⚖️ RKLAW
Log in

← Decisions

EU EU-Domstolen 2026-10-15

Sofiyska gradska prokuratura mod „А“ m.fl (C-321/25)

AI summary 2026-10-22 11:35 · llama3.1

Domstolen (Tredje Afdeling) har besluttet:

  • Artikel 325 TEUF og artikel 2, stk. 1, i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, undertegnet i Bruxelles den 26. juli 1995 og knyttet som bilag til Rådets retsakt af 26. juli 1995,

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter strafforfølgning af grov svig, som skader Den Europæiske Unions finansielle interesser, nødvendigvis forældes, hvis der ikke er vedtaget en endelig dom inden for en frist på 15 år regnet fra det tidspunkt, hvor disse lovovertrædelser blev begået, uafhængigt af om der foreligger en grund til afbrydelse eller suspension af forældelsen, og om der foreligger uforudsigelige omstændigheder, forudsat at en sådan frist i den pågældende medlemsstat ikke fører til en systemisk risiko for straffrihed for sådan svig.

  • Artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter den lovovertrædelse, der består i at indgå en aftale med henblik på at begå en strafbar handling som omhandlet i denne rammeafgørelses artikel 2, litra b), straffes med en frihedsstraf, hvis maksimale varighed både er længere end den maksimale varighed af den frihedsstraf, som finder anvendelse på den strafbare handling, der er genstand for aftalen, og overstiger fem år.

Summary from the source

Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – retligt samarbejde i straffesager – bekæmpelse af organiseret kriminalitet – beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – artikel 325, stk. 1, TEUF – BFI-konventionen – artikel 2, stk. 1 – rammeafgørelse 2008/841/RIA – artikel 2, litra a) og b) – alvorlig merværdiafgiftssvig – aftale om at begå en strafbar handling – artikel 3 – medlemsstaternes forpligtelse til at bekæmpe svig, der skader Unionens finansielle interesser, ved hjælp af afskrækkende og effektive foranstaltninger – forpligtelse til at fastsætte strafferetlige sanktioner – straffens maksimale varighed – proportionalitetsprincippet – forældelsesfrist – systemisk risiko for straffrihed

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

  • Artikel 325 TEUF og artikel 2, stk. 1, i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, undertegnet i Bruxelles den 26. juli 1995 og knyttet som bilag til Rådets retsakt af 26. juli 1995,