⚖️ RKLAW
Log in

← Decisions

EU EU-Domstolen 2026-09-17

Administración General del Estado mod Ishares Europe EFT (C-139/25)

Summary from the source

Præjudiciel forelæggelse – artikel 63 TEUF – frie kapitalbevægelser – beskatning af udbytte modtaget af en investeringsfond – skattesats – forskellig behandling af hjemmehørende investeringsfonde og ikke-hjemmehørende investeringsfonde – bilateral overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning – neutralisering af en eventuel restriktion for de frie kapitalbevægelser gennem overenskomsten

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at en restriktion for de frie kapitalbevægelser kan anses for at være neutraliseret ved anvendelsen af en bilateral overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, der er indgået mellem den stat, hvor et institut for kollektiv investering er hjemmehørende, og den medlemsstat, hvorfra udbyttet udloddes, når et sådant institut for kollektiv investering i sin hjemstedsstat er omfattet af en ordning med skattemæssig transparens, inden for rammerne af hvilken det pågældende institut for kollektiv investering ikke beskattes af det udbytte, der modtages, og til sine andelshavere overfører dette udbytte og skattenedslaget svarende til kildeskatten indeholdt i den medlemsstat, hvorfra udbyttet udloddes, forudsat at disse andelshavere faktisk kan drage fordel af en sådan anvendelse, idet den giver dem mulighed for fuldt ud – i den skat, som disse andelshavere skal betale i deres bopælsstat – at fradrage det beløb, der svarer til forskellen mellem den skattesats, der anvendes i den medlemsstat, hvorfra udbyttet udloddes, på udbytte udbetalt til henholdsvis ikke-hjemmehørende og hjemmehørende institutter for kollektiv investering.