Plungės rajono savivaldybės administracija mod Viešųjų pirkimų tarnyba (C-402/25)
Plungės rajono savivaldybės administracija mod Viešųjų pirkimų tarnyba
Summary
Præjudiciel forelæggelse – offentlige kontrakter – direktiv 2014/24/EU – tildeling af kontrakter – artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra d), og artikel 57, stk. 6 og 7 – fakultative grunde til udelukkelse fra deltagelse i en udbudsprocedure – en økonomisk aktørs fremlæggelse af falske oplysninger vedrørende overholdelsen af betingelserne om formåen – opførelse på en liste over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger under en udbudsprocedure – artikel 18, stk. 1 – proportionalitetsprincippet – direktiv 89/665/EØF – artikel 1 – adgang til effektive retsmidler
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret:
Artikel 18, stk. 1, og artikel 57, stk. 4, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1952 af 10. november 2021, samt artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014,
Foreløbig udgave
DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling)
15. oktober 2026 (*)
» Præjudiciel forelæggelse – offentlige kontrakter – direktiv 2014/24/EU – tildeling af kontrakter – artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra d), og artikel 57, stk. 6 og 7 – fakultative grunde til udelukkelse fra deltagelse i en udbudsprocedure – en økonomisk aktørs fremlæggelse af falske oplysninger vedrørende overholdelsen af betingelserne om formåen – opførelse på en liste over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger under en udbudsprocedure – artikel 18, stk. 1 – proportionalitetsprincippet – direktiv 89/665/EØF – artikel 1 – adgang til effektive retsmidler «
I sag C-402/25,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Lietuvos administracinių ginčų komisija (Litauens kommission for administrative tvister) ved afgørelse af 12. juni 2025, indgået til Domstolen den 17. juni 2025, i sagen
Plungės rajono savivaldybės administracija
mod
Viešųjų pirkimų tarnyba,
procesdeltager:
»VA Statyba« UAB,
har
DOMSTOLEN (Syvende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, Z. Csehi, og dommerne M. Gavalec (refererende dommer) og F. Schalin,
generaladvokat: M. Campos Sánchez-Bordona,
justitssekretær: V. Di Bucci,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– den litauiske regering ved K. Dieninis, U. Jakaitytė og V. Kazlauskaitė-Švenčionienė, som befuldmægtigede,
– Europa-Kommissionen ved A. Biolan, J. Jokubauskaitė og G. Wils, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 18, stk. 1, og artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65), som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1952 af 10. november 2021 (EUT 2021, L 398, s. 23) (herefter »direktiv 2014/24«), artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT 1989, L 395, s. 33), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 (EUT 2014, L 94, s. 1) (herefter »direktiv 89/665«), og proportionalitetsprincippet.
2 Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem Plungės rajono savivaldybės administracija (kommunalforvaltningen i distriktet Plungė, Litauen) (herefter »den ordregivende myndighed«) og Viešųjų pirkimų tarnyba (kontoret for offentlige udbud, Litauen) vedrørende opførelsen af selskabet »VA Statyba« UAB på den i litauisk ret fastsatte liste over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger.
Retsforskrifter
EU-retten
Direktiv 89/665
3 Artikel 1 i direktiv 89/665 med overskriften »Klageprocedurernes anvendelsesområde og adgang til disse procedurer« bestemmer følgende i stk. 1 og 3:
»1. Dette direktiv finder anvendelse på kontrakter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [2014/24], medmindre sådanne kontrakter er undtaget i henhold til artikel 7, 8, 9, 10, 11, 12, 15, 16, 17 og 37 i nævnte direktiv.
[...]
Medlemsstaterne træffer, for så vidt angår kontrakter, der henhører under anvendelsesområdet for direktiv [2014/24], de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt og navnlig så hurtigt som muligt kan indgives klage over de ordregivende myndigheders beslutninger på de betingelser, der er anført i artikel 2 til 2f i dette direktiv, med den begrundelse, at beslutningerne er i strid med EU-retten vedrørende offentlige udbud eller de nationale regler til gennemførelse heraf.
[...]
3. Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til klageprocedurerne efter nærmere bestemmelser, som medlemsstaterne kan fastsætte, i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at opnå en bestemt kontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse.«
Direktiv 2014/24
4 14., 101. og 102. betragtning til direktiv 2014/24 har følgende ordlyd:
»(14) Det bør præciseres, at begrebet »økonomiske aktører« bør fortolkes i bred forstand, så det omfatter alle personer og/eller enheder, som tilbyder udførelse af arbejder samt levering af varer eller tjenesteydelser på markedet, uanset hvilken retlig form de har valgt at arbejde under. Således bør selskaber, filialer, datterselskaber, interessentskaber, kooperative selskaber, selskaber med begrænset ansvar, universiteter, offentlige eller private, og andre former for enheder end fysiske personer falde ind under begrebet økonomisk aktør, uanset om de er »juridiske personer« i enhver forbindelse.
[...]
(101) Ordregivende myndigheder bør endvidere have mulighed for at udelukke økonomiske aktører, som har vist sig at være upålidelige, bl.a. som følge af overtrædelser af miljømæssige eller sociale forpligtelser, herunder regler om adgang for handicappede eller andre former for alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af vedkommendes erhverv, såsom overtrædelser af konkurrenceregler eller regler for intellektuel ejendomsret. Det bør præciseres, at alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af et erhverv kan så tvivl om en økonomisk aktørs integritet og således gøre den økonomiske aktør uegnet til at få tildelt en offentlig kontrakt, uanset om den økonomiske aktør i øvrigt har den tekniske og økonomiske kapacitet til at gennemføre kontrakten.
[...] [De] ordregivende myndigheder [bør] også fortsat frit kunne afgøre, om der er begået en alvorlig forsømmelse, når de, før der er truffet en endelig og bindende afgørelse på grundlag af obligatoriske udelukkelsesgrunde, på tilstrækkelig vis kan påvise, at den økonomiske aktør har misligholdt sine forpligtelser, herunder forpligtelser med relation til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger, medmindre andet er fastsat i national lovgivning. De bør desuden have mulighed for at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, hvis gennemførelse af tidligere offentlige kontrakter har været forbundet med store mangler med hensyn til væsentlige krav, for eksempel manglende levering eller udførelse, væsentlige mangler ved den leverede vare eller tjenesteydelse, som har gjort den ubrugelig til det påtænkte formål, eller ukorrekt adfærd, som har sået alvorlig tvivl om den økonomiske aktørs pålidelighed. Der bør fastsættes en maksimumsvarighed for sådanne udelukkelser i national lovgivning.
Anvendes der fakultative udelukkelsesgrunde, bør de ordregivende myndigheder lægge særlig vægt på proportionalitetsprincippet. Mindre uregelmæssigheder bør kun under ekstraordinære omstændigheder føre til udelukkelse af en økonomisk aktør. Gentagne tilfælde af mindre uregelmæssigheder bør dog give anledning til tvivl om en økonomisk aktørs troværdighed, hvilket kan berettige til udelukkelse.
(102) Der bør imidlertid tages hensyn til muligheden for, at økonomiske aktører kan iværksætte overensstemmelsesforanstaltninger med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af eventuelle strafbare handlinger eller forsømmelser og effektivt forebygge yderligere forekomster af den ukorrekte adfærd. Dette kan især omfatte personalemæssige og organisatoriske foranstaltninger, f.eks. afbrydelse af alle forbindelser med personer eller organisationer involveret i den ukorrekte adfærd, relevant reorganisering af medarbejdere, gennemførelse af rapporterings- og kontrolsystemer, oprettelse af en intern revisionsstruktur til at overvåge overholdelse samt vedtagelsen af interne regler for ansvar og kompensation. Hvor sådanne foranstaltninger yder tilstrækkelig garanti, bør den pågældende økonomiske aktør ikke længere udelukkes alene på dette grundlag. [...]«
5 Dette direktivs artikel 2 med overskriften »Definitioner« fastsætter følgende i stk. 1:
»I dette direktiv forstås ved:
[...]
10) »økonomisk aktør«: enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne personer og/eller enheder, herunder enhver midlertidig sammenslutning af virksomheder, som tilbyder udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder og levering af varer eller tjenesteydelser på markedet
[...]«
6 Det følger af artikel 4, litra a), i direktiv 2014/24, at dette direktiv gælder for udbud, hvis anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger 5 382 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter.
7 Dette direktivs artikel 18 med overskriften »Udbudsprincipper« bestemmer:
»1. De ordregivende myndigheder behandler økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og handler på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde.
Udbuddet udformes ikke med det formål at udelukke dette fra direktivets anvendelsesområde eller kunstigt indskrænke konkurrencen. Konkurrencen betragtes som kunstigt indskrænket, hvis udbuddet er udformet med den hensigt uretmæssigt at favorisere visse økonomiske aktører eller stille dem mindre gunstigt.
2. Medlemsstaterne træffer passende forholdsregler for at sikre, at økonomiske aktører i forbindelse med gennemførelsen af offentlige kontrakter overholder gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbestemmelser, der er nævnt i bilag X.«
8 Nævnte direktivs artikel 57 med overskriften »Udelukkelsesgrunde« bestemmer følgende i stk. 4-7:
»4. De ordregivende myndigheder kan udelukke, eller medlemsstaterne kan kræve, at de ordregivende myndigheder udelukker, en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudsprocedure i følgende tilfælde:
a) hvis den ordregivende myndighed med ethvert passende middel kan påvise en tilsidesættelse af de gældende forpligtelser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2
[...]
h) hvis den økonomiske aktør har givet groft urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kræves til verifikation af, at der ikke er grundlag for udelukkelse, eller af at udvælgelseskriterierne er opfyldt, har tilbageholdt sådanne oplysninger eller ikke er i stand til at fremsende supplerende dokumenter i henhold til artikel 59 eller
[...]
5. De ordregivende myndigheder udelukker når som helst i løbet af proceduren en økonomisk aktør, hvis det viser sig, at den økonomiske aktør i lyset af handlinger begået eller undladt enten før eller under proceduren, befinder sig i en af de situationer, der nævnes i artikel 1 og 2.
De ordregivende myndigheder kan når som helst i løbet af proceduren udelukke eller af medlemsstaterne blive anmodet om at udelukke en økonomisk aktør, hvis det viser sig, at den økonomiske aktør i lyset af handlinger begået eller undladt enten før eller under proceduren, befinder sig i en af de situationer, der nævnes i stk. 4.
6. En økonomisk aktør, som er i en af de i stk. 1 og 4 omhandlede situationer, kan forelægge dokumentation for, at de foranstaltninger, som den økonomiske aktør har truffet, er tilstrækkelige til at vise aktørens pålidelighed på trods af en relevant udelukkelsesgrund. Hvis en sådan dokumentation anses for at være tilstrækkelig, udelukkes den pågældende økonomiske aktør ikke fra udbudsproceduren.
Med henblik herpå skal den økonomiske aktør bevise, at denne har ydet erstatning eller påtaget sig at yde erstatning for eventuelle skader som følge af overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen, har gjort indgående rede for forholdene og omstændighederne gennem et aktivt samarbejde med undersøgelsesmyndighederne og truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og personalemæssige foranstaltninger for at forebygge yderligere overtrædelser af straffeloven eller forsømmelse.
De foranstaltninger, der er truffet af de økonomiske aktører, skal vurderes under hensyntagen til grovheden af og de særlige omstændigheder omkring overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen. Hvis foranstaltningerne anses for at være utilstrækkelige, modtager den økonomiske aktør en begrundelse for denne afgørelse.
En økonomisk aktør, som ved en endelig dom er blevet udelukket fra deltagelse i udbudsprocedurer eller koncessionstildelingsprocedurer, er ikke berettiget til at gøre brug af den mulighed, der fastsættes i dette stykke, under den udelukkelsesperiode, der følger af dommen i de medlemsstater, hvor dommen har virkning.
7. Medlemsstaterne skal ved hjælp af love eller administrative bestemmelser og under hensyntagen til EU-retten fastlægge gennemførelsesbestemmelser for denne artikel. De skal især fastlægge den maksimale udelukkelsesperiode, hvis den økonomiske aktør ikke har truffet nogen foranstaltninger som angivet i stk. 6 for at vise sin pålidelighed. Når udelukkelsesperioden ikke er fastsat ved endelig dom, må perioden højst være fem år fra datoen for den endelige dom i de i stk. 1 nævnte tilfælde, og tre år fra datoen for den relevante hændelse i de i stk. 4 nævnte tilfælde.«
9 Artikel 58 i direktiv 2014/24 med overskriften »Udvælgelseskriterier« fastsætter følgende i stk. 1:
»Udvælgelseskriterier kan omhandle
a) egnethed til at udøve det pågældende erhverv
b) økonomisk og finansiel formåen
c) teknisk og faglig formåen.
De ordregivende myndigheder må kun pålægge økonomiske aktører de kriterier, der henvises til i stk. 2, 3 og 4, som krav for deltagelse. De begrænser kravene for deltagelse til de krav, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt teknisk og faglig formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt. Alle krav skal være relaterede og stå i forhold til kontraktens genstand.«
Litauisk ret
Lov om den offentlige forvaltning
10 I henhold til artikel 3, nr. 4 og 10, i Lietuvos Respublikos viešojo administravimo įstatymas (Republikken Litauens lov om den offentlige forvaltning) udøver den offentlige forvaltning sine aktiviteter under overholdelse af bl.a. legalitetsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Lov om offentlige kontrakter
11 Artikel 2, nr. 36, i Lietuvos Respublikos viešųjų pirkimų įstatymas (Republikken Litauens lov om offentlige kontrakter) (herefter »lov om offentlige kontrakter«) foreskriver:
»Ved »leverandør« – økonomisk aktør – forstås en privatretlig eller offentligretlig fysisk eller juridisk person, en anden organisation og dennes medlemmer eller en gruppe bestående af sådanne personer, herunder en midlertidig sammenslutning af økonomiske aktører, der på markedet tilbyder at levere varer eller tjenesteydelser.«
12 Denne lovs artikel 46 med overskriften »Grunde til at udelukke en leverandør« bestemmer følgende i stk. 4 og 10-12:
»4. Den ordregivende myndighed udelukker leverandøren fra udbudsproceduren, hvis:
[...]
4) leverandøren under udbudsproceduren har skjult oplysninger eller fremlagt falske oplysninger vedrørende overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat i denne artikel og i denne lovs artikel 47, og den ordregivende myndighed kan godtgøre dette ved hjælp af ethvert retsgyldigt bevismiddel, eller leverandøren, fordi den pågældende har fremlagt falske oplysninger, ikke kan fremlægge den fornødne dokumentation i medfør af denne lovs artikel 50. Leverandøren udelukkes ligeledes fra udbudsproceduren af denne grund, hvis den pågældende under en tidligere udbudsprocedure [...] har skjult oplysninger eller fremlagt falske oplysninger omhandlet i dette punkt, eller fordi vedkommende som følge af at have fremlagt falske oplysninger ikke kunne fremlægge den fornødne dokumentation i medfør af denne lovs artikel 50 og af denne grund er blevet udelukket fra udbudsprocedurer inden for det seneste år [...]
[...]
10. Hvis en leverandør er omfattet af en af de i denne artikels stk. 1, 4 og 6 omhandlede udelukkelsesgrunde, udelukker den ordregivende myndighed ikke denne fra udbudsproceduren, når følgende to betingelser er opfyldt:
1) Leverandøren har forelagt den ordregivende myndighed oplysninger, der viser, at vedkommende har truffet følgende foranstaltninger:
a) den pågældende har frivilligt betalt eller påtaget sig en forpligtelse til at betale erstatning for den eventuelle skade, der er forvoldt ved overtrædelsen eller misligholdelsen i henhold til nærværende artikels stk. 1, 4 eller 6
b) den pågældende har samarbejdet, ydet aktiv bistand eller truffet andre foranstaltninger, der i givet fald bidrager til at få afsløret eller præciseret dennes overtrædelse eller misligholdelse
c) den pågældende har truffet tekniske, organisatoriske eller personalemæssige foranstaltninger med henblik på at forebygge yderligere overtrædelser eller misligholdelser.
2) Den ordregivende myndighed har foretaget en vurdering af de oplysninger, som leverandøren har fremlagt i henhold til nr. 1 og truffet en begrundet afgørelse, hvorefter de foranstaltninger, som leverandøren har truffet for at vise sin pålidelighed, er tilstrækkelige. Vurderingen af, om foranstaltningerne er tilstrækkelige, foretages under hensyntagen til alvoren af og omstændighederne ved overtrædelsen eller misligholdelsen. Den ordregivende myndighed giver senest ti dage efter at have modtaget de i nr. 1 omhandlede oplysninger fra leverandøren denne skriftlig meddelelse om sin afgørelse.
11. Når en leverandør ved en retskraftig retsafgørelse er blevet udelukket fra en udbudsprocedure eller en procedure for indgåelse af en koncessionskontrakt, har vedkommende ikke den i nr. 10 fastsatte mulighed i den ved denne retsafgørelse fastsatte varighed.
12. Når der ved en retskraftig retsafgørelse er fastsat en udelukkelsesperiode for en leverandør af en af udelukkelsesgrundene i stk. 1, 2, 21, 4 eller 6, udelukker den ordregivende myndighed leverandøren fra udbudsproceduren for den ved denne retsafgørelse fastsatte periode.«
13 Artikel 52 i lov om offentlige kontrakter med overskriften »Hemmeligholdelse af oplysninger, fremlæggelse af falske oplysninger eller manglende fremlæggelse af dokumentation« bestemmer i stk. 1-4:
»1. Den ordregivende myndighed offentliggør på den centrale portal for offentlige udbud og i henhold til de af kontoret for offentlige udbud fastsatte regler følgende oplysninger om den leverandør (eller i tilfælde af en sammenslutning af leverandører af hvert medlem af denne sammenslutning), som under en udbudsprocedure har skjult oplysninger eller fremlagt falske oplysninger om overholdelsen af denne lovs artikel 46 og 47, eller som, fordi den pågældende har fremlagt falske oplysninger, ikke har fremlagt den fornødne dokumentation i medfør af denne lovs artikel 50:
1) leverandørens navn (navn og fornavn på fysiske personer), datoen for den ordregivende myndigheds afgørelse om at udelukke leverandøren fra udbudsproceduren i medfør af denne lovs artikel 46, stk. 4, nr. 4, og begrundelsen for den trufne afgørelse
2) den dato, hvor leverandøren har anlagt sag til prøvelse af den ordregivende myndigheds afgørelse om at udelukke den pågældende fra udbudsproceduren
3) den dato, hvor retsafgørelsen om, at leverandørens anfægtelse af den ordregivende myndigheds afgørelse om at udelukke den pågældende fra udbudsproceduren ikke skulle tages til følge, har fået retskraft, og et link til denne afgørelse.
[...]
4. Den i denne artikel fastsatte offentliggørelse tilsigter at meddele de ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og koncessionsgivende myndigheder grunden til, at leverandøren er blevet udelukket fra udbudsproceduren eller fra proceduren for tildelingen af en koncessionskontrakt. Som led i de opgaver, som kontoret for offentlige udbud er tillagt ved denne lovs artikel 95, stk. 1, nr. 11, sikrer kontoret, at varigheden af offentliggørelsen af de i denne artikel omhandlede oplysninger ikke overstiger et år fra datoen for vedtagelsen af den ordregivende myndigheds afgørelse om at udelukke leverandøren fra udbudsproceduren i medfør af denne lovs artikel 46, stk. 4, nr. 4.«
14 Artikel 95 i lov om offentlige kontrakter bestemmer:
»1. Kontoret for offentlige udbud udøver følgende aktiviteter:
[...]
11) kontoret forvalter de oplysninger, som de ordregivende myndigheder i henhold til denne lovs artikel 91, stk. 1, har offentliggjort om leverandører, der ikke har gennemført en kontrakt eller ikke har gennemført kontrakten korrekt, og i overensstemmelse med denne lovs artikel 52, stk. 1, om de leverandører, som under en udbudsprocedure har skjult oplysninger eller fremlagt falske oplysninger om overholdelsen af kravene i denne lovs artikel 46 og 47, eller om leverandører, som, fordi de har fremlagt falske oplysninger, ikke har fremlagt den fornødne dokumentation i medfør af denne lovs artikel 50.
[...]
2. Kontoret for offentlige udbud har følgende beføjelser:
[...]
6) Hvis kontoret har konstateret en overtrædelse af denne lov eller en handling, som gennemfører denne overtrædelse, kan det under overholdelse af principperne om retfærdighed og billighed pålægge den juridiske person at bringe udbudsproceduren til ophør, at gennemføre udbudsprocedurerne i henhold til denne lov, at ændre eller annullere ulovlige afgørelser eller akter, herunder afgørelsen om at erhverve varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder uden at anvende forskrifterne i nærværende lov og retsakter til gennemførelse heraf, og det kan, hvis det fastslår, at kontrakten eller rammeaftalen er indgået ulovligt, for at beskytte offentlighedens interesser iværksætte domstolsprøvelse med påstand om annullation af kontrakten eller rammeaftalen og/eller om pålæggelse af andre sanktioner[.]
[...]«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
15 Ved udbudsbekendtgørelse offentliggjort i juli 2023 iværksatte den ordregivende myndighed en udbudsprocedure med henblik på indgåelse af en internationalt tilgængelig kontrakt om opførelse af et blandet sports- og sundhedsanlæg i Plungė (Litauen).
16 I denne bekendtgørelse havde den ordregivende myndighed blandt betingelserne for deltagelse bl.a. pålagt de økonomiske aktører to betingelser om formåen vedrørende i det væsentlige dels størrelsen af de årlige indtægter fra bygge- og anlægsarbejde i de seneste tre regnskabsår, dels den korrekte gennemførelse af det anførte bygge- og anlægsarbejde i de foregående fem år.
17 Det fremgår af de faktiske omstændigheder, som den forelæggende ret har anført, at kontraktens anslåede værdi udgjorde 7 453 375 EUR eksklusive moms, dvs. et større beløb end den tærskel, der er fastsat i artikel 4, litra a), i direktiv 2014/24 som omtalt i nærværende doms præmis 6.
18 Efter den 5. september 2023 at have meddelt leverandørerne den endelige placering af de afgivne tilbud og tildelingen af kontrakten til VA Statyba indgik den ordregivende myndighed bygge- og anlægskontrakten med sidstnævnte den 10. oktober 2023.
19 Den tilbudsgiver, der blev placeret på andenpladsen, anlagde sag ved Klaipėdos apygardos teismas (distriktsdomstolen i Klaipėda, Litauen) og gjorde gældende, at VA Statyba havde fremlagt falske oplysninger om overholdelsen af disse to betingelser om formåen, og anmodede bl.a. andet om, at dette selskab blev opført på listen over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger, i medfør af de relevante bestemmelser i lov om offentlige kontrakter.
20 Ved dom afsagt den 29. december 2023 fastslog denne retsinstans, at VA Statyba havde forelagt den ordregivende myndighed falske oplysninger vedrørende overholdelsen af nævnte betingelser om formåen, og kvalificerede de således konstaterede handlinger som vildledning af den ordregivende myndighed begået ved grov forsømmelse. Nævnte retsinstans fastslog følgelig, at betingelserne for i medfør af artikel 46, stk. 4, nr. 4, i lov om offentlige kontrakter at udelukke dette selskab fra udbudsproceduren var opfyldt i det foreliggende tilfælde.
21 Som følge heraf besluttede denne retsinstans at annullere den ordregivende myndigheds afgørelse af 5. september 2023, idet den ulovligt indgåede kontrakt mellem denne myndighed og VA Statyba blev opretholdt, og således at udsætte proceduren hvad angår den ordregivende myndigheds forpligtelse til at opføre navnet på dette selskab på listen over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger. Retsinstansen pålagde endvidere den ordregivende myndighed en økonomisk sanktion svarende til 1% af kontraktens værdi.
22 Ved dom af 15. marts 2024 stadfæstede Lietuvos apeliacinis teismas (Litauens appeldomstol) dommen afsagt i første instans.
23 Den ordregivende myndighed opførte ikke VA Statybas navn på listen over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger, efter denne dom, idet den fandt, at de i lov om offentlige kontrakter fastsatte betingelser herfor ikke var opfyldt.
24 Kontoret for offentlige udbud var uenig i den ordregivende myndigheds standpunkt og pålagde ved afgørelse af 27. februar 2025 denne myndighed at opføre VA Statybas navn på listen over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger.
25 Den 28. april 2025 har den ordregivende myndighed anlagt et annullationssøgsmål til prøvelse af denne afgørelse ved Lietuvos administracinių ginčų komisija (Litauens kommission for administrative tvister), som er den forelæggende ret.
26 Til støtte for søgsmålet har den ordregivende myndighed gjort gældende, at det følger af artikel 52, stk. 1, i lov om offentlige kontrakter, at alene leverandører, som i medfør af denne lovs artikel 46, stk. 4, nr. 4, er blevet udelukket fra udbudsproceduren ved den ordregivende myndigheds afgørelse, opføres på listen over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger. Ifølge den ordregivende myndighed foreskriver nævnte lov således ikke, at en ordregivende myndighed kan opføre en leverandør på denne liste, når det ikke er denne myndighed, men en retsinstans, som har fastslået, at denne leverandør havde fremlagt falske oplysninger.
27 Kontoret for offentlige udbud har derimod gjort gældende, at artikel 52, stk. 1, i lov om offentlige kontrakter ikke giver den ordregivende myndighed en skønsmargen til at beslutte at opføre en leverandør på listen over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger, når dette forhold er blevet konstateret ved en retskraftig retsafgørelse.
28 På denne baggrund har Lietuvos administracinių ginčų komisija (Litauens kommission for administrative tvister) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende spørgsmål:
»Er den ordregivende myndigheds praksis, hvorefter den har pligt til at offentliggøre navnet på en leverandør (økonomisk aktør), der har fremlagt falske oplysninger om opfyldelsen af [betingelserne om formåen], uanset at den ordregivende myndighed ikke har truffet en afgørelse om at udelukke en sådan leverandør (økonomisk aktør) fra at deltage i udbudsproceduren inden afslutningen af denne procedure (indgåelse af kontrakten), forenelig med formålene med direktiv 2014/24 og dette direktivs artikel 18, stk. 1, og artikel 57, stk. 4, litra h), samt formålene med direktiv 89/665 og dette direktivs artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, samlet eller hver for sig, men ikke begrænset til disse bestemmelser, og med proportionalitetsprincippet?«
Om det præjudicielle spørgsmål
Formaliteten
29 Den litauiske regering har fremsat en formalitetsindsigelse vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse.
30 Denne regering har i denne henseende gjort gældende, at direktiv 89/665 og 2014/24 ikke indeholder nogen bestemmelse, som pålægger den ordregivende myndighed i medfør af en afgørelse fra kontoret for offentlige udbud i givet fald at opføre en økonomisk aktør på listen over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger, hvorfor løsningen af tvisten i hovedsagen kun afhænger af fortolkningen af de relevante bestemmelser i national ret.
31 Ifølge nævnte regering har den forelæggende ret, selv om det forelagte spørgsmål vedrører fortolkningen af bestemmelserne i direktiv 89/665 og 2014/24, ikke forklaret, hvorledes disse bestemmelser er forbundet med tvisten i hovedsagen, eller hvorfor den ønskede fortolkning er nødvendig, for at den kan træffe afgørelse.
32 Det skal i denne henseende bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at der er en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge, og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve, er relevante. Domstolen kan alene afvise at træffe afgørelse vedrørende en anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de stillede spørgsmål (dom af 19.12.2024, Tudmur, C-185/24 og C-189/24, EU:C:2024:1036, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).
33 Med henblik på at gøre det muligt for Domstolen at give en fortolkning af EU-retten, som den nationale ret kan bruge, foreskrives det i artikel 94, litra c), i Domstolens procesreglement, at anmodningen om præjudiciel afgørelse skal indeholde en fremstilling af grundene til, at den forelæggende ret finder, at der er tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af visse EU-retlige bestemmelser, samt af sammenhængen mellem disse bestemmelser og den nationale lovgivning, som finder anvendelse på tvisten i hovedsagen.
34 I det foreliggende tilfælde fremgår det af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at der for den forelæggende ret verserer en tvist mellem den ordregivende myndighed og kontoret for offentlige udbud vedrørende opførelsen af en økonomisk aktør, der har fremlagt falske oplysninger vedrørende overholdelsen af betingelserne om formåen – hvilket således kan danne grundlag for en afgørelse om udelukkelse fra udbudsproceduren – på listen over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger.
35 Med det præjudicielle spørgsmål har den forelæggende ret udtrykkeligt anmodet Domstolen om en fortolkning af EU-retten og navnlig om fortolkningen af artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, i direktiv 89/665 samt af artikel 18, stk. 1, og artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), i direktiv 2014/24.
36 Den forelæggende ret ønsker oplyst, om disse bestemmelser skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, som giver en myndighed mulighed for at pålægge en ordregivende myndighed at opføre en økonomisk aktørs navn på nævnte liste, når denne ordregivende myndighed ikke har udelukket af denne aktør fra udbudsproceduren for afslutningen heraf, og når nævnte aktørs culpøse fremlæggelse af falske oplysninger er blevet konstateret ved en retsafgørelse, der er blevet endelig.
37 Det fremgår således ikke åbenbart, at den ønskede fortolkning af direktiv 89/665 og 2014/24 savner enhver forbindelse med realiteten i tvisten i hovedsagen eller dennes genstand, eller at det rejste problem er af hypotetisk karakter.
38 Det præjudicielle spørgsmål vedrører reelt fortolkningen af EU-retten, og eftersom Domstolens besvarelse vil gøre det muligt for den forelæggende ret at tage stilling til, om den nationale lovgivning og praksis er forenelig med direktiv 89/665 og 2014/24, er dette spørgsmål relevant for afgørelsen af tvisten i hovedsagen.
39 På denne baggrund vedrører indsigelsen om, at disse direktiver ikke finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, ikke formaliteten vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse, men realiteten vedrørende denne (jf. i denne retning dom af 27.11.2025, Gryczara, C-746/24, EU:C:2025:925, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
40 Anmodningen om præjudiciel afgørelse kan følgelig antages til realitetsbehandling.
Realiteten
41 Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 18, stk. 1, og artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), i direktiv 2014/24 samt artikel 1, stk. 1 og 3, i direktiv 89/665 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter en myndighed, som har kompetence inden for offentlige udbud, har beføjelse til at pålægge en ordregivende myndighed at offentliggøre navnet på en økonomiske aktør, som har fremlagt falske oplysninger vedrørende overholdelsen af betingelserne om formåen, selv om denne ordregivende myndighed ikke har udelukket denne økonomiske aktør fra udbudsproceduren inden afslutningen heraf, og nævnte aktørs ansvar for falske oplysninger er konstateret ved en retsafgørelse, der er blevet endelig.
42 Det skal i denne henseende bemærkes, at artikel 57, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2014/24 pålægger medlemsstaterne at gennemføre de fakultative udelukkelsesgrunde, der er opregnet i denne bestemmelse, i deres nationale lovgivning, og at disse medlemsstater inden for rammerne af denne gennemførelsesforpligtelse enten skal fastsætte en mulighed eller en forpligtelse for de ordregivende myndigheder til at anvende disse grunde (jf. i denne retning dom af 21.12.2023, Infraestruturas de Portugal og Futrifer Indústrias Ferroviárias, C-66/22, EU:C:2023:1016, præmis 58).
43 Blandt disse grunde fremgår af dette direktivs artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), det tilfælde, hvor den økonomiske aktør har gjort sig skyldig i at fremlægge falske oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kræves til verifikation bl.a. af, at udvælgelseskriterierne er opfyldt.
44 Som det fremgår af denne bestemmelse, sammenholdt med 101. betragtning til nævnte direktiv, er hensigten og formålet med denne fakultative grund at udelukke økonomiske aktører, hvis pålidelighed er alvorligt svækket som følge af falske oplysninger, som disse aktører har fremlagt forsætligt eller ved forsømmelse.
45 Når medlemsstaten i sin nationale lovgivning fastlægger betingelserne for anvendelsen af denne fakultative udelukkelsesgrund, skal den respektere de grundlæggende træk herved, således som de er udtrykt i artikel 57, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2014/24 (jf. i denne retning dom af 19.6.2019, Meca, C-41/18, EU:C:2019:507, præmis 33).
46 Desuden skal anvendelsen af nævnte udelukkelsesgrund være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der hører til EU-rettens almindelige grundsætninger, som inden for offentlige udbud er gengivet i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24, hvis overholdelse kræver særlig opmærksomhed ved anvendelsen af selve den fakultative udelukkelsesgrund (dom af 30.1.2020, Tim, C-395/18, EU:C:2020:58, præmis 45 og 48 og den deri nævnte retspraksis).
47 For det første skal denne udelukkelse i denne henseende være midlertidig. Det følger nemlig af 101. betragtning til direktiv 2014/24, at enhver national retsakt, der bl.a. fastsætter betingelserne for anvendelse af dette direktivs artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), skal fastsætte en maksimumsvarighed for udelukkelserne. Nævnte direktivs artikel 57, stk. 7, præciserer med hensyn til en fakultativ udelukkelsesgrund, at hvis udelukkelsesperioden ikke er fastsat ved endelig dom, må den højst være tre år (dom af 26.1.2023, HSC Baltic m.fl., C-682/21, EU:C:2023:48, præmis 39).
48 For det andet skal den pågældende økonomiske aktør i denne udelukkelsesperiode, medmindre vedkommende ved en endelig dom er blevet udelukket fra enhver deltagelse i en udbudsprocedure, have adgang til at deltage i en sådan procedure, hvis den pågældende i overensstemmelse med artikel 57, stk. 6, i direktiv 2014/24, sammenholdt med 102. betragtning hertil, forelægger dokumentation for, at de foranstaltninger, som den pågældende har truffet, er tilstrækkelige til at godtgøre vedkommendes pålidelighed. De økonomiske aktører tilskyndes således til at vedtage korrigerende foranstaltninger (jf. i denne retning dom af 3.6.2021, Rad Service m.fl., C-210/20, EU:C:2021:445, præmis 35, og af 26.1.2023, HSC Baltic m.fl., C-682/21, EU:C:2023:48, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).
49 For det tredje kræver proportionalitetsprincippet, at der foretages en konkret og individuel vurdering af den pågældende aktørs holdning og handlinger på grundlag af alle relevante elementer (jf. i denne retning dom af 3.6.2021, Rad Service m.fl., C-210/20, EU:C:2021:445, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis). Det følger i denne henseende af ordlyden af dette direktivs artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), at spørgsmålet om den økonomiske aktørs ansvar skal undersøges og konstateres bl.a. med hensyn til falske oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kræves til verifikation af, at udvælgelseskriterierne er opfyldt. Det fremgår desuden af 101. betragtning til nævnte direktiv, at mindre uregelmæssigheder kun under ekstraordinære omstændigheder bør føre til udelukkelse af en økonomisk aktør.
50 Den forelæggende ret ønsker oplyst, om det alene tilkommer den ordregivende myndighed under udbudsproceduren at fastslå, at betingelserne for anvendelse af den fakultative udelukkelsesgrund, der er fastsat i artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), i direktiv 2014/24, er opfyldt, eller om denne mulighed ligeledes tilkommer en retsinstans efter afslutningen af denne procedure. Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om en myndighed, som har kompetence inden for offentlige udbud, i lyset af en sådan konstatering kan pålægge en ordregivende myndighed at offentliggøre den pågældende økonomiske aktørs navn på listen over leverandører, der er fundet skyldige i at fremlægge falske oplysninger.
51 Artikel 57 i direktiv 2014/24 er ikke til hinder for, at en retsinstans efter afslutningen af en udbudsprocedure fastslår, at en økonomisk aktør har fremlagt falske oplysninger om, at udvælgelseskriterierne i en sådan udbudsprocedure er opfyldt.
52 Det er i denne henseende uden betydning, om denne økonomiske aktør er blevet udelukket fra den pågældende udbudsprocedure.
53 For det første kan de ordregivende myndigheder i henhold til artikel 57, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2014/24 når som helst i løbet af proceduren udelukke eller af medlemsstaterne pålægges at udelukke en økonomisk aktør, hvis det viser sig, at denne økonomiske aktør i lyset af handlinger, som vedkommende har begået eller undladt enten før eller under proceduren, befinder sig i den situation, der nævnes i denne artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h). Den i denne bestemmelse fastsatte udelukkelsesgrund kan således anvendes både under den udbudsprocedure, hvorunder den økonomiske aktør har gjort sig skyldig i at fremlægge falske oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kræves til verifikation af, at udvælgelseskriterierne er opfyldt, og under senere udbudsprocedurer (jf. i denne retning dom af 3.10.2019, Delta Antrepriză de Construcţii şi Montaj 93, C-267/18, EU:C:2019:826, præmis 34 og 35, og af 21.12.2023, Infraestruturas de Portugal og Futrifer Indústrias Ferroviárias, C-66/22, EU:C:2023:1016, præmis 67-69).
54 Eftersom en medlemsstat frit kan pålægge de ordregivende myndigheder at udelukke en økonomisk aktør, der befinder sig i en sådan situation, fra en udbudsprocedure, har denne medlemsstat ligeledes mulighed for også at give den kompetente nationale myndighed på området beføjelser til at afgøre, om der skal vedtages en afgørelse med en sådan forpligtelse for disse ordregivende myndigheder.
55 For det andet kan den nationale retsinstans, for hvilken sagen verserer – eftersom en afgørelse, hvorved en ordregivende myndighed selv implicit afviser at udelukke en økonomisk aktør fra en udbudsprocedure af en af de fakultative udelukkelsesgrunde, der er fastsat i artikel 57, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2014/24, skal kunne anfægtes – kontrollere denne ordregivende myndigheds vurdering af, om de betingelser, der skal opfyldes for at anvende denne udelukkelsesgrund, var opfyldt i forhold til den pågældende økonomiske aktør (jf. i denne retning dom af 7.9.2021, Klaipėdos regiono atliekų tvarkymo centras, C-927/19, EU:C:2021:700, præmis 143 og 144).
56 I den foreliggende sag fastslog Klaipėdos apygardos teismas (distriktsdomstolen i Klaipėda) ved dom af 29. december 2023, som stadfæstet i appelsagen, at VA Statyba ved grov forsømmelse havde fremlagt falske oplysninger vedrørende overholdelsen af de to betingelser om formåen, som den ordregivende myndighed havde fastsat, for at en økonomisk aktør kunne deltage i den i hovedsagen omhandlede udbudsprocedure. I denne dom fastslog denne retsinstans på baggrund af denne konstatering, at alle betingelserne var opfyldt for at anvende den fakultative udelukkelsesgrund i artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), i direktiv 2014/24.
57 For at give den forelæggende ret en hensigtsmæssig besvarelse skal der gives præciseringer med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser direktiv 2014/24 gør det muligt at tillægge en myndighed, der er kompetent inden for offentlige udbud, beføjelse til at udstede et påbud, hvorved denne myndighed kan pålægge en ordregivende myndighed at opføre en økonomisk aktør på en liste rettet mod økonomiske aktører, der ved en endelig dom er fundet skyldige i at fremlægge falske oplysninger under en udbudsprocedure.
58 Det fremgår i denne henseende af Domstolens praksis, at en midlertidig offentliggørelse på en liste, der har til formål at lette forvaltningen af udbudsprocedurer, af navnene på de økonomiske aktører, med hensyn til hvilke det er konstateret, at de under sådanne procedurer culpøst har fremlagt falske oplysninger om overholdelsen af betingelserne om formåen, er forenelig med artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), i direktiv 2014/24 og det proportionalitetsprincip, der er udtrykt i dette direktivs artikel 18, stk. 1. Denne fakultative udelukkelsesgrund har nemlig til formål at gøre det muligt at begrænse adgangen til udbudsprocedurer for sådanne aktører ved et principielt forbud mod at deltage i disse procedurer, og endvidere har denne offentliggørelse, der er tilgængelig for de ordregivende myndigheder og andre organer med kompetence på området for offentlige kontrakter, til formål at lette anvendelsen af denne begrænsning (jf. analogt dom af 26.1.2023, HSC Baltic m.fl., C-682/21, EU:C:2023:48, præmis 44 og 45).
59 Det følger heraf, at disse bestemmelser i direktiv 2014/24 ikke er til hinder for, at en national myndighed, som har kompetence inden for offentlige udbud, har beføjelse til at pålægge en ordregivende myndighed at offentliggøre navnet på en økonomiske aktør, når det ved endelig dom er fastslået, at denne aktør under en udbudsprocedure culpøst har fremlagt falske oplysninger vedrørende overholdelsen af de betingelser om formåen, som er fastsat for at kunne deltage i denne procedure, uafhængigt af om nævnte aktør er blevet udelukket fra nævnte procedure.
60 Når dette er sagt, skal varigheden af denne offentliggørelse for det første i et sådant tilfælde og i lyset af den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 47 og 49, stå i rimeligt forhold til grovheden af den pågældende økonomiske aktørs adfærd, idet denne varighed i medfør af artikel 57, stk. 7, i direktiv 2014/24 under ingen omstændigheder må overstige tre år fra datoen for denne økonomiske aktørs fremlæggelse af sådanne falske oplysninger.
61 For det andet skal den pågældende økonomiske aktør i lyset af den retspraksis, der er omtalt i nærværende doms præmis 48, også i perioden for en sådan offentliggørelse i princippet kunne deltage i en udbudsprocedure, hvis vedkommende i overensstemmelse med artikel 57, stk. 6, i direktiv 2014/24 forelægger dokumentation for, at de korrigerende foranstaltninger, som denne økonomiske aktør har truffet, er tilstrækkelige til at undgå en gentagelse af den uregelmæssighed, som består i fremlæggelse af falske oplysninger vedrørende overholdelsen af betingelserne for formåen, og at disse foranstaltninger dermed kan godtgøre aktørens pålidelighed.
62 Når en økonomisk aktør, som befinder sig i den i dette direktivs artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), omhandlede situation, og som ikke ved endelig dom generelt er blevet udelukket fra at deltage i udbudsprocedurer, forelægger korrigerende foranstaltninger, giver sådanne korrigerende foranstaltninger – forudsat at den ordregivende myndighed anser dem for at være tilstrækkelige – nemlig denne økonomiske aktør mulighed for ikke at blive udelukket fra den pågældende udbudsprocedure. En økonomisk aktør, som er genstand for en sådan offentliggørelse, skal dermed indrømmes denne mulighed.
63 Det skal endvidere bemærkes, at begrebet »de ordregivende myndigheders beslutninger« som omhandlet i artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, i direktiv 89/665 skal fortolkes bredt (dom af 7.9.2021, Klaipėdos regiono atliekų tvarkymo centras, C-927/19, EU:C:2021:700, præmis 105 og den deri nævnte retspraksis). En liste over leverandører, der har fremlagt falske oplysninger, som gør det muligt for de ordregivende myndigheder at få kendskab til navnene på de økonomiske aktører, som anses for ikke at være pålidelige leverandører, indebærer principielt, at de midlertidigt udelukkes fra alle udbudsprocedurer, medmindre den pågældende økonomiske aktør godtgør, at vedkommende har truffet passende korrigerende foranstaltninger. På denne baggrund kræver artikel 1, stk. 1 og 3, i direktiv 89/665, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at enten den afgørelse, hvorved den nationale myndighed, som har kompetence inden for offentlige udbud, pålægger en ordregivende myndighed at offentliggøre en økonomisk aktørs navn på en sådan liste, eller den afgørelse om offentliggørelse, som denne ordregivende myndighed har vedtaget for at efterkomme dette påbud, i det mindste kan underkastes den ved dette direktiv foreskrevne domstolsprøvelse.
64 Henset til de ovenfor anførte betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 18, stk. 1, og artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra h), i direktiv 2014/24 samt artikel 1, stk. 1 og 3, i direktiv 89/665 skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter en myndighed, som har kompetence inden for offentlige udbud, har beføjelse til at pålægge en ordregivende myndighed at offentliggøre navnet på en økonomisk aktør, som har fremlagt falske oplysninger vedrørende overholdelsen af betingelserne om formåen, selv om denne ordregivende myndighed ikke har udelukket denne økonomiske aktør fra udbudsproceduren inden afslutningen heraf, og nævnte aktørs ansvar for falske oplysninger er konstateret ved en retsafgørelse, der er blevet endelig, forudsat at:
– varigheden af denne offentliggørelse står i rimeligt forhold til grovheden af den pågældende økonomiske aktørs adfærd og ikke overstiger den maksimale varighed, der er fastsat i artikel 57, stk. 7, i direktiv 2014/24
– denne økonomiske aktør i varigheden for denne offentliggørelse kan forelægge dokumentation for sin pålidelighed i overensstemmelse med artikel 57, stk. 6, i direktiv 2014/24 med henblik på at få tilladelse til at deltage i en senere udbudsprocedure
– nævnte økonomiske aktør har effektive retsmidler i forhold til mindst en af de afgørelser vedrørende en sådan offentliggørelse, som vedtages af henholdsvis denne myndighed og den pågældende ordregivende myndighed.
Sagsomkostninger
65 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret:
Artikel 18, stk. 1, og artikel 57, stk. 4, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1952 af 10. november 2021, samt artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014,
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter en myndighed, som har kompetence inden for offentlige udbud, har beføjelse til at pålægge en ordregivende myndighed at offentliggøre navnet på en økonomisk aktør, som har fremlagt falske oplysninger vedrørende overholdelsen af betingelserne om formåen, selv om denne ordregivende myndighed ikke har udelukket denne økonomiske aktør fra udbudsproceduren inden afslutningen heraf, og nævnte aktørs ansvar for falske oplysninger er konstateret ved en retsafgørelse, der er blevet endelig, forudsat at:
– varigheden af denne offentliggørelse står i rimeligt forhold til grovheden af den pågældende økonomiske aktørs adfærd og ikke overstiger den maksimale varighed, der er fastsat i artikel 57, stk. 7, i direktiv 2014/24, som ændret
– denne økonomiske aktør i varigheden for denne offentliggørelse kan forelægge dokumentation for sin pålidelighed i overensstemmelse med artikel 57, stk. 6, i direktiv 2014/24, som ændret, med henblik på at få tilladelse til at deltage i en senere udbudsprocedure
– nævnte økonomiske aktør har effektive retsmidler i forhold til mindst en af de afgørelser vedrørende en sådan offentliggørelse, som vedtages af henholdsvis denne myndighed og den pågældende ordregivende myndighed.
Underskrifter
* Processprog: litauisk.
Text extracted from the official HTML version. Reload from source