B. Ż. og V. sp. z o.o. mod T. SA og Ł.W (C-159/25)

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)

15. oktober 2026 (*)

» Præjudiciel forelæggelse – retsstat – artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU – dommeres uafhængighed – uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov – nationale regler for fordeling og vilkårlig omfordeling af sager blandt dommere ved en retsinstans – beslutning truffet af kollegium ved en retsinstans om, på en dommers anmodning, at fratage denne en del af sagerne i vedkommendes sagsportefølje – vilkårlig omfordeling af disse sager til andre dommere ved denne retsinstans «

I sag C-159/25 [Rowicz] (i),

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa, Polen) ved afgørelse af 6. februar 2025, indgået til Domstolen den 26. februar 2025, i sagen

B.Ż.,

V. sp. z o.o.

mod

T. SA,

Ł.W.,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, K. Jürimäe (refererende dommer), Domstolens præsident, K. Lenaerts, som fungerende dommer i Anden Afdeling, og dommerne Z. Csehi, M. Gavalec og F. Schalin,

generaladvokat: D. Spielmann,

justitssekretær: V. Di Bucci,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,

–        Europa-Kommissionen ved K. Herrmann og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 19. marts 2026,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 20 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt med 61. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (EU L, 2024/1689).

2        Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med to tvister mellem dels B.Ż. og T. SA, dels V. sp. z o.o. og Ł.W., vedrørende betaling af beløb i forbindelse med handelstransaktioner.

 Retsforskrifter

 EU-retten

3        Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU bestemmer:

»Medlemsstaterne tilvejebringer den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.«

4        Følgende fremgår af 61. betragtning til forordning 2024/1689:

»Visse [kunstig intelligens-systemer (AI-systemer)], der er tilsigtet anvendelse inden for retspleje og i demokratiske processer, bør klassificeres som højrisiko i betragtning af deres potentielt betydelige indvirkning på demokratiet, retsstatsprincippet, individets frihedsrettigheder samt retten til adgang til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang. Navnlig for at imødegå risikoen for bias, fejl og uigennemsigtighed bør de AI-systemer, der tilsigtes anvendt af judicielle myndigheder eller på deres vegne for at bistå judicielle myndigheder med at fortolke fakta og lovgivningen og anvende lovgivningen på konkrete sagsforhold, klassificeres som højrisiko. [...] Anvendelsen af AI-værktøjer kan understøtte, men bør ikke erstatte dommernes beslutningskompetence eller retsvæsenets uafhængighed, da den endelige beslutningstagning fortsat skal være en menneskedrevet aktivitet. [...]«

5        I henhold til forordningens artikel 113, stk. 2, »finder [den] anvendelse fra den 2. august 2026«.

 Polsk ret

6        Artikel 41, stk. 1, i ustawa Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov om de almindelige domstoles organisation) af 27. juli 2001 (Dz. U. nr. 98, pos. 1070) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisterne i hovedsagen (Dz. U. af 2024, pos. 334, herefter »lov om de almindelige domstole«) bestemmer følgende:

»Justitsministeren fastsætter efter høring af Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd, Polen) ved bekendtgørelse forretningsordenen for [de almindelige] domstole og præciserer heri:

1)      domstolenes interne organisation og funktionsmåde,

2)      de nærmere bestemmelser for fordeling af sager, herunder:

a)      de nærmere regler for lodtrækning af sager

b)      reglerne for sammensætningen af dommerkollegier med flere dommere

c)      (ophævet)

d)      reglerne for fastsættelse af en reduceret koefficient for tildeling af sager på grund af de varetagne opgaver og begrundet fravær samt grundene til midlertidig suspension af sagsfordelingen

e)      betingelserne for deltagelse i tildelingen af visse sagskategorier, som kun behandles af afdelingen

[...]

under hensyntagen til principperne om effektivitet, rationalitet, sparsommelighed og hurtighed samt behovet for at sikre en retfærdig varetagelse af de opgaver, der er overdraget til domstolene, og behovet for at sikre, at byrden for dommere, dommerfuldmægtige og retsembedsmænd fordeles ligeligt og objektivt, idet det sikres, at flere dommere nyder godt af en tilsvarende sandsynlighed for deltagelse i et dommerkollegium, at der anvendes IT-løsninger til vilkårlig sagsfordeling og andre midler til vilkårlig sagsfordeling i mangel af IT-løsninger.«

7        Artikel 47a, stk. 1 og 2, i lov om de almindelige domstole har følgende ordlyd:

»1.      Sagerne fordeles vilkårligt til dommere og dommerfuldmægtige efter specifikke sagskategorier, undtagen fordeling af sager til en tilkaldedommer.

2.      Sagerne fordeles ligeligt efter specifikke sagskategorier, medmindre der er fastsat en mindre andel på grund af vedkommendes embede, deltagelse i fordelingen af sager inden for en anden kategori eller af andre grunde, der er fastsat ved lov.«

8        Denne lovs artikel 47b bestemmer:

»1.      En ændring i sammensætningen af en domstol tillades kun, såfremt det er umuligt at behandle og påkende sagen i domstolens nuværende sammensætning, eller såfremt der foreligger en langvarig hindring for sagens behandling og påkendelse i domstolens nuværende sammensætning. Bestemmelserne i artikel 47a finder tilsvarende anvendelse.

[...]

4.      En ændring af en dommers tjenestested eller dennes udstationering ved en anden retsinstans og udstationeringens ophør er ikke til hinder for, at dommeren træffer [processuelle] foranstaltninger i sager, der er tildelt på det nuværende tjenestested eller på det sted, hvor vedkommende i øjeblikket udøver sit hverv, indtil disse sager er afsluttet.

5.      Kollegiet ved den kompetente retsinstans på dommerens nye tjenestested eller udstationeringssted kan efter anmodning fra dommeren eller ex officio helt eller delvist fratage denne dommer vedkommendes sager med hensyn til behandling og afgørelse heraf, navnlig på grund af den store afstand mellem retten og dommerens nye tjenestested eller udstationeringssted, under hensyntagen til forløbet af de sager, der behandles og afgøres. Dommerkollegiet skal høre præsidenterne for de kompetente retsinstanser, før det træffer en beslutning.

6.      Bestemmelserne i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af forflyttelse til en anden afdeling ved samme retsinstans og i tilfælde af udnævnelse til dommer ved en højere retsinstans.«

9        Artikel 2 i Rozporządzenie Ministra Sprawiedliwości Regulamin urzędowania sądów powszechnych (justitsministerens bekendtgørelse om de almindelige domstoles forretningsorden) af 18. juni 2019 (Dz. U. af 2024, pos. 867) indeholder i punkt 16 følgende definition:

»[System Losowego Przydziału Spraw (SLPS) (system til vilkårlig sagsfordeling, herefter »LPS-systemet«)] – et IT-værktøj til vilkårlig fordeling af sager og retslige opgaver ved hjælp af en generator af tilfældige tal«.

 Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

10      Den 13. og den 14. juni 2024 blev der ved Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa, Polen) registreret to appeller (herefter »de i hovedsagen omhandlede appeller«) til prøvelse af domme afsagt i første instans i tvister vedrørende betalingskrav i forbindelse med handelstransaktioner som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EUT 2011, L 48, s. 1).

11      Den 17. og den 18. juni 2024 blev dommer JD, der på det tidspunkt var tilknyttet den 23. afdeling ved denne retsinstans, vilkårligt udpeget til at træffe afgørelse i disse appelsager ved hjælp af LPS-systemet, som er et IT-værktøj, der fungerer på grundlag af en generator af tilfældige tal.

12      Dommer JD blev efterfølgende forflyttet til en anden afdeling ved den nævnte retsinstans.

13      Ved afgørelse truffet af det administrative kollegium ved Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa) blev dommer JD pr. den 30. oktober 2024, efter sin forflyttelse og efter eget ønske frataget 100 sager, som denne dommer var blevet tildelt i løbet af 2024, da vedkommende havde sæde i den 23. afdeling ved denne retsinstans. Ved denne afgørelse identificerede kollegiet i øvrigt andre sager, som dommer JD skulle afslutte. Den nævnte afgørelse indeholdt ikke nogen begrundelse.

14      Efter en afgørelse truffet den 10. januar 2025 af formanden for den 23. afdeling ved Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa) blev der den 13. januar 2025 foretaget en vilkårlig omfordeling af disse 100 sager til nye refererende dommere ved hjælp af LPS-systemet. 17 dommere i denne afdeling var berørt af den lodtrækning, som dette system foretog med henblik på omfordelingen. Dommer Aneta Łazarska blev tildelt 56 sager, herunder dem, der vedrørte de i hovedsagen omhandlede appeller. Andre dommere fik derimod tildelt et lavere antal sager eller ingen sager.

15      Dommer Aneta Łazarskas klage over den nævnte tildeling blev afvist af præsidenten for Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa).

16      Dommer Aneta Łazarska skal behandle de i hovedsagen omhandlede appeller som enedommer ved Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa), som er den forelæggende ret. Dommer Aneta Łazarska har rejst tvivl om lovligheden af omfordelingen af disse to sager henset til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, og om retten, der således er sat med en enedommer, er en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov. Det er af afgørende betydning for garantierne for domstolenes uafhængighed og upartiskhed, at fordelingen af sager ved en domstol sker efter en gennemsigtig proces, der er baseret på objektive kriterier og ikke kan manipuleres.

17      For det første har den forelæggende ret fremhævet, at polsk ret i artikel 47a, stk. 1, i lov om de almindelige domstole fastsætter et princip om, at dommerkollegiets sammensætning ikke kan ændres. Dette princip kan kun fraviges i de ved lov fastsatte tilfælde, dvs. i henhold til denne lovs artikel 47b, stk. 1, når det i den pågældende retsinstans’ nuværende sammensætning er umuligt at behandle sagen, eller der foreligger en vedvarende hindring for sagens behandling. Omfordelingen af de sager, der vedrører de i hovedsagen omhandlede appeller, henhører imidlertid ikke under nogen af disse tilfælde. Henset til den nævnte lovs artikel 47b, stk. 4-6, kan en ændring af en dommers placering fra en afdeling til en anden inden for samme retsinstans navnlig ikke begrunde en ændring af dommerkollegiets sammensætning.

18      For det andet har den forelæggende ret rejst tvivl om den vilkårlige fordeling af sagerne via LPS-systemet.

19      I første række har LPS-systemet siden sin oprettelse været behæftet med fejl. For det første blev der konstateret adskillige systemiske fejl i løbet af systemets første år, især i 2018. For det andet begik systemets brugere fejl.

20      I anden række har den forelæggende ret anført, at selv om de aktiviteter, der er forbundet med LPS-systemets udformning, drift og funktion, anses for at være af offentlig karakter, er dette systems kildekode ikke kendt. Kun applikationens algoritme og rapporterne om lodtrækningen i det pågældende system offentliggøres. Den manglende gennemsigtighed med hensyn til kildekoden rejser tvivl om, hvorvidt systemet reelt fungerer upartisk.

21      I tredje række henhører de særlige regler for fordeling af sager til dommere under justitsministerens skønsbeføjelse.

22      I fjerde række gør LPS-systemets vilkårlige fordeling af sagerne det ikke muligt at sikre en ligelig fordeling af arbejdsbyrden mellem dommerne og risikerer således at forårsage forsinkelser i behandlingen af sagerne. Det kan endda bringe en dommers uafhængighed i fare, når denne under tidspres gennemfører »hurtige retssager« og afslutter sagerne så hurtigt som muligt i stedet for at bestræbe sig på at træffe retfærdige afgørelser.

23      Den forelæggende ret har konkluderet, at det indførte systems kompleksitet og manglende gennemsigtighed gør det sårbart over for manipulation, hvilket medfører en risiko for at dommerkollegierne sammensættes efter forgodtbefindende.

24      Hvad angår de sager, der er genstand for de i hovedsagen omhandlede appeller, har den forelæggende ret tilføjet, at i modsætning til de retningslinjer, der kan udledes af dom af 14. november 2024, S. (Ændring af dommerkollegiet) (C-197/23, EU:C:2024:956), kan afgørelsen fra det administrative kollegium ved Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa) ikke gøres til genstand for domstolsprøvelse. Da der ikke er mulighed for at påklage denne afgørelse, er en prøvelse af reglen om sagsfordeling udelukket, således at sagen ved den forelæggende ret er ugyldig.

25      På denne baggrund har Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»I lyset af artikel 2 [TEU] og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, [TEU], sammenholdt med [chartrets] artikel 20 og 47 [...] og med 61. betragtning til [forordning 2024/1689 ], er retten i sidste instans i en medlemsstat – i hvis sammensætning indgår en dommer ved denne ret, der er udpeget [...] ved hjælp af en [generator af tilfældige tal], til at behandle en sag på grundlag af en lodtrækningsrapport og en forudgående afgørelse truffet af [retsinstansens] [dommerkollegium] – en uafhængig, upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov, og som har kapacitet til at behandle en sag uden unødig forsinkelse på en ikke-diskriminerende måde og som sikrer effektiv retsbeskyttelse i en situation, hvor:

–        Et retsligt forvaltningsorgan som f.eks. Kolegium Sąd Okręgowy ([det administrative kollegium]) i strid med bestemmelserne i den nationale lovgivning om fordeling af sager vilkårligt har fritaget en siddende dommer for pligten til at behandle allerede fordelte sager, selv om de nationale lovbestemte kriterier for en sådan fritagelse ikke var opfyldt, og i strid med princippet om, at en ændring af [denne] domstols sammensætning kun kan finde sted, hvis det er umuligt at behandle sagen i den tidligere sammensætning, eller hvis der er en langvarig hindring for [behandlingen heraf] i den tidligere sammensætning.

–        Udnævnelsen af den nye dommer blev foretaget på grundlag af LPS-systemets tilfældige sagsfordelingssystem, der blev oprettet af en repræsentant for den udøvende magt, justitsministeren, og efter at reglerne for fordeling af sager og lodtrækning ved domstolene er blevet fastlagt ved en retsakt i form af en bekendtgørelse fra den nævnte minister [...] og på en måde, der tilsidesætter retten til en uafhængig, upartisk domstol og princippet om retten til domstol, der er oprettet ved lov.

–        Udnævnelsen af den nye dommer blev foretaget på grundlag af LPS-systemets tilfældige sagsfordelingssystem uden kendskab til og [uden] mulighed for at efterprøve funktionen af kildekoden til LPS-systemets tilfældige sagsfordelingsalgoritme for dommere, idet oplysningerne om dette system kun blev offentliggjort på hjemmesiden for Biuletyn Informacji Publicznej (bulletin for offentlige oplysninger), eller mulighed for at tage stilling til sårbarheden af det tilfældige sagsfordelingsværktøj over for fejl og manipulation på en måde, der krænker parternes ret til en retfærdig rettergang.

–        Udnævnelsen af den nye dommer blev foretaget på grundlag af LPS-systemets tilfældige sagsfordelingssystem, der blev oprettet af en repræsentant for den udøvende magt, justitsministeren, og efter at reglerne for fordeling af sager og lodtrækning ved domstolene er blevet fastlagt ved en retsakt i form af en bekendtgørelse fra den nævnte minister [...] og på en måde, der tilsidesætter princippet om parternes ret til at få deres sager behandlet uden unødig forsinkelse ved ikke at sikre en ligelig belastning af dommere i driften af LPS-systemet, på en måde, der diskriminerer parterne og tilsidesætter princippet om lighed for loven.

–        Ordningen fører til, at en dommer træffer afgørelse efter procedurer, som er ugyldige[,] som følge af[...] at denne retsinstans’ sammensætning er uforenelig med retsreglerne, og uden at sikre parterne en effektiv retsbeskyttelse.

–        Der ikke i national ret findes et effektivt retsmiddel, der er tilgængeligt for en dommer til prøvelse af en skriftlig afgørelse truffet af et administrativt organ ved [samme ret] vedrørende fordelingen af en sag og rettens udpegelse og sammensætning, da der ikke findes et retsmiddel, der sikrer, at en dommer kan anfægte en sådan skriftlig afgørelse ved en upartisk og uafhængig domstol i en procedure, der opfylder kravene i [chartrets] artikel 47[?]«

 Om det præjudicielle spørgsmål

 Indledende bemærkninger

26      Det fremgår af formuleringen af det forelagte spørgsmål, at den forelæggende ret ønsker en afklaring af fortolkningen af artikel 2 TEU, artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, chartrets artikel 20 og 47 samt 61. betragtning til forordning 2024/1689.

27      Hvad i denne henseende for det første angår henvisningen til chartrets artikel 20, som vedrører lighedsprincippet, har den forelæggende ret ikke redegjort for de specifikke grunde til, at den har anmodet Domstolen om en fortolkning af denne bestemmelse. Den har i denne forbindelse blot anført, at LPS-systemet ikke sikrer, at alle dommere har en ligelig arbejdsbyrde.

28      Hvad for det andet angår henvisningen til 61. betragtning til forordning 2024/1689 er det tilstrækkeligt at konstatere, at denne forordning i overensstemmelse med dens artikel 113, andet afsnit, først finder anvendelse fra den 2. august 2026. Omfordelingen af de sager, der vedrørte de i hovedsagen omhandlede appeller, fandt sted den 13. januar 2025. Den nævnte forordning er således ikke relevant med henblik på behandlingen af spørgsmålet om omfordelingen af disse sager.

29      Hvad for det tredje angår anmodningen om fortolkning af artikel 2 TEU bemærkes, at artikel 19 TEU konkretiserer det retsstatsprincip, der er fastsat i artikel 2 TEU, hvorfor det ikke er nødvendigt specifikt at fortolke denne artikel 2.

30      Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU betror nemlig de nationale domstole og Domstolen den opgave at garantere, at EU-retten anvendes fuldt ud i alle medlemsstaterne, og at sikre domstolsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten (dom af 2.3.2021, A.B. m.fl. (Udnævnelse af dommere ved den øverste domstol – søgsmål), C-824/18, EU:C:2021:153, præmis 108, og af 16.11.2021, Prokuratura Rejonowa w Mińsku Mazowieckim m.fl., C-748/19 – C-754/19, EU:C:2021:931, præmis 59).

31      I denne sammenhæng er det i denne bestemmelse fastsat, at det påhviler medlemsstaterne at fastsætte et retsmiddel- og proceduresystem, som sikrer borgerne den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.

32      Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU omhandler »de områder, der er omfattet af EU-retten«, uafhængigt af den situation, hvori medlemsstaterne gennemfører EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1 (jf. i denne retning dom af 27.2.2018, Associação Sindical dos Juízes Portugueses, C-64/16, EU:C:2018:117, præmis 29, og af 16.11.2021, Prokuratura Rejonowa w Mińsku Mazowieckim m.fl., C-748/19 – C-754/19, EU:C:2021:931, præmis 62).

33      Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU finder således navnlig anvendelse i forhold til enhver national retsinstans, der som domstol kan træffe afgørelse vedrørende spørgsmål om anvendelsen eller fortolkningen af EU-retten, og som således vedrører områder, der er omfattet af EU-retten (dom af 26.3.2020, Miasto Łowicz og Prokurator Generalny, C-558/18 og C-563/18, EU:C:2020:234, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis, og af 11.7.2024, Hann-Invest m.fl., C-554/21, C-622/21 og C-727/21, EU:C:2024:594, præmis 36).

34      Dette er tilfældet for den forelæggende ret. Denne kan således anmodes om at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål, der er forbundet med anvendelsen eller fortolkningen af EU-retten, og som i dens egenskab af »retsinstans« som defineret i EU-retten er en del af det polske retsmiddel- og proceduresystem på de »områder, der er omfattet af EU-retten« som omhandlet i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU. Denne retsinstans skal følgelig opfylde kravene til en effektiv retsbeskyttelse (jf. analogt dom af 11.7.2024, Hann-Invest m.fl., C-554/21, C-622/21 og C-727/21, EU:C:2024:594, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

35      For det fjerde og sidste skal det, idet den forelæggende ret i sit spørgsmål ligeledes har henvist til chartrets artikel 47, bemærkes, at chartrets bestemmelser i henhold til dets artikel 51, stk. 1, er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, og at denne bestemmelse bekræfter Domstolens faste praksis om, at de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Unionens retsorden, kan anvendes i alle situationer, der reguleres af EU-retten, men ikke uden for sådanne situationer (dom af 19.11.2019, A.K. m.fl. (Den øverste domstols disciplinærafdelings uafhængighed), C-585/18, C-624/18 og C-625/18, EU:C:2019:982, præmis 78 og den deri nævnte retspraksis, og 11.7.2024, Hann-Invest m.fl., C-554/21, C-622/21 og C-727/21, EU:C:2024:594, præmis 31).

36      I det foreliggende tilfælde har den forelæggende ret anført, at de i hovedsagen omhandlede appeller er rettet mod domme afsagt i første instans i tvister vedrørende betalingskrav i forbindelse med handelstransaktioner som omhandlet i direktiv 2011/7, uden dog at fremkomme med yderligere præciseringer med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt parterne i disse tvister har påberåbt sig rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv.

37      Under disse omstændigheder synes chartrets artikel 47, henset til de oplysninger, som Domstolen råder over, og med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse, ikke at finde anvendelse på hovedsagen.

38      Når dette er sagt, skal der, eftersom artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU pålægger alle medlemsstaterne at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten, som omhandlet i bl.a. chartrets artikel 47, tages behørigt hensyn til sidstnævnte bestemmelse ved fortolkningen af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU (dom af 22.2.2022, RS (Virkningen af domme afsagt af en forfatningsdomstol), C-430/21, EU:C:2022:99, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

39      Under disse omstændigheder skal der træffes afgørelse om fortolkningen af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47.

 Om realiteten

40      Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at et dommerkollegium ved en national retsinstans, hvortil sager er blevet vilkårligt fordelt via et IT-system, efter at den dommer, der oprindeligt var ansvarlig for disse sager, er blevet frataget dem efter egen anmodning herom, skal anses for at være en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov, selv i mangel af adgang til retsmidler, der specifikt gør det muligt for den pågældende dommer at anfægte denne omfordeling.

41      I denne henseende skal det fremhæves, at for så vidt som chartret indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter »EMRK«), tilsigter chartrets artikel 52, stk. 3, at sikre den nødvendige sammenhæng mellem de i chartret indeholdte rettigheder og de tilsvarende ved EMRK sikrede rettigheder, dog uden at dette berører EU-rettens autonomi. Ifølge forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder (EUT 2007, C 303, s. 17) svarer chartrets artikel 47, stk. 2, til EMRK’s artikel 6, stk. 1. Domstolen skal følgelig sørge for, at den fortolkning, som den anlægger i den sag, der er indbragt for den, sikrer et beskyttelsesniveau, som ikke tilsidesætter det beskyttelsesniveau, der er sikret ved EMRK’s artikel 6, stk. 1, således som denne bestemmelse fortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (dom af 11.7.2024, Hann-Invest m.fl., C-554/21, C-622/21 og C-727/21, EU:C:2024:594, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis, og af 6.3.2025, D.K. (Fritagelse af en dommer fra dennes forpligtelser), C-647/21 og C-648/21, EU:C:2025:143, præmis 64).

42      På baggrund af denne præcisering skal det for det første bemærkes, at enhver medlemsstat i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal sørge for, at de retsinstanser, der som »domstole« i EU-rettens forstand skal træffe afgørelse om spørgsmål, der er knyttet til anvendelsen eller til fortolkningen af denne ret, og som således henhører under medlemsstatens retsmiddelsystem på de områder, der er omfattet af EU-retten, opfylder kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse, herunder kravet om uafhængighed (dom af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).

43      Dette krav om retternes uafhængighed, som er uløseligt forbundet med udøvelsen af dømmende myndighed, er en del af kerneindholdet i retten til en effektiv retsbeskyttelse og i den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, der har afgørende betydning som garant for beskyttelsen af samtlige de rettigheder, som borgerne afleder af EU-retten, og for bevarelsen af medlemsstaternes fælles værdier, der er nævnt i artikel 2 TEU, herunder retsstatsprincippet (dom af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 74 og den deri nævnte retspraksis).

44      Nævnte krav om uafhængighed omfatter to aspekter. Det første eksterne aspekt kræver, at den pågældende ret udøver sit hverv helt uafhængigt og uden at være underlagt noget hierarkisk forhold eller stå i afhængighedsforhold til nogen og uden at modtage ordrer eller instrukser fra nogen, og at den således er beskyttet mod indgreb og pres udefra, der kan bringe dens medlemmers uafhængige bedømmelse i fare og påvirke deres afgørelser. Det andet interne aspekt hænger sammen med begrebet »upartiskhed« og vedrører det forhold, at der skal være den samme afstand til tvistens parter og deres respektive interesser for så vidt angår tvistens genstand. Dette aspekt fordrer objektivitet og en fuldstændig mangel på interesse i sagens udfald ud over den strikte anvendelse af retsregler (dom af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 75 og den deri nævnte retspraksis).

45      Selv om det »eksterne« aspekt af uafhængighed i det væsentlige har til formål at beskytte domstolenes uafhængighed i forhold til den lovgivende og den udøvende magt i overensstemmelse med det princip om magtens tredeling, som er kendetegnende for en retsstats funktionsmåde, tilsigter det ligeledes at beskytte dommerne mod utilbørlig påvirkning, der hidrører fra den pågældende retsinstans interne forhold (dom af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 76 og den deri nævnte retspraksis).

46      Det skal ligeledes fremhæves, at udøvelsen af dømmende myndighed skal være beskyttet ikke blot mod enhver direkte indflydelse i form af instrukser, men også mod mere indirekte former for indflydelse, der kan påvirke retsafgørelserne (dom af 6.3.2025, D.K. (Fritagelse af en dommer fra dennes forpligtelser), C-647/21 og C-648/21, EU:C:2025:143, præmis 69 og den deri nævnte retspraksis, og af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 77).

47      Disse garantier for uafhængighed og upartiskhed forudsætter, at der findes regler om bl.a. det omhandlede organs sammensætning, som gør det muligt at fjerne enhver rimelig tvivl i offentligheden om, at organet er uimodtageligt for påvirkninger udefra og neutralt i forhold til de interesser, som står over for hinanden (dom af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 78 og den deri nævnte retspraksis).

48      Som Domstolen fastslog i præmis 71 i dom af 6. marts 2025, D.K. (Fritagelse af en dommer fra dennes forpligtelser) (C-647/21 og C-648/21, EU:C:2025:143), har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ligeledes fremhævet, at den afgørende betydning, som bl.a. domstolenes uafhængighed og retssikkerheden har for retsstaten, kræver særlig klarhed over de regler, der anvendes i hver enkelt sag, og klare garantier for at sikre objektivitet og gennemsigtighed og frem for alt for at undgå enhver form for vilkårlighed i forbindelse med tildelingen af bestemte sager til dommere (Menneskerettighedsdomstolens dom af 5.10.2010, DMD GROUP, a.s. mod Slovakiet, CE:ECHR:2010:1005JUD001933403, § 66).

49      For det andet kræver artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU ligeledes, at der findes en domstol, der »forudgående er oprettet ved lov«, henset til den uadskillelige forbindelse mellem adgangen til en sådan domstol og garantierne for dommeres uafhængighed og upartiskhed (dom af 6.3.2025, D.K. (Fritagelse af en dommer fra dennes forpligtelser), C-647/21 og C-648/21, EU:C:2025:143, præmis72 og den deri nævnte retspraksis, og af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 79).

50      Henvisningen til en domstol, der »forudgående er oprettet ved lov«, som genfindes i chartrets artikel 47, stk. 2, afspejler bl.a. retsstatsprincippet og vedrører ikke blot selve retsgrundlaget for en domstols eksistens, men også dennes sammensætning i hver sag samt enhver anden bestemmelse i national ret, hvis manglende overholdelse medfører, at en eller flere dommeres deltagelse i efterprøvelsen af sagen bliver ulovlig. Reglerne om fordeling og omfordeling af sager er således en del af begrebet en domstol, der »forudgående er oprettet ved lov« (jf. i denne retning dom af 6.3.2025, D.K. (Fritagelse af en dommer fra dennes forpligtelser), C-647/21 og C-648/21, EU:C:2025:143, præmis 73 og 74 og den deri nævnte retspraksis).

51      Følgelig kræver artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU ligeledes i denne henseende, at de regler, der regulerer sammensætningen af dommerkollegier, kan udelukke enhver uberettiget indblanding i beslutningsprocessen i en given sag fra personer, som ikke er en del af det dommerkollegium, der er ansvarligt for behandlingen af denne sag, og over for hvilke parterne ikke har kunnet gøre deres argumenter gældende (dom af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis).

52      Det er i lyset af disse betragtninger, at den forelæggende rets spørgsmål skal besvares. Den forelæggende ret har navnlig rejst tvivl om, hvorvidt omfordelingen af en sag til et dommerkollegium er forenelig med de krav, der følger af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, således som de er anført i nærværende doms præmis 41-51, når denne omfordeling for det første sker efter, at den oprindeligt udpegede dommer er blevet frataget sine sager, for det andet foretages via et system til vilkårlig sagsfordeling og for det tredje ikke kan påklages af den dommer, der er berørt af den nævnte omfordeling.

 Fratagelse af en del af en dommers sager

53      Det følger af Domstolens praksis, at når det dommerkollegium, som en sag oprindeligt var blevet fordelt til, er blevet frataget sagen under omstændigheder, der er uforenelige med de krav, der er nævnt i nærværende doms præmis 41-51, er det dommerkollegium, som den nævnte sag er blevet omfordelt til, forpligtet til at afholde sig fra at påkende den samme sag (jf. i denne retning dom af 13.7.2023, YP m.fl. (Ophævelse af immunitet og suspension af en dommer), C-615/20 og C-671/20, EU:C:2023:562, præmis 76 og 77 og den deri nævnte retspraksis).

54      Hvad nærmere bestemt angår fratagelse af sager fra en dommer har Domstolen fastslået, at artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et organ ved en national retsinstans kan fratage en dommer ved denne retsinstans en del af eller alle de sager, som vedkommende er blevet tildelt, uden at der i denne lovgivning fastsættes kriterier, der skal vejlede dette organ, når det træffer en sådan afgørelse om fratagelse af sager, eller pålægges en pligt til at begrunde denne afgørelse (jf. i denne retning dom af 6.3.2025, D.K. (Fritagelse af en dommer fra dennes forpligtelser), C-647/21 og C-648/21, EU:C:2025:143, præmis 86).

55      Med henblik på at undgå den vilkårlighed, der kan opstå som følge af en uigennemsigtig procedure, og som kan underminere princippet om dommeres uafhængighed og uafsættelighed, skal de nationale regler om dommeres fratagelse af sager derfor fastsætte klart angivne objektive kriterier for, hvornår en dommer kan fratages sine sager, samt en pligt til at begrunde afgørelser om fratagelse af sager, navnlig i tilfælde af fratagelse af sager uden den pågældende dommers samtykke, for at sikre, at dommeres uafhængighed ikke bringes i fare på grund af utilbørlig påvirkning udefra (dom af 6.3.2025, D.K. (Fritagelse af en dommer fra dennes forpligtelser), C-647/21 og C-648/21, EU:C:2025:143, præmis 85).

56      I det foreliggende tilfælde fremgår det, med forbehold for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, at artikel 47b, stk. 1, i lov om de almindelige domstole fastsætter, at en ændring af sammensætningen af en ret tillades, når der foreligger en »varig hindring for sagens behandling«. I henhold til denne artikel 47b, stk. 6, har kollegiet ved den pågældende retsinstans mulighed for at en dommer fratages vedkommendes sager på dommerens anmodning eller ex officio, i tilfælde af at denne dommer forflyttes til en anden afdeling ved denne retsinstans.

57      I denne henseende fastslog Domstolen i præmis 77 i dom af 6. marts 2025, D.K. (Fritagelse af en dommer fra dennes forpligtelser) (C-647/21 og C-648/21, EU:C:2025:143), at en national regel såsom artikel 47b, stk. 1 og 4-6, i lov om de almindelige domstole, ikke indeholder præcise og objektive kriterier for at kunne fratage en dommer en eller flere af dennes sager, og gør det muligt for kollegiet ved den pågældende retsinstans at fratage en dommer vedkommendes sager ved en afgørelse uden begrundelse heraf.

58      Denne bedømmelse blev imidlertid foretaget i forbindelse med en sag vedrørende en dommers fratagelse af sager uden vedkommendes samtykke, efter at den pågældende dommer, ligeledes uden dennes samtykke, var blevet forflyttet til en anden afdeling ved retsinstans, som vedkommende tilhørte.

59      Det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, at dommer JD i det foreliggende tilfælde blev frataget en del af sine sager ved en afgørelse, der blev truffet på vedkommendes egen anmodning. Med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse synes en sådan fratagelse af sager over for en dommer efter anmodning fra den pågældende dommer, således som Europa-Kommissionen har anført i sit skriftlige indlæg, at være omfattet af de tilfælde, der er fastsat i artikel 47b, stk. 6, i lov om de almindelige domstole.

60      Det følger desuden af det af forelæggende ret oplyste, at denne fratagelse af sager fra en dommer fandt sted efter en forflyttelse af dommer JD inden for den retsinstans, som vedkommende tilhørte. Det fremgår på ingen måde af det oplyste, at denne forflyttelse skulle være sket uden samtykke eller endog vilkårlig, eller at anmodningen om fratagelse af sager fra en dommer var en følge af eksterne påvirkninger, som denne dommer var udsat for, og som kunne rejse tvivl om den nævnte dommers uafhængighed.

61      Med forbehold for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, skal det således fastslås, at for så vidt som dommer JD frivilligt har anmodet om denne fratagelse af sager, kan en sådan delvis fratagelse ikke give anledning til rimelig tvivl hos borgerne om vedkommendes uafhængighed. Under disse omstændigheder skal det tilføjes, at eftersom sidstnævnte ikke synes at være blevet frataget de sager, der vedrører de i hovedsagen omhandlede appeller, under omstændigheder, der er uforenelige med de krav, der er nævnt i nærværende doms præmis 41-51, kan det ikke på grundlag af den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 53, fastslås, at det dommerkollegium, som disse sager er blevet omfordelt til, er forpligtet til at afholde sig fra at påkende de nævnte sager.

62      Den omstændighed, at en dommer delvist fratages en eller flere af sine sager, kan nemlig ikke bringe vedkommendes uafhængighed i fare, når det sker på dennes egen anmodning, og når der ikke foreligger indicier, der tyder på, at den pågældende dommer ikke selv har anmodet om denne fratagelse.

 Omfordelingen af sagerne via et system til vilkårlig sagsfordeling

63      Ifølge Domstolens praksis kan et system til fordeling af sager ved de nationale retter, der er baseret på princippet om vilkårlig udvælgelse af dommerkollegiet, med visse undtagelser, ikke i sig selv udsætte dommerkollegierne for en utilbørlig påvirkning som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 45 og 46 (jf. i denne retning dom af 27.2.2025, Sinalov, C-16/24, EU:C:2025:116, præmis 51).

64      I lyset af den retspraksis, der er nævnt i nærende doms præmis 41-51, skal det ikke desto mindre tilføjes, at et sådan systems funktion skal være baseret på gennemsigtige, objektive og på forhånd kendte regler, der gør det muligt at udelukke enhver vilkårlig anvendelse af dette system og enhver utilbørlig indblanding i beslutningsprocessen i en given sag fra personer uden for dommerkollegiet.

65      Eftersom den endelige bedømmelse af de faktiske omstændigheder og anvendelsen og fortolkningen af national ret inden for rammerne af en procedure i henhold til artikel 267 TEUF alene tilkommer den forelæggende ret, tilkommer det denne endeligt at afgøre, om LPS-systemet, navnlig i forbindelse med omfordelingen af de sager, der vedrører de i hovedsagen omhandlede appeller, er i overensstemmelse med de krav, der er uløseligt forbundet med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU. I henhold til fast praksis kan Domstolen imidlertid på grundlag af oplysningerne i de sagsakter, som den råder over, forsyne denne ret med de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som kan være nyttige for den i denne henseende (dom af 6.10.2021, W.Ż. (Afdelingen for ekstraordinær prøvelse og offentlige sager ved den øverste domstol – udnævnelse), C-487/19, EU:C:2021:798, præmis 133, og af 13.7.2023, YP m.fl. (Ophævelse af immunitet og suspension af en dommer), C-615/20 og C-671/20, EU:C:2023:562, præmis 66).

66      I denne henseende fremgår det af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at den forelæggende ret har rejst tvivl om LPS-systemets forenelighed med disse krav af fire grunde, der i det væsentlige vedrører for det første dette systems manglende gennemsigtighed, for det andet justitsministerens rolle ved fastlæggelsen af reglerne for det nævnte systems funktion, for det tredje de fejl, som anvendelsen heraf kan have medført, og for det fjerde den ubalance i dommernes arbejdsbyrde, som det medfører.

67      For det første skal det fastslås, at de nævnte krav, og navnlig dem, der er nævnt i nærværende doms præmis 64, er opfyldt, bl.a. når funktionen af det pågældende system til vilkårlig sagsfordeling er baseret på parametre, der er fastlagt på forhånd og er offentligt tilgængelige, når systemet reguleres af en gennemsigtig lovgivning, der fastsætter de nærmere bestemmelser og kriterierne for tildeling og omfordeling af sager, når systemet er udformet således – bl.a. ved en fuldstændig automatiseret lodtrækning – at det undgås, at en sag fordeles til en dommer, der er vælgt skønsmæssigt, samt når lodtrækningsrapporterne offentliggøres. Sådanne forhold udgør nemlig passende garantier med henblik på at undgå enhver tilsyneladende vilkårlighed i fordelingen eller omfordelingen af særlige sager til dommere samt enhver utilbørlig indblanding fra personer uden for det dommerkollegium, der behandler en given sag, i beslutningsprocessen i denne sag.

68      Det fremgår af oplysningerne i de sagsakter, som Domstolen råder over, at LPS-systemets funktion er reguleret af en lovgivning, der fastsætter kriterierne og fremgangsmåden for fordeling eller omfordeling af sager til dommere. Desuden foregår lodtrækningen automatisk. Endelig offentliggøres både systemets fulde algoritme og lodtrækningsrapporterne. I denne sammenhæng kan den omstændighed alene, at det nævnte systems kildekode, som på programmeringssprog afspejler de instrukser, der udgør det samme system, ikke offentliggøres, ikke medføre en risiko for indflydelse, der kan påvirke retsafgørelser, eller for vilkårlig manipulation af sagsfordelingen og omfordelingen af sagerne. Derimod, og således som den polske regering har anført i sit skriftlige indlæg, kan tilrådighedsstillelsen af LPS-systemets kildekode øge risikoen for et cyberangreb herpå.

69      Hvad for det andet angår den tvivl, der er forbundet med den rolle, der påhviler justitsministeren ved fastsættelsen af reglerne for LPS-systemets funktion, bemærkes, således som det fremgår af nærværende doms præmis 47 og 51, at garantierne for uafhængighed og upartiskhed samt kravet om en »domstol, der forudgående er oprettet ved lov«, kræver, at der findes regler om bl.a. sammensætningen af dommerkollegier, som gør det muligt at fjerne enhver rimelig tvivl i offentligheden om, at dette organ er uimodtageligt for påvirkninger udefra og neutralt i forhold til de interesser, som står over for hinanden.

70      I overensstemmelse med det princip om magtens tredeling, som er kendetegnende for en retsstats funktionsmåde, skal retsinstansernes uafhængighed i denne henseende sikres i forhold til den lovgivende og den udøvende magt (dom af 19.11.2019, A.K. m.fl. (Den øverste domstols disciplinærafdelings uafhængighed), C-585/18, C-624/18 og C-625/18, EU:C:2019:982, præmis 124, og af 24.3.2026, Rzecznik Praw Obywatelskich (Udelukkelse på grund af inhabilitet af en dommer ved de almindelige domstole), C-521/21, EU:C:2026:242, præmis 72).

71      Ifølge fast retspraksis har kravet om en »domstol, der forudgående er oprettet ved lov« i EU-rettens forstand, således til formål at forhindre, at organisationen af retssystemet overlades til den udøvende magts skøn, og at sørge for, at dette område reguleres af en lov, der er vedtaget af den lovgivende magt på en måde, som er i overensstemmelse med de regler, der danner rammen for udøvelsen af dens kompetence (jf. i denne retning dom af 26.3.2020, Fornyet prøvelse Simpson mod Rådet og HG mod Kommissionen, C-542/18 RX-II og C-543/18 RX-II, EU:C:2020:232, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis, og af 24.3.2026, Rzecznik Praw Obywatelskich (Udelukkelse på grund af inhabilitet af en dommer ved de almindelige domstole), C-521/21, EU:C:2026:242, præmis 73).

72      Dette krav er opfyldt, når justitsministeren på grundlag af en lovgivningsmæssig bemyndigelse som den, der er fastsat i artikel 41 i lov om de almindelige domstole, har beføjelse til at vedtage generelle regler for fordelingen af sager og til at fastlægge de generelle parametre for funktionen af et system til vilkårlig sagsfordeling såsom LPS-systemet. Desuden er justitsministerens vedtagelse af sådanne generelle regler ikke i sig selv af en sådan art, at den giver anledning til tvivl med hensyn til dommernes uafhængighed og upartiskhed.

73      For det tredje har Domstolen fastslået, at en fejl ved anvendelsen af reglerne om fordeling af sager ikke nødvendigvis indebærer, at der foreligger en indflydelse, der kan påvirke retsafgørelserne, eller bevirke en vilkårlig manipulation af fordelingen (jf. i denne retning dom af 27.2.2025, Sinalov, C-16/24, EU:C:2025:116, præmis 51). I denne sammenhæng kan den blotte omstændighed, som den forelæggende ret har anført, at funktionen af et system til vilkårlig sagsfordeling kan være behæftet med fejl, ikke i sig selv på et senere tidspunkt afsløre utilbørlig påvirkning i beslutningsprocessen i specifikke sager. Dette gælder så meget desto mere som, at den kritik af LPS-systemets funktion, som den forelæggende ret har anført, synes at være af rent historisk karakter, således som den polske regering har gjort gældende i sit skriftlige indlæg, eftersom alle de nævnte funktionsforstyrrelser fandt sted i løbet af 2018.

74      Hvad for det fjerde angår den omstændighed, at et system til vilkårlig sagsfordeling kan føre til en ulige fordeling af arbejdsbyrden mellem retsinstansens dommere, skal det bemærkes, at den forelæggende ret hovedsageligt har henvist til antallet af sager, der tildeles de forskellige dommere. En simpel uligevægt i antallet af tildelte sager, som kan være begrundet i retsplejehensyn, udgør imidlertid ikke nødvendigvis en ubalance i arbejdsbyrden.

75      Under alle omstændigheder kan den omstændighed, at et system til vilkårlig sagsfordeling kan føre til en ulige fordeling af arbejdsbyrden mellem dommerne ved en retsinstans, ikke medføre en risiko for utilbørlig indblanding i beslutningsprocessen i en given sag eller for kontrol med indholdet af retsafgørelser.

 Domstolsprøvelse af omfordelingen af sager

76      Hvad angår domstolskontrollen med anvendelsen af et system til vilkårlig sagsfordeling bemærkes, at det er nødvendigt for den tillid, som domstolene i et demokratisk samfund skal indgyde borgerne, at det er muligt at efterprøve overholdelsen af de garantier, der er knyttet til begrebet »domstol, der forudgående er oprettet ved lov« (jf. i denne retning dom af 8.5.2024, Asociația »Forumul Judecătorilor din România« (Sammenslutninger af dommere og anklagere), C-53/23, EU:C:2024:388, præmis 55, og af 27.2.2025, Sinalov, C-16/24, EU:C:2025:116, præmis 53).

77      Overholdelsen af de nationale regler om fordeling og omfordeling af sager, i givet fald gennem et system til vilkårlig sagsfordeling, skal således kunne gøres til genstand for domstolsprøvelse efter anmodning fra en part eller af egen drift, når der foreligger alvorlig tvivl, med henblik på at afgøre, om det dommerkollegium, som en given sag er blevet tildelt eller omfordelt til, udgør en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov (jf. i denne retning dom af 14.11.2024, S. (Ændring af dommerkollegiet), C-197/23, EU:C:2024:956, præmis 65 og 67, og af 27.2.2025, Sinalov, C-16/24, EU:C:2025:116, præmis 54 og 55).

78      Eftersom den nationale retsinstans, for hvilken sagen er indbragt, er i stand til at kontrollere lovligheden af dens sammensætning med henblik på at træffe afgørelse i den sag, der er indbragt for den, er det således ikke nødvendigt med henblik herpå at give adgang til et særskilt retsmiddel til fordel for den dommer, der er berørt af denne omfordeling (jf. analogt dom af 1.8.2025, Daka m.fl., C-422/23, C-455/23, C-459/23, C-486/23 og C-493/23, EU:C:2025:592, præmis 99).

79      I det foreliggende tilfælde illustrerer de sager, der vedrører de i hovedsagen omhandlede appeller, netop, at den forelæggende ret kan efterprøve lovligheden af dens sammensætning med henblik på at træffe afgørelse i disse appeller.

80      Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at et dommerkollegium ved en national retsinstans, hvortil sager er blevet vilkårligt fordelt via et IT-system, efter at den dommer, der oprindeligt var ansvarlig for disse sager, er blevet frataget dem efter egen anmodning herom, skal anses for at være en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov, selv i mangel af adgang til retsmidler, der specifikt gør det muligt for den pågældende dommer at anfægte denne omfordeling.

 Sagsomkostninger

81      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

et dommerkollegium ved en national retsinstans, hvortil sager er blevet vilkårligt fordelt via et IT-system, efter at den dommer, der oprindeligt var ansvarlig for disse sager, er blevet frataget dem efter egen anmodning herom, skal anses for at være en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov, selv i mangel af adgang til retsmidler, der specifikt gør det muligt for den pågældende dommer at anfægte denne omfordeling.

Underskrifter

---

*      Processprog: polsk.

---

i      Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.