S mod Minister van Asiel en Migratie (C-198/25)

Sagens fakta

S, en pakistansk statsborger, indgav en ansøgning om international beskyttelse i Nederlandene. Ministeren afslå ansøgningen, og S anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved retten i første instans i Haag, tingstedet Zwolle. Retten fandt, at ministerens afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet, og gav ministeren mulighed for at afhjælpe denne mangel.

Lovlige spørgsmål

Den forelæggende ret har stillet følgende præjudicielle spørgsmål til Domstolen:

• Kan retten i første instans selv træffe afgørelse om troværdigheden af en asylansøgning, eller skal den blot annullere ministerens afgørelse og hjemvise sagen til ministeren?
• Kan retten i første instans selv træffe afgørelse om ansøgningen om international beskyttelse, eller skal den blot annullere ministerens afgørelse og hjemvise sagen til ministeren?

Domstolens afgørelse

Domstolen har afgjort, at artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en ret i første instans, ved hvilken der er anlagt et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse, har kompetence til at træffe bindende afgørelse om, hvorvidt den redegørelse, der fremlægges til støtte for ansøgningen, er troværdig, og om, hvorvidt ansøgerens frygt for forfølgelse eller den reelle risiko for, at denne lider alvorlig overlast i tilfælde af tilbagesendelse til hjemlandet, er plausibel, samt kompetence til at træffe realitetsafgørelse om denne ansøgning.

Signifikans

Domstolens afgørelse betyder, at en ret i første instans har kompetence til at træffe bindende afgørelse om en ansøgning om international beskyttelse, og at medlemsstaterne ikke kan begrænse denne kompetence.