Decisions 5 found

Sagen for Højesteret angik, om to utinglyste aftaler, der var indgået i slutningen af marts 2019, og som vedrørte formuedeling mv., var gyldige mellem ægtefællerne A og B i medfør af ægtefællelovens § 32, således at aftalerne skulle lægges til grund ved bodelingen. B forlod det fælles hjem den 11. august 2019 og indgav den 14. august 2019 anmodning om skilsmisse. Efter ægtefælleloven kan ægtefæller, som er enige om…

I sommeren 2019 fødte M barnet B. På baggrund af en ansvars- og omsorgserklæring blev A’s daværende kæreste, F, registreret som barnets far. I december 2019 ophævede M og F samlivet, og B havde efterfølgende samvær med F i varierende omfang. F ansøgte i 2022 om en udvidelse af samværet med B. I foråret 2022 fik M og A foretaget en privat dna-test, der viste, at A med større end 99,99 % sandsynlighed var B’s biologisk…

M og F er biologiske forældre til et barn. I 2011 blev barnet stedbarnsadopteret af M’s daværende ægtefælle. Ægteskabet blev efterfølgende opløst og M har siden 2022 haft eneforældremyndigheden over barnet. I 2025 bestemte familieretten, at det af hensyn til barnets trivsel ville være bedst, at F ikke på nuværende tidspunkt havde samvær eller anden form for kontakt med barnet, jf. forældreansvarslovens § 20 a. F an…

Ved dom af 4. oktober 2024 bestemte familieretten, at der ikke skulle fastsættes samvær mellem F og F’s barn. F ankede dommen til landsretten, der afviste ankesagen med henvisning til, at der ikke forelå tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet. Sagen angik for Højesteret, om det var med rette, at landsretten afviste ankesagen. Efter retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt., kan en dom afsagt af familieretten i…