XY m.fl. mod Ministerul Finanţelor (C-606/24)
AI summary 2026-10-23 21:21 · llama3.1
Sagens fakta
Sagen omhandler en tvist mellem flere fysiske personer og Ministerul Finanţelor (finansministeriet) i Rumænien vedrørende genberegning og udbetaling af lønkrav som personale, der aflønnes med offentlige midler.
Lovlige spørgsmål
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU samt af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Domstolens afgørelse
Domstolen (Fjerde Afdeling) har besluttet, at artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at når en national retsinstans behandler en tvist vedrørende et bestemt område, hvorunder den fastslår, at der opstår et retsspørgsmål, som endnu ikke er afgjort af den øverste retsinstans, er denne retsinstans forpligtet til at udsætte den sag, der verserer for den, og enten indbringe sagen for den øverste retsinstans, med henblik på at denne træffer en forudgående afgørelse om dette retsspørgsmål, eller, når det pågældende retsspørgsmål allerede er genstand for en anden retsinstans’ indbringelse, afvente den øverste retsinstans’ afgørelse.
Signifikans
Afgørelsen har betydning for, hvordan EU-retten skal anvendes i national ret, og hvordan national retsinstanser skal håndtere tvister, der omfatter EU-retlige spørgsmål.
Summary from the source
Præjudiciel forelæggelse – artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – effektiv domstolsbeskyttelse – dommeres uafhængighed – domstol, der forudgående er oprettet ved lov – de nationale retsinstansers forpligtelse til at indbringe et forudgående retsspørgsmål for den øverste retsinstans – artikel 267 TEUF
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:
Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at når en national retsinstans behandler en tvist vedrørende et bestemt område, hvorunder den fastslår, at der opstår et retsspørgsmål, som endnu ikke er afgjort af den øverste retsinstans, er denne retsinstans forpligtet til at udsætte den sag, der verserer for den, og enten indbringe sagen for den øverste retsinstans, med henblik på at denne træffer en forudgående afgørelse om dette retsspørgsmål, eller, når det pågældende retsspørgsmål allerede er genstand for en anden retsinstans’ indbringelse, afvente den øverste retsinstans’ afgørelse.