Thüringer Aufbaubank mod LN (C-14/25)

–

Thüringer Aufbaubank ved Rechtsanwalt A.F. Gorton,

–

den tyske regering ved J. Möller, M. Hellmann og A. Sahner, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved S. Noë, N. Schaeffer og F. Wilman, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 21, nr. 2), og artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (EUT 2004, L 143, s. 15).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Thüringer Aufbaubank, der er et selskab med hjemsted i Erfurt (Tyskland), og LN vedrørende fuldbyrdelsen i Østrig af et officielt bekræftet dokument, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i Tyskland.

3

Syvende betragtning til forordning nr. 805/2004 er affattet således:

»Denne forordning bør finde anvendelse på retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter vedrørende ubestridte krav og på afgørelser truffet efter anfægtelse af retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er attesteret som europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokumenter.«

4

Denne forordnings artikel 1 med overskriften »Formål« har følgende ordlyd:

»Denne forordning har til formål at indføre et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav for gennem fastsættelse af mindstestandarder at tillade fri bevægelighed for retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter overalt i medlemsstaterne uden nogen mellemliggende procedure i fuldbyrdelsesstaten forud for anerkendelsen og fuldbyrdelsen.«

5

Nævnte forordnings artikel 3 med overskriften »Eksekutionsgrundlag, der kan attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument« bestemmer i stk. 1:

»Denne forordning finder anvendelse på retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter vedrørende ubestridte krav.

Et krav anses for ubestridt, hvis:

[...]

d) debitor udtrykkeligt har vedgået sig kravet i et officielt bekræftet dokument.«

6

Samme forordnings artikel 4 med overskriften »Definitioner« lyder:

»I denne forordning forstås ved:

[...]

[...]«

7

Artikel 5 i forordning nr. 805/2004 med overskriften »Afskaffelse af eksekvaturproceduren« er sålydende:

»En retsafgørelse, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i domsstaten, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.«

8

Forordningens artikel 10 med overskriften »Berigtigelse eller tilbagekaldelse af attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument« har følgende ordlyd:

»1.   Attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument skal efter anmodning indgivet til den behandlende ret

2.   Enhver berigtigelse eller tilbagekaldelse af attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument sker efter domsstatens lovgivning.

[...]«

9

Nævnte forordnings artikel 21 med overskriften »Afslag på fuldbyrdelse« fastsætter:

»1.   Fuldbyrdelse afslås på debitors anmodning af den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten, hvis den retsafgørelse, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, er uforenelig med en tidligere retsafgørelse truffet i en medlemsstat eller i et tredjeland, forudsat:

2.   Retsafgørelsen eller attesteringen heraf som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument kan under ingen omstændigheder efterprøves i fuldbyrdelsesstaten med hensyn til sagens realitet.«

10

Samme forordnings artikel 23 med overskriften »Udsættelse eller begrænsning af fuldbyrdelsen« lyder:

»Hvis debitor

kan den kompetente ret eller myndighed i fuldbyrdelsesstaten på debitors anmodning:

11

Artikel 25 i forordning nr. 805/2004, der har overskriften »Officielt bekræftede dokumenter«, er sålydende:

»1.   Et officielt bekræftet dokument vedrørende et krav som omhandlet i artikel 4, nr. 2[)], som er eksigibelt i en medlemsstat, attesteres efter anmodning indgivet til den af domsstaten udpegede myndighed som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument under anvendelse af formularen i bilag III.

2.   Et officielt bekræftet dokument, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i domsstaten, fuldbyrdes i de andre medlemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod eksigibiliteten.

3.   Bestemmelserne i kapitel II, med undtagelse af artikel 5, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, samt i kapitel IV, med undtagelse af artikel 21, stk. 1, og artikel 22, finder tilsvarende anvendelse.«

12

Forordningens artikel 26 med overskriften »Overgangsbestemmelse« fastsætter:

»Denne forordning finder kun anvendelse på retsafgørelser, der er truffet, på retsforlig, der er godkendt eller indgået, og på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt efter denne forordnings ikrafttræden.«

13

Nævnte forordnings artikel 33 med overskriften »Ikrafttræden« har følgende ordlyd:

»Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2005.

Den anvendes fra den 21. oktober 2005 med undtagelse af artikel 30, 31 og 32, som anvendes fra den 21. januar 2005.«

14

Ifølge § 54b i Exekutionsordnung (fuldbyrdelseslov) er det tilladt at tvangsfuldbyrde ved hjælp af en forenklet procedure, når rekvirenten henviser til et østrigsk fuldbyrdelsesdokument, et udenlandsk fuldbyrdelsesdokument, der er ligestillet hermed, navnlig i medfør af en EU-retsakt, eller et udenlandsk fuldbyrdelsesdokument, der har været genstand for en eksekvaturprocedure.

15

Den 14. februar 2022 indgav Thüringer Aufbaubank til Bezirksgericht Judenburg (distriktsdomstolen i Judenburg, Østrig) en begæring om tvangsfuldbyrdelse i de aktiver, der tilhørte LN, af en fordring på 25000 EUR med tillæg af renter på grundlag af et notardokument udfærdiget i Tyskland den 28. maj 1999 – og som var blevet eksigibelt den 1. juni 1999 – vedrørende sikkerhedsstillelse i form af pant i fast ejendom for et samlet beløb på 6488600 tyske mark (DEM) (ca. 3317568 EUR).

16

Til støtte for sin begæring fremlagde Thüringer Aufbaubank dette notardokument og en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument udstedt den 19. januar 2021 af de tyske kompetente myndigheder under anvendelse af formularen i bilag III til forordning nr. 805/2004.

17

Den 24. marts 2022 indgav LN en indsigelse mod den afgørelse, der var blevet truffet om godkendelse af den begærede fuldbyrdelse.

18

Ved afgørelse af samme dato forkastede Bezirksgericht Judenburg (distriktsdomstolen i Judenburg) indsigelsen og fastslog, at den forenklede fuldbyrdelsesprocedure i fuldbyrdelseslovens § 54b fandt anvendelse.

19

Landesgericht Leoben (den regionale domstol i Leoben, Østrig) ændrede efter appel iværksat af LN den nævnte afgørelse og anordnede fuldbyrdelsen indstillet og de allerede gennemførte foranstaltninger annulleret.

20

Denne ret fandt, at det notardokument, der var blevet oprettet i Tyskland i 1999, ikke var omfattet af det tidsmæssige anvendelsesområde for forordning nr. 805/2004, idet denne forordning kun finder anvendelse på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt eller registreret efter forordningens ikrafttræden, dvs. den 21. januar 2005. Anerkendelsen og fuldbyrdelsen i Østrig af dette notardokument reguleres således ikke af den nævnte forordning, men af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1972, L 299, s. 32), og undergives eksekvaturproceduren.

21

Ifølge den forelæggende ret kan de tyske myndigheders udstedelse af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument ikke være til hinder for en kontrol i fuldbyrdelsesstaten af denne attestering i tilfælde af en åbenbar manglende overholdelse af det tidsmæssige anvendelsesområde for forordning nr. 805/2004.

22

Thüringer Aufbaubank har iværksat revisionsanke ved Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig), som er den forelæggende ret.

23

Med henblik på at træffe afgørelse i ankesagen ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om retterne eller de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten kan prøve den måde, hvorpå den tidsmæssige anvendelse af forordning nr. 805/2004 er blevet fastslået af retterne eller de kompetente myndigheder i domsstaten i forbindelse med udstedelsen af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

24

I denne henseende har den forelæggende ret præciseret, at det følger af denne forordnings opbygning, at attesteringen som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument udelukkende skal efterprøves i domsstaten, og at dette ikke medfører en svækkelse af debitors retsbeskyttelse, idet debitor kan påtale eventuelle fejl i forbindelse med udstedelsen af attesten i domsstaten.

25

Den forelæggende ret har imidlertid henvist til en tendens i national retslitteratur, der kritiserer, at det er umuligt at efterprøve attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i fuldbyrdelsesstaten, og hvorefter en åbenlys overskridelse af forordningens materielle eller tidsmæssige anvendelsesområde bør kunne påtales i denne stat. Samme forordnings artikel 21, stk. 2, bør derfor ikke kunne fortolkes således, at den forbyder en sådan efterprøvelse.

26

Ifølge denne ret henhører det notardokument, der er omhandlet i hovedsagen, og som blev udfærdiget den 28. maj 1999 af en tysk notar, ikke under det tidsmæssige anvendelsesområde for forordning nr. 805/2004, der, således som det fremgår af forordningens artikel 26, omfatter officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt efter denne forordnings ikrafttræden, dvs. den 21. januar 2005. Den forelæggende ret har anført, at det afgørende kriterium for at afgøre, om et officielt bekræftet dokument henhører under forordningens tidsmæssige anvendelsesområde, er datoen for dets udstedelse eller registrering og ikke datoen for udstedelsen af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

27

På denne baggrund har Oberster Gerichtshof (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 21, stk. 2, [i forordning nr. 805/2004], sammenholdt med artikel 25 [heri], fortolkes således, at en attestering af et officielt bekræftet eksigibelt dokument (her et eksigibelt notardokument fra en tysk notar) som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, der er foretaget af den i domsstaten kompetente myndighed – under anvendelse af formularen i bilag III til [denne forordning] – heller ikke må efterprøves [i fuldbyrdelsesstaten], hvis det – på baggrund af udstedelsesdatoen for det officielt bekræftede dokument – er åbenlyst, at det tidsmæssige anvendelsesområde for [den nævnte forordning] ikke er overholdt?«

28

Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 805/2004, sammenholdt med artikel 25 heri, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at der i fuldbyrdelsesstaten foretages en efterprøvelse med hensyn til realiteten af en attestering af et officielt bekræftet eksigibelt dokument som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, der er foretaget af den kompetente myndighed i domsstaten, selv om dette officielt bekræftede dokument i strid med forordningens artikel 26 ikke er blevet udstedt eller registreret efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

29

Indledningsvis bemærkes for det første, at forordning nr. 805/2004, således som det fremgår af dens artikel 1, har til formål, gennem indførelsen af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, at tillade fri bevægelighed for retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter vedrørende ubestridte krav.

30

Dernæst skal det præciseres, at i henhold til artikel 26 i forordning nr. 805/2004 finder denne forordning kun anvendelse på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt eller registreret efter forordningens ikrafttræden, dvs. den 21. januar 2005. Anvendelsesdatoen for den nævnte forordning er dog, således som det fremgår af dennes artikel 33, stk. 2, med undtagelse af visse bestemmelser der ikke er relevante for den foreliggende sag, fastsat til den 21. oktober 2005.

31

Det følger heraf, at det, med undtagelse af disse bestemmelser, er fra sidstnævnte dato, at retterne og myndighederne i medlemsstaterne har pligt til at anvende forordning nr. 805/2004, herunder den kompetencefordeling, som forordningen fastlægger mellem retterne og myndighederne i domsstaten og retterne og myndighederne i fuldbyrdelsesstaten. En attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument kunne derfor først foretages fra den 21. oktober 2005 for officielt bekræftede dokumenter, der blev udstedt eller registreret efter den 21. januar 2005, idet det kriterium, der gør det muligt at afgøre, om et officielt bekræftet dokument er omfattet af denne forordnings tidsmæssige anvendelsesområde, ikke er datoen for udstedelsen af attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, men datoen for udstedelsen eller registreringen af det officielt bekræftede dokument.

32

Det skal endvidere bemærkes, at det følger af denne forordnings artikel 3, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, nr. 2), heri, at et krav – der defineres som et krav på betaling af et bestemt pengebeløb, som enten allerede er forfaldent, eller hvis forfaldsdato er angivet i et officielt bekræftet dokument – anses for ubestridt, hvis debitor udtrykkeligt har vedgået sig kravet i dette dokument.

33

Et officielt bekræftet dokument vedrørende et sådant krav, der er eksigibelt i en medlemsstat, attesteres, i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 25, stk. 1, efter anmodning indgivet til den af domsstaten udpegede myndighed, som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument under anvendelse af formularen i bilag III til forordning nr. 805/2004.

34

I overensstemmelse med denne forordnings artikel 25, stk. 3, finder forordningens kapitel IV om fuldbyrdelse tilsvarende anvendelse på fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter, med undtagelse af forordningens artikel 21, stk. 1, om afslag på fuldbyrdelse i tilfælde af uforenelighed med en tidligere truffet retsafgørelse og artikel 22 om aftaler med tredjelande.

35

Det følger heraf, at artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 805/2004, som den forelæggende ret har anmodet om en fortolkning af, finder anvendelse på fuldbyrdelsen af et officielt bekræftet dokument vedrørende et ubestridt krav, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

36

Endelig bemærkes, således som generaladvokaten har anført i punkt 56 i forslaget til afgørelse, og som Europa-Kommissionen har anført i retsmødet for Domstolen, at artikel 26 i forordning nr. 805/2004 fastsætter en betingelse for attestering af et officielt bekræftet dokument som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, eftersom denne artikel 26 gør denne attestering betinget af, at dette officielt bekræftede dokument er udstedt eller registreret efter den 21. januar 2005. Kontrollen af, om denne betingelse er opfyldt for et givet dokument, indebærer, at retten eller den kompetente myndighed i domsstaten foretager en retlig kvalificering.

37

På baggrund af disse indledende bemærkninger skal der dernæst med henblik på fortolkningen af artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 805/2004, sammenholdt med artikel 25 heri, i overensstemmelse med fast retspraksis ikke blot tages hensyn til denne bestemmelses ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og de formål, der forfølges med den retsakt, som den udgør en del af (jf. dom af 17.11.1983, Merck,292/82, EU:C:1983:335, præmis 12, og af 27.11.2025, Manuel Costa Filhos,C-643/24, EU:C:2025:923, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

38

I første række skal det med hensyn til ordlydsfortolkningen af disse bestemmelser bemærkes, at ordlyden af artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 805/2004 varierer i sprogversionerne.

39

I henhold til den franske sprogversion af de nævnte bestemmelser kan et officielt bekræftet dokument eller attesteringen heraf som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument »en aucun cas« (»under ingen omstændigheder«) gøres til genstand for en »réexamen au fond« (»efterprøves med hensyn til sagens realitet«) i fuldbyrdelsesstaten.

40

Udtrykket »en aucun cas«, som er udtryk for den absolutte karakter, der må knyttes til et forbud, anvendes i flere andre sprogversioner, bl.a. i den bulgarske (»pri nikakvi obstoyatelstva«), den spanske (»en ningún caso«), den danske (»under ingen omstændigheder«), den græske (»se kamía períptosi«), den engelske (»under no circumstances«), den kroatiske (»ni pod kojim uvjetima«), den italienske (»in nessun caso«), den portugisiske (»em caso algum«) og den rumænske (»în niciun caz«).

41

I andre sprogversioner anvendes dette udtryk imidlertid ikke, nemlig på tysk (»Weder die Entscheidung noch ihre Bestätigung als Europäischer Vollstreckungstitel dürfen im Vollstreckungsmitgliedstaat in der Sache selbst nachgeprüft werden«) (»Hverken retsafgørelsen eller attesteringen heraf som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument må efterprøves i fuldbyrdelsesstaten med hensyn til realiten«) og svensk (»Domen eller intyget om europeisk exekutionstitel får aldrig omprövas i sak i verkställighetsmedlemsstaten«) (»Retsafgørelsen eller attesteringen heraf som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument må aldrig efterprøves i fuldbyrdelsesstaten med hensyn til realiteten«). Disse sprogversioner indeholder forskellige formuleringer, der enten henviser til det samme princip om et totalt forbud mod prøvelse af realiteten ved at anvende adverbiet »aldrig«, som i den svenske version, eller til et forbud, der er formuleret mindre kategorisk ved at anvende den negative konjunktion »hverken« og verbet »måtte« i en negativ form, som i den tyske version.

42

Det skal i denne henseende bemærkes, at det fremgår af Domstolens faste praksis, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for denne bestemmelses fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. Nødvendigheden af en ensartet fortolkning og anvendelse af en EU-retsakt udelukker, at en bestemmelse betragtes isoleret i en af sprogversionerne, og kræver, at denne retsakt fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er en del af (jf. i denne retning dom af 12.11.1969, Stauder,29/69, EU:C:1969:57, præmis 2 og 3, og af 29.1.2026, Meliá Hotels International,C-286/24, EU:C:2026:49, præmis 31).

43

Hvad angår udtrykket »efterprøvelse med hensyn til sagens realitet« fremgår det af Domstolens praksis, at forbuddet mod dette indebærer, at det ikke er muligt at efterprøve rigtigheden af den retlige bedømmelse eller den bedømmelse af de faktiske omstændigheder, der er foretaget af retterne eller de kompetente myndigheder i domsstaten (jf. i denne retning dom af 4.10.2024, Real Madrid Club de Fútbol,C-633/22, EU:C:2024:843, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).

44

Hvad i anden række angår den sammenhæng, hvori artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 805/2004 indgår, sammenholdt med forordningens artikel 25, skal det bemærkes, at denne forordnings opbygning hviler på en klar kompetencefordeling mellem retterne og de kompetente myndigheder i domsstaten og retterne og de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten, som følger af den omstændighed, at fordringen og det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument, som fastslår fordringen, er fastlagt på grundlag af domsstatens lovgivning, mens fuldbyrdelsesproceduren reguleres af fuldbyrdelsesstatens lovgivning (jf. i denne retning dom af 16.2.2023, Lufthansa Technik AERO Alzey,C-393/21, EU:C:2023:104, præmis 38).

45

Hvad angår proceduren for fuldbyrdelse af et officielt bekræftet dokument, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, bestemmer artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 805/2004, at et sådant dokument fuldbyrdes i medlemsstaterne, uden at der kræves en erklæring om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod fuldbyrdelsen.

46

Som det fremgår af henvisningen i denne forordnings artikel 25, stk. 3, til forordningens kapitel IV om fuldbyrdelse har de retter eller kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten, der skal behandle en begæring om fuldbyrdelse af et officielt bekræftet dokument, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, kun beføjelse til at begrænse eller udsætte fuldbyrdelsen i henhold til denne forordnings artikel 23, bl.a. hvis debitor i domsstaten har anmodet om berigtigelse eller tilbagekaldelse af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i overensstemmelse med artikel 10 i forordning nr. 805/2004, der finder anvendelse på officielt bekræftede dokumenter.

47

Det fremgår navnlig af nævnte forordnings artikel 10, stk. 1, litra b), at attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument kan tilbagekaldes, hvis den i henhold til de betingelser, der er fastsat i nævnte forordning, tydeligvis er blevet udstedt med urette af den kompetente ret eller myndighed i domsstaten.

48

Denne mulighed for at indgive en anmodning om berigtigelse eller tilbagekaldelse af attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i domsstaten sikrer, at den afskaffelse af kontrollen i fuldbyrdelsesstaten, der er fastsat i forordning nr. 805/2004, ikke finder sted, uden at der sikres en gennemførelse af garantier for overholdelse af retten til forsvar (jf. i denne retning dom af 27.11.2025, Manuel Costa Filhos,C-643/24, EU:C:2025:923, præmis 50).

49

Det skal i denne henseende bemærkes, således som det er præciseret i denne doms præmis 30 og 31, at såfremt et officielt bekræftet dokument, der er udstedt eller registreret inden datoen for ikrafttrædelsen af forordning nr. 805/2004, attesteres som europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, vil forordningens tidsmæssige anvendelsesområde, som udgør en af betingelserne for anvendelsen af denne forordning, ikke være overholdt. En sådan attest er derfor udstedt med urette som omhandlet i nævnte forordnings artikel 10, stk. 1, litra b).

50

Henset til den kompetencefordeling mellem retterne eller de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten og retterne eller de kompetente myndigheder i domsstaten, som forordning nr. 805/2004 er baseret på, og som er nævnt i denne doms præmis 44, påhviler det imidlertid udelukkende disse sidstnævnte at efterprøve rigtigheden af den retlige bedømmelse eller den bedømmelse af de faktiske omstændigheder, der har dannet grundlag for attesteringen af et officielt bekræftet dokument som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, og i givet fald at tilbagekalde en attest, der er udstedt med urette.

51

Det følger af det ovenstående, at en ret i fuldbyrdelsesstaten ikke kan efterprøve attesteringen af et officielt bekræftet dokument som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument med hensyn til realiteten, selv om dette dokument i strid med denne forordnings artikel 26 ikke er blevet udstedt eller registreret efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

52

Som det er præciseret i denne doms præmis 46, har denne ret ikke desto mindre bemyndigelse til at udsætte eller begrænse fuldbyrdelsen, når de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 23, er opfyldt, og henset til de konkrete omstændigheder i den pågældende sag.

53

Det fremgår navnlig af samme forordnings artikel 23, litra c), at hvis debitor i domsstaten har anmodet om tilbagekaldelse af attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument med den begrundelse, at attesten er blevet udstedt i strid med samme forordnings artikel 26, kan den nævnte ret på debitors anmodning og under særlige omstændigheder, som det tilkommer den at fastslå, udsætte fuldbyrdelsesproceduren.

54

I tredje række opfylder den fortolkning af artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 805/2004, sammenholdt med denne forordnings artikel 25, som følger af ordlyden af og den sammenhæng, hvori den førstnævnte bestemmelse indgår, det formål, der forfølges med den nævnte forordning. Dette formål består i, under iagttagelse af den gensidige tillid til retsplejen i medlemsstaterne, som kompetencefordelingen mellem dels retterne og myndighederne i domsstaten, dels retterne og myndighederne i fuldbyrdelsesstaten hviler på, at sikre fri bevægelighed for bl.a. officielt bekræftede dokumenter om ubestridte krav, og at gøre disses fuldbyrdelse hurtigere og enklere ved at afskaffe den procedure, der har til formål at gøre disse afgørelser eksigible, samtidig med at retten til forsvar sikres (jf. i denne retning dom af 27.11.2025, Manuel Costa Filhos,C-643/24, EU:C:2025:923, præmis 53).

55

I denne henseende, og således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 72 i forslaget til afgørelse, ville en anerkendelse af, at en kontrol af, om de kompetente myndigheder i domsstaten overholder artikel 26 i forordning nr. 805/2004 i forbindelse med attesteringen af et officielt bekræftet dokument som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, kan finde sted i fuldbyrdelsesstaten, være i strid med dette formål og føre til, at denne attestering efterprøves med hensyn til realiteten i sidstnævnte stat, på trods af det udtrykkelige forbud, der er fastsat i denne forordning.

56

I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at det i hovedsagen omhandlede officielt bekræftede dokument blev udstedt af en tysk notar den 28. maj 1999. Dette dokument blev eksigibelt i Tyskland den 1. juni 1999, dvs. før forordning nr. 805/2004 trådte i kraft. Den 19. januar 2021 blev det nævnte dokument attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument på grundlag af denne forordning. Som det fremgår af denne doms præmis 49, overholder en sådan attestering ikke det tidsmæssige anvendelsesområde for den nævnte forordning, og attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument kan derfor anses for at være blevet udstedt med urette.

57

Med henblik på at få fastslået en sådan manglende overholdelse har rekvisitus på grundlag af retten til forsvar mulighed for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i domsstaten om tilbagekaldelse af denne attest i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning nr. 805/2004, og i givet fald en anmodning til retten i fuldbyrdelsesstaten om udsættelse af fuldbyrdelsen i henhold til denne forordnings artikel 23, litra c), når de betingelser, der er fastsat i sidstnævnte bestemmelse, er opfyldt.

58

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 805/2004, sammenholdt med artikel 25 heri, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at der i fuldbyrdelsesstaten foretages en efterprøvelse med hensyn til realiteten af en attestering af et officielt bekræftet eksigibelt dokument som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, der er foretaget af den kompetente myndighed i domsstaten, selv om dette officielt bekræftede dokument i strid med forordningens artikel 26 ikke er blevet udstedt eller registreret efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

59

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, sammenholdt med artikel 25 heri,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for, at der i fuldbyrdelsesstaten foretages en efterprøvelse med hensyn til realiteten af en attestering af et officielt bekræftet eksigibelt dokument som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, der er foretaget af den kompetente myndighed i domsstaten, selv om dette officielt bekræftede dokument i strid med forordningens artikel 26 ikke er blevet udstedt eller registreret efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.