Electricity & Water Authority of the Government of Bahrain m.fl. mod Prysmian Netherlands BV m.fl (C-672/23)

Domstolen (Første Afdeling) har besvaret følgende spørgsmål:

• Artikel 8, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at på den ene side et søgsmål, som er anlagt mod en sagsøgt, der tjener som forankring med henblik på at fastslå kompetencen for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, der ikke er blevet holdt ansvarlig for en overtrædelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, som Europa-Kommissionen eller en national konkurrencemyndighed har fastslået, og på den anden side søgsmål anlagt mod selskaber, med hensyn til hvilke der foreligger tungtvejende indicier for, at de tilhører virksomheder som omhandlet i EU-konkurrenceretten, som denne overtrædelse er blevet tilregnet, kan være »så snævert forbundne« som omhandlet i denne bestemmelse.

• Artikel 8, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at med henblik på at vurdere, om de krav, der er rettet mod flere sagsøgte, er »så snævert forbundne« som omhandlet i denne bestemmelse, udgør den medsagsøgtes mulighed for at kunne forudsige, at den pågældende kan sagsøges ved værnetinget for den sagsøgte, der tjener som forankring med henblik på at fastslå kompetencen for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, ikke et selvstændigt kriterium, men skal tages i betragtning som et generelt princip ved anvendelsen af den specielle kompetenceregel, der er fastsat i den nævnte bestemmelse.

• Artikel 8, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at der med henblik på at vurdere, om de krav, der er rettet mod flere sagsøgte, er »så snævert forbundne« som omhandlet i denne bestemmelse, ikke skal tages hensyn til sandsynligheden for, at der vil blive givet medhold i det krav, der er rettet mod den sagsøgte, der tjener som forankring med henblik på at fastslå kompetencen for den ret, ved hvilken sagen er anlagt. Der kan imidlertid tages hensyn hertil som et indicium for, at sagsøgeren ikke kunstigt har skabt betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse. Det forhold, at den skade, der i forbindelse med et kartelretligt erstatningssøgsmål gøres gældende for en ret i en medlemsstat, er opstået uden for EØS, medfører ikke i sig selv, at søgsmålet ved prøvelsen af denne rets internationale kompetence skal kvalificeres som åbenbart ugrundet.

• Artikel 8, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at den fastlægger såvel den internationale kompetence som den stedlige kompetence for den ret i en medlemsstat, i hvis retskreds den sagsøgte, der tjener som forankring med henblik på at fastslå kompetencen for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, har bopæl.

• Artikel 8, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en ret i en medlemsstat, ved hvilken der oprindeligt er anlagt sag på grundlag af denne bestemmelse, men som anser sig for at savne stedlig kompetence til at påkende sagen mod den sagsøgte, der tjener som forankring med henblik på at fastslå kompetencen for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, erklærer sig inkompetent til fordel for en anden ret i samme medlemsstat, der har kompetence til at påkende den, såfremt denne erklæring om inkompetence sker i overensstemmelse med de nationale processuelle regler og ikke bringer denne forordnings effektive virkning i fare.