Straffesag mod AC (C-748/24)

Domstolen (Tredje Afdeling) har besvaret følgende spørgsmål:

• Artikel 3, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager, sammenholdt med artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en straffedomstol, som træffer afgørelse i en appelsag til prøvelse af en afgørelse, hvorved strafforfølgningen er blevet afsluttet med den begrundelse, at der ikke foreligger nogen strafbar handling, tager detaljeret stilling til de belastende beviser ved at foretage en faktisk og retlig vurdering af, om gerningsindholdet i den pågældende strafbare handling er opfyldt, skønt denne retsinstans i medfør af national lovgivning ikke er forpligtet til at træffe afgørelse herom, og denne vurdering alene er støttet på de beviser, som er blevet indsamlet under efterforskningen, uden at tiltalte har haft mulighed for at udtale sig om dem, forudsat at den nævnte vurdering ikke afspejler den opfattelse, at personen er skyldig i denne strafbare handling.

• Artikel 3 i direktiv 2016/343, sammenholdt med princippet om EU-rettens forrang, skal fortolkes således, at en førsteinstansret skal se bort fra vurderinger fra en appeldomstol, der har ophævet en kendelse om henlæggelse og anordnet hjemvisning af sagen til denne førsteinstansret, når disse vurderinger er uforenelige med uskyldsformodningen, selv om den nationale lovgivning pålægger førsteinstansretten at efterkomme de nævnte vurderinger, uden at nævnte artikel 3 dog herved er til hinder for, at førsteinstansretten er forpligtet til at efterkomme de processuelle foranstaltninger, som denne appeldomstol har anordnet.