EZ (C-655/24)

–

den bulgarske regering ved R. Stoyanov og T. Tsingileva, som befuldmægtigede,

–

den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,

–

Europa-Kommissionen ved M. Wasmeier og I. Zaloguin, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (EUT 2005, L 68, s. 49), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT 2014, L 127, s. 39, berigtiget i EUT 2014, L 138, s. 114) (herefter »rammeafgørelse 2005/212«), af artikel 3, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1260 af 24. april 2024 om inddrivelse og konfiskation af aktiver (EUT L, 2024/1260), og af artikel 47, 49 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en straffesag mod EZ, efter at denne er blevet dømt for at have ført et motorkøretøj under påvirkning af alkohol, som straffes med frihedsstraf på mere end et år, med henblik på konfiskation af dette køretøj.

3

Chartrets artikel 51 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer i stk. 1:

»Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. De respekterer derfor rettighederne, overholder principperne og fremmer anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive kompetencer og under overholdelse af grænserne for de kompetencer, der er tildelt Unionen i traktaterne.«

4

Følgende fremgår af første, anden og fjerde til tiende betragtning til rammeafgørelse 2005/212:

[...]

5

Rammeafgørelsens artikel 2 med overskriften »Konfiskation« fastsætter i stk. 1:

»Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at det er muligt helt eller delvist at konfiskere redskaber og udbytte, der stammer fra kriminelle handlinger, der kan straffes med frihedsstraf af mere end et års varighed, eller formuegoder, hvis værdi svarer til et sådant udbytte.«

6

Niende betragtning til direktiv 2014/42 har følgende ordlyd:

»Dette direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i rammeafgørelse [2001/500 og 2005/212]. Disse rammeafgørelser bør delvis erstattes for de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv.«

7

Direktivets artikel 3, der har overskriften »Anvendelsesområde«, bestemmer:

»Dette direktiv finder anvendelse på strafbare handlinger, som er omfattet af:

samt andre retlige instrumenter, hvis disse instrumenter specifikt fastsætter, at dette direktiv finder anvendelse på de strafbare handlinger, der er harmoniseret deri.«

8

Direktivets artikel 14 med overskriften »Erstatning af fælles aktion 98/699/RIA og visse bestemmelser i rammeafgørelse 2001/500/RIA og 2005/212/RIA« bestemmer i stk. 1:

»Fælles aktion 98/699/RIA [af 3. december 1998 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (EFT 1998, L 333, s. 1)], artikel 1, litra a), og artikel 3 og 4 i rammeafgørelse [2001/500], og de fire første led i artikel 1 og artikel 3 i rammeafgørelse [2005/212] erstattes af dette direktiv for de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, idet dette dog ikke berører disse medlemsstaters forpligtelser for så vidt angår fristerne for gennemførelse af rammeafgørelserne i national ret.«

9

Artikel 33 i direktiv 2024/1260 med overskriften »Gennemførelse« fastsætter i stk. 1:

»Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 23. november 2026. De underretter straks Kommissionen herom.

[...]«

10

Dette direktivs artikel 36 med overskriften »Erstatning af fælles aktion 98/699/RIA, rammeafgørelse 2001/500/RIA og 2005/212/RIA, afgørelse 2007/845/RIA og direktiv 2014/42/EU« bestemmer følgende:

»1.   Fælles aktion [98/699], rammeafgørelse [2001/500] og [2005/212], [Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet (EUT 2007, L 332, s. 103)] og direktiv [2014/42] erstattes for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af nærværende direktiv, idet dette dog ikke berører disse medlemsstaters forpligtelser for så vidt angår fristen for gennemførelse af disse retsakter i national ret.

2.   For så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, gælder henvisninger til de i stk. 1 nævnte retsakter som henvisninger til dette direktiv.«

11

Direktivets artikel 37 med overskriften »Ikrafttræden« bestemmer:

»Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.«

12

Artikel 53 i Nakazatelen kodeks (straffeloven) af 1. maj 1968 (DV nr. 26 af 2.4.1968) i den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, bestemmer følgende:

»1.   Uanset det strafferetlige ansvar konfiskeres til fordel for staten:

[...]«

13

Det fremgår af straffelovens artikel 343b, stk. 1, i den affattelse, der finder anvendelse på hovedsagen, at det forhold at have ført et motorkøretøj med en på behørig vis fastslået alkoholpromille på over 1,2 straffes med idømmelse af frihedsstraf på mellem et og tre år og en bøde på mellem 200 og 1000 bulgarske leva (BGN) (ca. 100-500 EUR).

14

Det er endvidere i artikel 343b, stk. 5, fastsat, at retten i de tilfælde, der er omhandlet i denne artikels stk. 1-4, til fordel for staten træffer bestemmelse om konfiskation af det motorkøretøj, der er blevet anvendt til at begå den strafbare handling, og som tilhører gerningsmanden, og hvis gerningsmanden ikke er ejer heraf, fratager retten den pågældende gerningsmand værdier svarende til køretøjets økonomiske værdi.

15

Ved en dom, der blev retskraftig den 15. august 2024, blev EZ kendt skyldig i den 27. juli 2024 i byen Veliki Preslav (Bulgarien) at have ført et motorkøretøj med et alkoholindhold i blodet på over 1,2 promille, nemlig 3,23 promille.

16

EZ blev idømt en frihedsstraf på et år, som blev gjort betinget med en prøvetid på tre år, samt en bøde på 500 BGN (ca. 250 EUR). Han blev ligeledes »frakendt retten til at føre motordrevet køretøj« i en periode på et år og otte måneder.

17

Rajonen sad Veliki Preslav (kredsdomstolen i Veliki Preslav, Bulgarien), som er den forelæggende ret, har i henhold til den nationale lovgivning kompetence til at afgøre, om der til fordel for staten skal ske konfiskation af det køretøj, der er blevet anvendt til at begå den strafbare handling, og som gerningsmanden ejer, eller, såfremt dette ikke er tilfældet, at pålægge vedkommende at betale modværdien heraf. Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at der er truffet afgørelse om tilbagelevering af det motorkøretøj, der blev anvendt til at begå overtrædelsen – som ligeledes udgør et materielt bevis – og for så vidt angår konfiskation af den samlede modværdi af dette køretøj, at sagen er blevet udsat på besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål, der er forelagt Domstolen.

18

I denne henseende har den forelæggende ret anført, at det pågældende køretøj ejes ligeligt af EZ og hans hustru, BS. Sidstnævnte deltog ikke i konfiskationssagen, eftersom deltagelse heri ikke er foreskrevet i den nationale lovgivning. Den forelæggende ret har desuden præciseret, at en anden afdeling ved samme retsinstans har truffet bestemmelse om sikkerhedsstillelse svarende til halvdelen af køretøjets værdi for så vidt angår EZ.

19

Den forelæggende ret skal således fortsat tage stilling til spørgsmålet om konfiskation af modværdien af det pågældende køretøj. I denne sammenhæng ønsker den forelæggende ret oplyst, om direktiv 2024/1260, rammeafgørelse 2005/212 og chartret finder anvendelse på færdselsforseelser, der kan straffes med frihedsstraf såsom den, der er omhandlet i hovedsagen, dvs. det forhold at have ført et motorkøretøj under påvirkning af alkohol og/eller narkotika.

20

I bekræftende fald ønsker den forelæggende ret oplyst, om en national lovgivning, der foreskriver obligatorisk beslaglæggelse af køretøjet i tilfælde af trafikovertrædelser begået efter indtagelse af alkohol og/eller narkotika, er i strid med proportionalitetsprincippet, således som dette er fastsat i chartrets artikel 49 og 52, såfremt det i hovedsagen omhandlede motorkøretøj anses for at være et redskab, der anvendes til at begå en strafbar handling som omhandlet i artikel 3, nr. 3), i direktiv 2024/1260. Den forelæggende ret har endvidere rejst tvivl om, hvorvidt en national lovgivning, der ikke fastsætter en mulighed for, at tredjemand, der har ejendomsret til de formuegoder, der skal konfiskeres til fordel for staten, kan deltage i den pågældende straffesag og blive hørt med hensyn til denne konfiskation, er forenelig med chartrets artikel 47.

21

På denne baggrund har Rajonen sad Veliki Preslav (kredsdomstolen i Veliki Preslav) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

22

Den forelæggende ret har i det første spørgsmål henvist til såvel direktiv 2024/1260 som rammeafgørelse 2005/212 samt til chartret.

23

I henhold til artikel 36 i direktiv 2024/1260 erstatter dette direktiv bl.a. rammeafgørelse 2005/212. Det følger af direktivets artikel 37, at dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

24

For så vidt som denne offentliggørelse fandt sted den 2. maj 2024, og den pågældende færdselsforseelse blev begået den 27. juli 2024, angår denne færdselsforseelse en retsstilling, der er opstået efter ikrafttrædelsen af direktiv 2024/1260.

25

Når dette er sagt, er fristen for gennemførelse af dette direktiv i henhold til dets artikel 33, stk. 1, fastsat til den 23. november 2026.

26

Det skal i denne henseende bemærkes, at en ny retsregel finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den retsakt, hvori den er indeholdt, træder i kraft, og at den, selv om den ikke finder anvendelse på retlige situationer, der er opstået og endeligt fastlagt, mens den tidligere lov var gældende, skal anvendes på disses fremtidige virkninger og på nye retlige situationer. Noget andet gælder kun – og med forbehold af det principielle forbud mod retsakters tilbagevirkende kraft – såfremt den nye retsregel er ledsaget af særbestemmelser, som specielt regulerer dens tidsmæssige anvendelse (dom af 13.7.2023, Banco Santander (Henvisning til et officielt indeks), C-265/22, EU:C:2023:578, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

27

Hvad særligt angår direktiver er det således som hovedregel kun retlige situationer, der er opstået efter udløbet af fristen for gennemførelse af et direktiv, der tidsmæssigt er omfattet af direktivets anvendelsesområde (dom af 13.7.2023, Banco Santander (Henvisning til et officielt indeks), C-265/22, EU:C:2023:578, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).

28

I den foreliggende sag ligger de faktiske omstændigheder i hovedsagen, nemlig det forhold at have ført et motorkøretøj under påvirkning af alkohol, for det første forud for fristen for gennemførelse af direktiv 2024/1260. For det andet fremgår det af de sagsakter, som Domstolen råder over, at Republikken Bulgarien på tidspunktet for disse faktiske omstændigheder ikke havde gennemført dette direktiv i national ret. Det følger heraf, at direktiv 2024/1260 ikke finder anvendelse ratione temporis på retsstillingen i hovedsagen.

29

Det må derfor fastslås, at den forelæggende ret med det første spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om rammeafgørelse 2005/212 og chartret finder anvendelse på en færdselsforseelse, der består i at have ført et motorkøretøj under påvirkning af alkohol, og som straffes med frihedsstraf på mere end et år.

30

Henset til den forelæggende rets spørgsmål skal det efterprøves, om en færdselsforseelse som den i hovedsagen omhandlede, kan anses for at udgøre en »kriminel handling« som omhandlet i denne rammeafgørelses artikel 2, stk. 1, idet det præciseres, at dette begreb ikke er defineret i rammeafgørelsen.

31

I denne henseende fastsætter samme rammeafgørelses artikel 2, stk. 1, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at det er muligt helt eller delvist at konfiskere redskaber og udbytte, der stammer fra kriminelle handlinger, der kan straffes med frihedsstraf af mere end et års varighed, eller formuegoder, hvis værdi svarer til et sådant udbytte.

32

Unionens retsinstanser kan i visse situationer anvende de fortolkningsmetoder, som de finder hensigtsmæssige med henblik på at belyse den nøjagtige rækkevidde af en EU-retlig bestemmelse, der fremstår som klar, idet bestemmelsen skal ses i sin sammenhæng og fortolkes i lyset af EU-rettens bestemmelser som helhed, den bagvedliggende målsætning og EU-rettens udviklingstrin på tidspunktet for den pågældende bestemmelses anvendelse (jf. i denne retning dom af 3.9.2024, Illumina og Grail mod Kommissionen, C-611/22 P og C-625/22 P, EU:C:2024:677, præmis 127 og den deri nævnte retspraksis). Endvidere kan en EU-retlig bestemmelses tilblivelseshistorie ligeledes give relevante elementer med henblik på dens fortolkning (jf. i denne retning dom af 10.12.2018, Wightman m.fl., C-621/18, EU:C:2018:999, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).

33

Hvad for det første angår den sammenhæng, hvori artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelse 2005/212 indgår, fremgår det af præamblen hertil, navnlig af første, anden, fjerde til sjette, ottende og tiende betragtning hertil, at denne rammeafgørelse hovedsageligt tager sigte på bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Denne artikel 2, stk. 1, vedrører desuden kriminelle handlinger, »der kan straffes med frihedsstraf af mere end et års varighed«. Det fremgår af ottende betragtning, at sådanne straffe er nævnt i forhold til de kriminelle handlinger, der er omfattet af rammeafgørelse 2001/500, dvs. dem, der henhører under hvidvaskning af penge. Det fremgår af fjerde betragtning til rammeafgørelse 2005/212, at hvidvaskning af penge er »en meget central del af den organiserede kriminalitet«.

34

Der skal i øvrigt ligeledes tages hensyn til bestemmelserne i direktiv 2014/42, navnlig artikel 3 heri. Dette direktiv har således i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, erstattet de fire første led i artikel 1 og artikel 3 i rammeafgørelse 2005/212, således at bestemmelserne i denne rammeafgørelse, som er blevet opretholdt efter vedtagelsen af dette direktiv, eksisterer side om side med direktivets bestemmelser (jf. i denne retning dom af 19.3.2020, Agro In 2001, C-234/18, EU:C:2020:221, præmis 48).

35

Selv om denne artikel 14 ikke præciserer, hvilke specifikke bestemmelser i direktiv 2014/42 der trådte i stedet for bestemmelserne i rammeafgørelse 2005/212, og navnlig artikel 3, stk. 1, heri, skal det bemærkes, at direktivets artikel 3 i det væsentlige gengiver listen over retlige instrumenter i rammeafgørelsens artikel 3, stk. 1, samtidig med at den blev udvidet til at omfatte andre retlige instrumenter, således som det fremgår af niende betragtning til direktivet. Det fremgår af samme direktivs artikel 3, at denne bestemmelse i lighed med rammeafgørelsens artikel 3, stk. 1, omhandler alvorlige lovovertrædelser, der direkte eller indirekte vedrører organiseret kriminalitet eller anden kriminalitet, der kan have en grænseoverskridende dimension. Det forhold at have ført et motorkøretøj under påvirkning af alkohol eller narkotika udgør imidlertid principielt ikke en sådan overtrædelse.

36

Hvad for det andet angår formålet med rammeafgørelse 2005/212 fremgår det af første og syvende til tiende betragtning hertil, at det er med henblik på effektivt at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, at EU-lovgiver har fundet det nødvendigt – inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde – at fokusere på opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold og med henblik herpå at vedtage et mere effektivt instrument til bekæmpelse af sådan kriminalitet end dem, der tidligere fandtes, ved at sikre, at alle medlemsstater har effektive regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte fra sådan kriminalitet.

37

Det følger heraf, at eftersom en færdselsforseelse som den i hovedsagen omhandlede, hverken vedrører organiseret kriminalitet eller anden kriminalitet, der kan have en grænseoverskridende dimension eller være af grov karakter, udgør den ikke en »kriminel handling« som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelse 2005/212 og er ikke omfattet af rammeafgørelsens materielle anvendelsesområde.

38

Denne fortolkning understøttes for det tredje af tilblivelseshistorien for rammeafgørelse 2005/212.

39

Det fremgår i denne henseende af den forklarende note vedrørende initiativ fra Kongeriget Danmark til udkast til rammeafgørelse om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (Meddelelse fra Kongeriget Danmark, Rådets dokument nr. 9956/02 ADD 1), at dette initiativ henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Wien i december 1998 og i Tampere den 15. og 16. oktober 1999 vedrørende forskellige foranstaltninger, der i det væsentlige angik bekæmpelse på EU-plan af organiseret kriminalitet, samt henstillingen om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold og rammeafgørelse 2001/500. Det er i denne sammenhæng, at denne forklarende note henviser til behovet for at vedtage et horisontalt instrument, hvori det utvetydigt fastslås, hvilke forpligtelser der påhviler medlemsstaterne for så vidt angår konfiskation.

40

Hvad angår den forelæggende rets spørgsmål om, hvorvidt chartret finder anvendelse, bemærkes, at chartrets anvendelsesområde er defineret i dets artikel 51, stk. 1, hvorefter chartrets bestemmelser for så vidt angår medlemsstaternes virke kun er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (jf. i denne retning dom af 19.11.2019, TSN og AKT, C-609/17 og C-610/17, EU:C:2019:981, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).

41

Endvidere bemærkes, at de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Unionens retsorden, ifølge fast retspraksis kan anvendes i alle situationer, der reguleres af EU-retten (dom af 19.11.2019, TSN og AKT, C-609/17 og C-610/17, EU:C:2019:981, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

42

Som det fremgår af nærværende doms præmis 38, er den i hovedsagen omhandlede færdselsforseelse, der består i at have ført et motorkøretøj under påvirkning af alkohol, ikke omfattet af det materielle anvendelsesområde for rammeafgørelse 2005/212. Det følger heraf, at konfiskation af køretøjet som følge af en sådan lovovertrædelse ikke er reguleret af EU-retten, og at chartret følgelig heller ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

43

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at rammeafgørelse 2005/212 ikke finder anvendelse på en færdselsforseelse, der består i at have ført et motorkøretøj under påvirkning af alkohol, og som straffes med frihedsstraf på mere end et år.

44

Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet til det fjerde spørgsmål.

45

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 finder ikke anvendelse på en færdselsforseelse, der består i at have ført et motorkøretøj under påvirkning af alkohol, og som straffes med frihedsstraf på mere end et år.