ticaret (C-652/22, EU:C:2024:910, præmis 53), og af 13.10.2022, Baltijas Starptautiskā Akadēmija og Stockholm School of Economics in Riga (C-164/21 og C-318/21, EU:C:2022:785, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).

9 – F.eks. dom af 18.7.2013, Consiglio Nazionale die Geologi (C-136/12, EU:C:2013:489, præmis 28), af 21.7.2011, Kelly (C-104/10, EU:C:2011:506, præmis 62), og af 16.12.2008, Cartesio (C-210/06, EU:C:2008:723, præmis 90, endnu vedrørende artikel 234 EF).

10 – Grundlæggende dom af 18.10.1990, Dzodzi (C-297/88 og C-197/89, EU:C:1990:360, præmis 37); jf. også dom af 22.10.2024, Kolin Inşaat Turizm Sanayi ve Ticaret (C-652/22, EU:C:2024:910, præmis 53), og af 13.10.2022, Baltijas Starptautiskā Akadēmija og Stockholm School of Economics in Riga (C-164/21 og C-318/21, EU:C:2022:785, præmis 35).

11 – Jf. dom af 30.10.2020, I.G.I. (C-394/18, EU:C:2020:56, præmis 46), og af 10.11.2011, FOGGIA-Sociedade Gestora de Participações Sociais (C-126/10, EU:C:2011:718, præmis 21).

12 – Jf. f.eks. dom af 22.10.2024, Kolin Inşaat Turizm Sanayi ve Ticaret (C-652/22, EU:C:2024:910, præmis 53), af 15.11.2016, Ullens de Schooten (C-268/15, EU:C:2016:874, præmis 53), af 17.7.1997, Leur-Bloem (C-28/95, EU:C:1997:369, præmis 25 og 27), samt af 18.10.1990, Dzodzi (C-297/88 og C-197/89, EU:C:1990:360, præmis 36); jf. også mit forslag til afgørelse ETI m.fl. (C-280/06, EU:C:2007:404, punkt 21-63).

13 – Dom af 17.7.1997, Leur-Bloem (C-28/95, EU:C:1997:369, præmis 34).

14 – Dom af 28.3.1995, Kleinwort Benson (C-346/93, EU:C:1995:85, præmis 23 og 24); jf. også dom af 22.12.2008, Les Vergers du Vieux Tauves (C-48/07, EU:C:2008:758, præmis 24).

15 – Dom af 28.3.1995, Kleinwort Benson (C-346/93, EU:C:1995:85, præmis 24).

16 – Dom af 29.7.2024, LivaNova (C-713/22, EU:C:2024:642, præmis 45), og af 30.1.2020, I.G.I. (C-394/18, EU:C:2020:56, præmis 48); jf. desuden dom af 27.4.2023, Banca A (Anvendelse af fusionsdirektivet på rent nationale forhold) (C-827/21, EU:C:2023:355, præmis 46).

17 – Dom af 17. juli 1997 (C-28/95, EU:C:1997:369).

18 – Jf. fodnote 8 ovenfor.

19 – Dom af 22.10.2024, Kolin Inşaat Turizm Sanayi ve Ticaret (C-652/22, EU:C:2024:910, præmis 53), tilsvarende dom af 13.10.2022, Baltijas Starptautiskā Akadēmija og Stockholm School of Economics in Riga (C-164/21 og C-318/21, EU:C:2022:785, præmis 35).

20 – Jf. vedrørende disse kriterier igen dom af 22.10.2024, Kolin Inşaat Turizm Sanayi ve Ticaret (C-652/22, EU:C:2024:910, præmis 53).

21 – Jf. i denne forbindelse navnlig anvendelsen af ordene »mindst« [moder-datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a)] og »mindst« (direktivets artikel 3, stk. 2, andet led); specielt vedrørende en minimumsperiode for besiddelsen på mindre end to år jf. desuden dom af 17.10.1996, Denkavit m.fl. (C-283/94, C-291/94 og C-292/94, EU:C:1996:387, præmis 23 og 39).

22 – Jf. fodnote 8 ovenfor.

23 – Jf. dom af 26.10.2017, Argenta Spaarbank (C-39/16, EU:C:2017:813, præmis 30, 40); anderledes mit forslag til afgørelse Argenta Spaarbank (C-39/16, EU:C:2017:323, punkt 35 og 36).

24 – Ligeledes den engelske (»companies«), den spanske (»sociadades«), den franske (»sociétes«), den italienske (»società«), den nederlandske (»vennootschappen«) og den portugisiske sprogversion (»sociedades«).

25 – Ligeledes den engelske (»such profits«), den spanske (»dichos beneficios«), den franske (»ces bénéfices«), den italienske (»tali utili«), den nederlandske (»deze winst«) og den portugisiske sprogversion (»esses lucros«).

26 – Jf. dom af 17. oktober 1996, Denkavit m.fl. (C-283/94, C-291/94 og C-292/94, EU:C:1996:387, præmis 39 og 40).

27 – Jf. fjerde betragtning til og artikel 4, stk. 1, i moder-datterselskabsdirektivet, samt f.eks. dom af 20.12.2017, Deister Holding og Juhler Holding (C‑504/16 og C‑613/16, EU:C:2017:1009, præmis 69), og af 12.2.2009, Cobelfret (C-138/07, EU:C:2009:82, præmis 29, 40); jf. også mit forslag til afgørelse Argenta Spaarbank (C-39/16, EU:C:2017:323, punkt 19).

28 – Femte betragtning til moder-datterselskabsdirektivet, jf. også dom af 12.5.2022, Schneider Electric m.fl. (C-556/20, EU:C:2022:378, præmis 44 og 45), af 26.2.2019, T Danmark og Y Denmark (C-116/16 og C-117/16, EU:C:2019:135, præmis 78, 112), og af 3.4.2008, Banque Fédérative du Crédit Mutuel (C-27/07, EU:C:2008:195, præmis 24); desuden mit forslag til afgørelse Argenta Spaarbank (C-39/16, EU:C:2017:323, punkt 19).

29 – Jf. første til tredje betragtning til moder-datterselskabsdirektivet samt dom af 26.2.2019, T Danmark og Y Denmark (C-116/16 og C-117/16, EU:C:2019:135, præmis 78, 112), af 4.10.2001, Athinaïki Zythopoiïa (C-294/99, EU:C:2001:505, præmis 25), og af 17.10.1996, Denkavit m.fl. (C-283/94, C-291/94 og C-292/94, EU:C:1996:387, præmis 22).

30 – Jf. dom af 17. oktober 1996, Denkavit m.fl. (C-283/94, C-291/94 og C-292/94, EU:C:1996:387, præmis 31, 40); jf. også mit forslag til afgørelse Argenta Spaarbank (C-39/16, EU:C:2017:323, punkt 34).

Text extracted from the official HTML version. Reload from source