DL mod Minister van Asiel en Migratie (C-182/26 PPU)

Sagens baggrund

DL, en tredjelandsstatsborger, er blevet frihedsberøvet af Minister van Asiel en Migratie (minister for asyl og migration) i Nederlandene med henblik på hans udsendelse til et af de mulige bestemmelseslande, der er anført i afgørelsen om hans tilbagesendelse. DL har anlagt sag mod ministeren og har bedt om en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen.

Lovlige spørgsmål

• Er artikel 3, nr. 3), artikel 5 og artikel 15 i direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold sammenholdt med artikel 6, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hindring for, at en national retsinstans kun prøver lovligheden af frihedsberøvelsen af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold med henblik på den pågældendes udsendelse til fuldbyrdelse af en afgørelse om tilbagesendelse, selv hvis denne afgørelse ikke har været genstand for en domstolsprøvelse?
• Er en national retsinstans, der skal prøve lovligheden af frihedsberøvelsen af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold med henblik på den pågældendes udsendelse til fuldbyrdelse af en afgørelse om tilbagesendelse, selv hvis der på grund af manglende samarbejde fra denne tredjelandsstatsborgers side er anført tre mulige bestemmelseslande i den pågældende afgørelse om tilbagesendelse, forpligtet til at prøve lovligheden af denne frihedsberøvelse med hensyn til non-refoulement-princippet på grundlag af de kendte og foreliggende oplysninger samt på grundlag af ethvert andet relevant element?
• Kan undersøgelsen af overholdelsen af non-refoulement-princippet udsættes, indtil der er udpeget ét enkelt bestemmelsesland?

Dom

EU-Domstolen har besvaret de lovlige spørgsmål således:

• Ja, en national retsinstans er ikke forpligtet til at undersøge, om der blev taget hensyn til non-refoulement-princippet ved vedtagelsen af afgørelsen om tilbagesendelse.
• Ja, en national retsinstans er forpligtet til at prøve lovligheden af frihedsberøvelsen med hensyn til non-refoulement-princippet på grundlag af de kendte og foreliggende oplysninger samt på grundlag af ethvert andet relevant element.
• Nej, undersøgelsen af overholdelsen af non-refoulement-princippet skal ikke udsættes, indtil der er udpeget ét enkelt bestemmelsesland.

Signifikans

Dommen fastsætter, at en national retsinstans ikke er forpligtet til at undersøge, om der blev taget hensyn til non-refoulement-princippet ved vedtagelsen af afgørelsen om tilbagesendelse. I stedet skal den prøve lovligheden af frihedsberøvelsen med hensyn til dette princip på grundlag af de kendte og foreliggende oplysninger samt på grundlag af ethvert andet relevant element.